Hello Beauties! Så er livestreamen fra min Instagram kommet på YouTube kanalen, så man altid kan se den. Jeg havde en fantastisk gensyn med Ole på D’angleterre, hvor vi fik catchet up og talte en masse om hudpleje. Ole ved jo alt, så jeg har as usual 100 spørgsmål til ham. For at opsummere vores livestream lidt, så er der 4 forskellige serier af Oles hudplejeprodukter – den blå, den orange, den pinke og den grønne. Og jeg fik flere tips på vejen, som jeg deler løbende på Insta Stories…

Den blå TRANSFORM serie med mine personlige must-haves Ole Henriksen Power Peel, som er resultatet af at Charlize Theron efterspurgte Oles spa treatments at home, så hun kunne tage det med på optagelser. For os, der har en tendens til urenheder og endda cystiske bumser (stressbumser kalder man dem også), så er denne slags peels fantastiske. jeg har ret sart hud og kan godt blive en smule rød efter peels og produkter med acid sommetider, men det går over imens jeg sover og huden stråler meget mere morgenen efter. Ole Henriksen Transform Invigorating Night Transformation Gel (kan også fås online hos Matas.dk HER) er my holy grail, det ved I jo efterhånden. Jeg har stadig dage, hvor min hud bare går helt amok, og jeg tænker – de der optagelser jeg har om et par dage eller det der arrangement jeg skal til i weekenden – det kommer altså ikke til at ske, hvis jeg ser sådan her ud. Man kan godt blive psykisk påvirket af dårlig hud og komme i dårligt humør – sker også stadig for mig. Men jeg bruger denne her hver aften, og jeg siger det til jer… nogle gange kræver det faktisk kun en nat med denne på, for at det hele forsvinder. Selv i de riiiiiiiiiigtig slemme perioder, har flittig brug af denne her, fjernet slemme urenheder på en uges tid. Men stopper jeg med at bruge den, så har jeg det ikke under kontrol – så jeg elsker denne, fordi jeg altid kan regne med, at det hele ser så meget bedre ud når jeg vågner. Ole Henriksen Ultimate Uplifting Eye Gel er så dejligt kølende og depuffing om morgenen og jeg er obsessed med øjencremer generelt. Ole Henriksen Transforming Walnut Scrub, er en veganvenlig let skummende scrub til alle hudtyper med finmalet valnøddepulver. Den fremskynder hudens fornyelsesproces og er lækker til trist hud.

Den grønne BALANCE serie med den fantastiske Ole Henriksen Pore-Balance Facial Sauna Scrub, som jeg bruger 1 gang om ugen. Den renser helt i dybden og er ret speciel, da den bliver varm samtidig med at man bruger den. Jeg bruger lidt oftere Ole Henriksen Find Your Balance Oil Control Cleanser til rens og det er denne grønne serie især, der er super god til uren hud – især hvis man vil holde huden mat, når den hele tiden er fedtet.

Den pinke NURTURE serie er til den mere tørre hud. Ole Henriksen Berry Nurturing Gel Mask er en gelé maske til tør og sart hud. den er fugtbindende og udglattende samtidigt.Ole Henriksen Pure Nurture Facial Water, er den som Ole bruger på mig i videoen. Den kan bruges alene og ovenpå makeup, for at friske op, når man har brug for mere fugt (godt til tør hud) eller hvis man har makeup på om sommeren. Ole Henriksen Hygge HydraClay Detox Mask er super populær i udlandet og giver en masse fugt og reducerer rødme. 

Den orange TRUTH serie er som multivitaminer for huden. Ole Henriksen Pure Truth Youth Activating Oil er fremstillet af 100% ren hybenolie og jeg er vild med hvordan den trænger ind i huden og giver øjeblikkelig glød. Den er fantastisk til at booste min hud, når den er tør og grå. Ole Henriksen Truth Serum er en af de vildeste sera jeg har prøvet. Bruger den helst med olien, for at give huden et boost af C-vitamin og i især lækker de perioder, hvor man sover ekstra lidt.

instagram

1 kommentar

  1. Hej Irina
    Jeg har en del mørke rander under mine øjne og har købt Banana eye cream som jeg påfører inden jeg bruger makeup. Men mit problem er at jeg synes den gør at min makeup klumper og ligger sig i folder der hvor jeg har påført den. Den skal mindst sidde i 15 min før jeg kan bruge makeup over. Hvad gør du når du bruger den, for jeg må gøre noget forkert.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*