Jeg har nok prøvet at starte det her indlæg 100-200 gange efterhånden… og som I kan forestille jer, så har jeg haft lidt svært ved at samle tankerne på det seneste. De fleste ved, at this point, hvad dette indlæg kommer til at dreje sig om. Egentlig havde jeg ikke lyst til at kommentere mere på vores brud, men som med så mange andre ting, som jeg har åbnet op omkring her på bloggen, så håber jeg, at det vil være lidt selvterapeutisk for mig. I havde måske bemærket, at der blev færre og færre personlige indlæg fra mig, da jeg ikke kunne komme ud af den beskyttelsesbobbel, som jeg havde skabt for mig selv og jeg isolerede mig selv i denne nye for mig tilværelse. Mine dage var så anspændte, at jeg sommetider havde lyst til at skrige det hele ud… men jeg var nødt til at holde det inde så meget jeg kunne og så græde det ud til tider – det hjalp da. Man er meget desperat for a change, når man ender med at gå fra den man elsker.

Jeg mødte Morten for 4 år siden, hvor jeg havde det så godt som single, at jeg absolut ikke ville være i et forhold, kan jeg tydeligt huske. Fra første gang vi mødtes og havde en samtale i mange timer om alt mellem vind og vejr, vidste vi begge to – this was it and we could not fight it! Vi komplementerede hinanden fuldstændig og havde samme mindset, samme interesser og samme drømme. Det var en klassisk love story og så længe vi havde hinanden så kunne vi klare alt and believe me when I say, at vi har været igennem rigtig mange struggles på de 4 år, ved hinandens side.

mortenNår jeg deler det her… så ved jeg, at nogle måske vil nyde at se mig være ked af det, grine af mig, juble over, at jeg er alene nu og endda synes, at jeg har godt af det, imens andre vil forstå hvad vi har været igennem, da de har været igennem det samme. Jeg havde hørt om den slags situationer i familier før og var bevidst om, at det var hårdt, men før man selv har været i det, så er det umuligt at sætte sig ind i den tilværelse. Jeg har endda dengang håbet på, måske at møde en kvinde der stod i samme bås, for bare at have en der kunne relatere til det, men hvor skulle jeg finde hende? Jeg ringede sommetider til anonym-linjen og snakkede med dem, i de perioder, hvor jeg følte mig helt magtesløs. Der er rigtig mange der har skrevet til mig i disse dage, men pudsigt nok, så ønsker jeg det modsatte lige nu. De sidste 3 år har været lidt af en tåge, som jeg alligevel ser igennem meget klart nu. Når man bor sammen med en misbruger, er man den første der opdager deres misbrug… og det tager tid for omverdenen at se det. I starten kan man sagtens holde det skjult, for man vil da heller ikke have, at folk opdager det og man håber egentlig på, at de nok skal stoppe, når de selv indser alvoren. Jeg vidste som sagt intet om det i starten – deres mønstre, adfærd og reaktioner, og derfor var jeg selv tit lidt ignorant og troede fast på, at det 100% ville stoppe fra den ene dag til den anden. Men lidt efter lidt bliver det værre alligevel, uden at man som medafhængig (pårørende til misbruger) bemærker denne ændring mere. Efter noget tid bliver alt lidt tåget, når man er i forhold med en, som er afhængig og de indser måske først mange måneder efter, hvordan de har såret og påvirket andre… måske nogle aldrig indser det?! Morten er heldigvis helt bevidst om det idag, og derfor tror jeg også, at han har en chance.

Det startede med at være 2 helt forskellige mennesker, når han var ædru og påvirket, men som tiden gik, blev det til den samme… og sommetider var jeg i tvivl om han var blevet besat, for de ting, der kommer ud af deres mund er frygtelige! Det er alkoholen der snakker og det ved jeg nu. Det er næsten ikke til at tro, hvordan personen, som elsker dig og er sød ved dig og kærlig og betænksom, bliver til den helt modsatte og man begynder selvfølgelig at finde fejl ved sig selv – for det kan da ikke kun være dem?! Hører man de samme ting ofte nok, så begynder man desværre at tro på dem, og ingen kan være immun for det længe. Jeg ved nu, at det er det klassiske mønster med løgne, manipulationer og adfærd man ikke kan genkende, men det vidste jeg ikke dengang. Selv de mange gode stunder som vi havde sammen, bliver desværre overskygget af de dystre ting og vreden bygger sig op. For hver måned ændrede han sig lidt mere, hvor jeg til sidst ikke vidste hvem han var længere. Det var i hvert fald ikke MIN Morten. Jeg kunne intet gøre eller sige, som gjorde en forskel, og jeg ville så gerne hjælpe ham. Min bekymring var konstant… jeg kunne ikke sove og kunne ikke slappe af. Til sidst mistede jeg appettiten og lysten til at lave noget som helst eller se nogle mennesker. Jeg kunne ikke forstå hvordan vi var havnet i den situation og hvorfor jeg intet kunne gøre eller sige, for at ændre den. Den komplette magtesløshed drev mig til vanvid – jeg var faktisk sikker på, at jeg var blevet skør og mine daglige angstanfald hjalp ikke på situationen. Man falder meget nemt i en depression, men man giver alligevel ikke sig selv helt lov til det, for nu handler det ikke om dig. Jeg var opslugt af hans misbrug og det var det eneste der fyldte i mit hoved, når det var allerværst. Jeg vil sige, at vi kom over den allerværste periode i starten af 2017, for det er blevet så meget bedre siden og han har kæmpet. Når man er pårørende, har man ikke en knap, der gør at alt der bliver sagt og gjort i påvirket tilstand, bliver slettet, så man takler sine egne ting og prøver at tilgive de forrige episoder nonstop. Jeg valgte at blive med ham og sørge for, at han blev god igen, om det så betød, at jeg gik på kompromis med hvordan jeg selv havde det, for jeg ville jo gerne have at Allessia havde en far… men så kører den onde cirkel, som en del derude sikkert genkender, hvor jeg går i zombie-mode, for at klare dagene, fordi jeg sætter mig selv i sidste række. I de momenter, hvor jeg ikke var i zombie-mode, var jeg vred… vred over, at han tog min drøm om at have en familie fra mig. Vred over, at vi havde det hele, men han f*ckede det op og det er svært at have et velfungerende forhold eller hverdag for den sags skyld, når man har de roller. MEGET svært! Hvordan bryder man ud af den cirkel?! Hvor længe kunne jeg gå med det indtil han indså, at han var nødt til at bryde den? For jeg kunne ikke bryde den for os – jeg kunne bare vente og arbejde på at tilgive ham, for det skulle jeg uanset. Samtidig med, at alt fokus fra de nærmeste er på ham, for at få ham til at få det bedre, så bliver man lidt glemt i svinget, for man SKAL bare holde ud og klare sig og samle stumperne af sig selv atter igen. Og meget ofte følte jeg, at alle i verden havde glemt alt om mig, selvom det ikke var sandt, men ingen vidste hvordan det føltes og som det så ofte er i den slags krævende situationer… så kommer ensomheden. Jeg blev drænet for energi i de år, samtidig med, at jeg skulle finde min rolle som nybagt mor – og timingen hvor det hele startede efter Allessias fødsel, kunne ikke være værre. I starten gav jeg klart Mortens karriere skylden og sagde til mig selv, at det er sådan alle musikere er, og at det var mit eget valg at være sammen med ham, så det måtte jeg acceptere… med ALT hvad det indebar! Han var ude hver weekend – sommetider torsdag, fredag og lørdag havde han jobs. Dog var der episoder, hvor han var væk 4 dage i træk og jeg ikke anede hvor han var. Der tænkte jeg… is this it?! Er det måske mit liv de næste 10 år? For man ved ikke om de får en åbenbaring næste måned eller aldrig! Jeg vidste ofte ikke hvor Morten var og jeg kunne ikke længere vurdere om det hele var normalt eller ej – for alle forhold er hårde, livet er hårdt, er det ikke bare sådan for alle?! Jeg har mine egne issues og jeg ved ikke altid hvad der er normalt og hvad der ikke er. Jeg søger ikke medlidenhed… for denne lektie har været god at lære, som alle de andre og både Morten og jeg kommer ud stærkere  og klogere på den anden side. Livet er fyldt med både godt og dårligt og man kan vælge at lære af det eller give op – and you know I am not a quitter, hvilket så åbenbart ikke lige altid er til gavn! Jeg ved også nu, at det har været pga. hans indre dæmoner, at han agerede som han gjorde i visse situationer og at han ikke kunne finde på det, hvis han var rask. Det er faktisk kun det sidste halve år, at jeg er begyndt at indse, at Morten ikke gjorde det med vilje… selvom det oftest føltes som om han decideret gjorde det for at såre mig, især når han sagde at det var min skyld, at han var sådan. Den er jo klassisk! Det har jeg altid vidst, at det ikke var… men hører man det 100 gange, så bliver man alligevel i tvivl. Han har undskyldt sådan rigtig, efter at han kom over den slemme periode og understreget, at det selvfølgelig IKKE er min skyld og han har 100% indset, at han havde et problem. For den svære del var også, at få ham til at indse det – det tog 1,5 år. Det er faktisk aldrig gået bedre med os end nu og han har været i behandling i noget tid… jeg er ret sikker på, at han aldrig rører alkohol igen og han er næsten som den gamle Morten igen. Men jeg kan ikke udsætte mig selv for mere at the moment og har brug for pause. Jeg elsker ham, men jeg traf det valg, at jeg skal finde mig selv igen og få det hele på afstand. Jeg skal arbejde på at tilgive ham og vi har brug for at være hver for sig. Jeg har behov for, at han vil det her selv, for det er the only way!

Han er den mest fantastiske og omsorgsfulde og sjove person, når han er ædru, for ikke at glemme en god far for Allessia. Men når man prøver at stoppe eller kontrollere misbrug, så bliver man fjenden… det er vejen til at ødelægge et forhold. Men hvem skulle stoppe ham og holde øje med ham, hvis ikke mig? Jeg vidste egentlig godt med det samme, at så snart han så mig som “fjenden”, der prøvede at tage noget fra ham, så var vores forhold fortabt, men i det mindste så ville jeg redde ham tænkte jeg… men så søgte han bare alle dem, der ikke kunne se hans problem og jeg er ikke typen, der tjekker alt muligt og kontrollerer his every step. Der var mange nætter, hvor jeg lå vågen og ikke anede hvor og hvem han var med eller hvornår han kom hjem. Nætter, hvor jeg egentlig bare håbede på, at der i det mindste ikke skete ham noget. Utilregnelige handlinger, velformulerede løgne og alt for at holde mig tæt. .. lige indtil man bliver tilpas skør og forbliver i det. Det bliver ikke crazy med det samme – det sker lidt ad gangen og det er tæt på umuligt at forblive emotionelt stabil og jeg ved ærligt talt ikke hvordan jeg har håndteret de her sidst 3 år og ikke blevet komplet vanvittig, og samtidig faktisk har fungeret nogenlunde. Men jeg lærte simpelthen at lukke af for en masse. Selv de gange han overgik alle mine grænser, blev jeg, for jeg ville redde ham. Jeg tænkte ofte: “Hvorfor lyver han sådan overfor mig…?” for han lovede hver gang, at nu var det den sidste, og måske troede han selv på det. For hver gang gik mit hjerte i stykker mere og mere… jeg vidste slet ikke at det niveau af smerte eksisterede. For jeg kunne ikke stoppe med at elske ham og så snart han kom til sig selv, så var han jo min Morten. Og jeg frygtede øjeblikket, hvor han faldt i igen og jeg mistede ham – for jeg vidste at det ville ske igen. At elske en misbruger er en loose – loose situation. Jeg håber, at det faktum, at han indrømmede det offentligt, faktisk kan redde ham. Der har endda været mennesker, som har udnyttet min sårbarhed og brugt vores situation imod os. Men det er slut nu. Morten ved godt, at jeg skriver dette indlæg og at jeg har brug for det – vi taler stadig sammen hver dag.

Måske nogle ting er nemmere at skrive for mig end at sige. Jeg traf faktisk beslutningen over en måned siden, så ingen vidste det i noget tid. Siden har vi holdt både Jul og Nytår sammen og vi kommer til at gøre vores bedste omkring Allessia og jeg har tænkt mig at støtte Morten i hans behandling og karriere og han er stadig min bedste ven. Morten har en lang kamp foran ham og noget at bevise. Som kvinde er jeg selvfølgelig frustreret og ked af den måde, som jeg er blevet behandlet på… who would not be?! Jeg har simpelthen heller ikke villet åbne op omkring det her før overhovedet, selvom nogle perioder har været ren helvede og jeg ikke føler, at jeg gjorde andet end at græde og have ondt i maven. Jeg vil ikke leve i selv-medlidenhed og jeg ved ikke altid 100% om jeg gør det rette, men lige nu blev dette min beslutning og jeg er ikke på toppen, men jeg har det okay og det hele skal nok gå. Så må vi være en moderne familie for now… og så længe Allessia er sund og rask og glad, så er jeg tilfreds. I kan nok godt forestille jer, hvor svært det er, at gå fra en person som man faktisk elsker og Morten siger, at han vil gøre alt for at få mig tilbage… og har undskyldt mange gange. Jeg er nødt til at repair the damage alene. Det gjorde rigtig ondt at elske ham og se ham forsvinde. Men sjældent kommer man ud af den slags, uden at få sig en god lesson og jeg ser tingene på en helt anden måde nu. Jeg læser mennesker helt anderledes og jeg prioriterer anderledes. Jeg havde mistet håbet på et tidspunkt, men jeg har genfundet den – han SKAL klare det! Xx

Tal fra 2016: 140.000 danskere er alkoholafhængige og ca. 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug.

instagram

89 kommentarer

  1. Du er ikke alene og jeg kører på mit snart 8 år. Tak for din hudløse ærlighed! Jeg kan nikke og genkende alt. Og ved at det er svært. Hver gang jeg forlader min misbruger, forlader han også vores børn og misbruget tager helt over. Hver gang samler jeg ham. Og det gør jeg fordi mine børn fortjener deres far og jeg føler skyld. Ikke alle mennesker kan forstå det, men der er en grå zone i det sort/hvide. Han er en god far når han vil være det og jeg kan ikke sige at hans misbrug ikke rammer dem. For det gør det indirekte fordi, de kan se, føle og mærke stemninger, følelser, glæde og sorg. De er med på vores rutchebane om vi vil det eller ej! Jeg håber at Morten får hjælp og ved at det er offentligt er der mange flere øjne og fingre. Så jeg tror på han klare den og får valgt de rigtige mennneske til: knus og godt kæmpet

  2. Sikke et indlæg…fik helt tårer i øjnene af at læse det…jeg kan godt forstå du har brug for at være dig selv…jeg ønsker alt det bedste for dig og din datter fremover….jeg har prøvet noget hen ad det samme…jeg blev bare først klar over da misbruget stoppede at det faktisk havde været et alkoholmisbrug.jeg blev i forholdet…men nu hvor jeg endelig selv har det godt igen-det er jo så hårdt at være i sådan et forhold hvor man bliver udsat for løgne osv-overvejer jeg at stoppe forholdet…for mig er det rigtig svært at tilgive det som er sket…

  3. Årh Irina, alle tanker til dig, til Allessia og til Morten! Jeg håber virkelig det bedste for jer alle 3. Jeg har selv oplevet det, og levet i det, dog lidt anderledes end dig. Jeg ved virkelig hvor hårdt det er, men jeg ved heldigvis også at der er håb forude! Det kan være umuligt at se, men min familie blev reddet, og det samme kan I. Du er virkelig stærk, og det her indlæg er SÅ godt formuleret. Du er en rigtig power woman og en kæmpe inspiration for mange! Tak fordi du deler. Pas på dig selv og mist aldrig håbet. Min dybeste medfølelse og respekt til jer alle 3 ❤️❤️❤️

  4. Du er stærk og en skøn pige. Og ærlig. Du kan klare det og jeg tror i kommer ud på den anden side sammen😊❤️

  5. Jeg blev så ked af det på dine vegne, da jeg læste det i medierne. Det er så synd, at I skal igennem det her.
    Jeg håber, at han fremadrettet prioritere dig og Allessia, for livet er for kort til at spilde det med alkohol. Desuden er alkohol jo meget skadeligt for kroppen, så hvis han vil beholde jer og leve et langt liv, så må han droppe det fuldstændigt, selvom det er lettere sagt end gjort!

  6. Kære Irina, tusind tak for dit indlæg.. Det var som om at læse mine egne tanker dengang jeg gik ud af mit første ægteskab.. Magtesløshed. Det kræver sgu meget mod til at åbne op omkring dette, så respekt til dig.

  7. Kære Irina
    Det er stærke sager at læse. Men det gør indtryk på mig. Da jeg selv er afhængig af alkohol og går i behandling i Novavi.
    Jeg ved selv hvor meget skade jeg har gjordt på min familie og de nærmeste.
    Jeg er 30 år i dag og det hele begyndte da jeg var 21-23år hvor jeg havde en deprission… Det tog mig dengang fire år at komme over og har haft en periode hvor det gik super godt indtil jeg havde en chef der ikke behandlede mig godt og der gik det galt igen i 2016 men så mødte jeg min kæreste som fik mig til at få styr på det igen… Men så gik det galt igen og jeg kom i behandling igen har så gået i Novavi i et år… Da det ikke har kørt så godt mellem mig og min kæreste det sidste halve år pga. Han har gjordt nogle ting jeg ikke har accepteret og som følge af det har jeg drukket lidt rigeligt… måtte vi i mandags blive enige om at holde en pause da jeg skal kunne samle mig efter som jeg i sidste uge også mistede mit job pga. Alkoholen også har fyldt der… Det er bare ikke sjovt at midste to ting man elsker højt på en uge… men nu skal jeg så til at rejse mig og finde ud af hva jeg så skal…
    For mit syns punkt har det også været et helvede hvergang jeg har valgt at drikke for det har skaft min krop og mine omgivelser og jeg har haft skyld følelse rigtig mange gange… Jeg ved det er et helvede for dem der er tæt på og derfor har det gjordt indtryk på mig at læse det du har skrevet…
    Jeg ønsker for alle der er i et misbrug at de tager imod den behandling de kan få og at de pårørende også får den hjælp de skal have da det er lidt så hård for dem…

  8. Kære Irina, du er role model udover det sædvanlige. Jeg har kæmpe respekt for alle de kampe, du kæmper, uden at du behøver. Du er en af de modigste influencers i DK i dag. En af de modigste og stærkeste kvinder med en betydningsfuld stemme i vores samfund lige nu. Jeg håber, at du og din familie kommer ud på den anden side som en stærkere familie. Det er i livets nedture, at vi finder vores sande karakter som mennesker. Din står lysende klar.

    Xo xo fra Hanne

  9. Hej Irina. Jeg håber på det bedste for dug og din familie! Og et klogt valg du har gjort…det vigtigste er børnene og du er den eneste der kan tage det modne og velovervejede valg i den situation I står i! Pøj pøj til jer❤️

  10. Kære Irina, det er meget flot at du kommer ud med historien, det skal du have kæmpe respekt for.

    Du er ikke den eneste der har været det igennem, men du er en af de mange få personer der tør, at komme ud med historien om Mortens misbrug.

    Kæmpe respekt til dig Irina, og much support herfra..💖💖

  11. Det lyder virkelig som en sund beslutning, du har truffet, for jer alle 3. Mange tror fejlagtigt, at når alkoholikeren går i behandling, bliver det hele godt igen. Men det trækker dybere spor end “bare” det.
    Jeg er voksent barn af en alkoholiker, og bærer rundt på en masse bitterhed overfor min mor, fordi hun blev hos min far i alt for mange år. Så hatten af for, at du trækker dig og passer på dig selv og dit barn. og i øvrigt også hatten af for Morten, der erkender og tager hånd om sit problem. Alt det bedste til jeres lille familie fremover.

  12. Jeg håber at i hvert fald dig og Allessia kommer godt ud på den anden side, og hvor er det vigtigt at du begynder at sætte dig selv i første række.
    Min stedfars far har været alkoholmisbruger siden han var barn – og kan faktisk stadig ikke helt styre det stadigvæk, og det er virkelig tydeligt hvor ondt det gør på min stedfar at han hele livet har skullet stå model til den slags. Så jeg håber virkelig for jer alle sammen at Morten finder en vej ud af det, om ikke andet så for Allessias skyld. ❤️

  13. Det er det helt rigtige i gør! Er selv vokset op med en far som var alkoholiker, men boede heldigvis hos min mor, så har altid haft den trygge base og er blevet forskånet for mange hjertesorger ved ikke at være omkring ham når det helt sikkert var værst! Hvilket betyder at jeg først blev rigtig bevidst om hans problem, da jeg var gammel nok til at tale med min mor om det.. Skån din datter og vis hende kun den gode far som han også gerne vil være… Hun vil være dig taknemmelig for evigt! (Fra hende som kun i begrænset omfang har følt sig svigtet af sin far i barndommen, fordi hun har en SUPERMOM!) Masser af love og styrke til jeres søde familie… Det skal nok gå alt sammen 🙂

  14. Hej Irina,
    Hvor har jeg dog medfølelse for hvad du går i gennem. Min far er selv afhængig af alkohol, og i hele min barndom har jeg set det splitte min familie mere og mere for hver dag der gik. Nu er der basicly intet tilbage. Det gør ondt at sige stop, men engang imellem er det det eneste rigtige. Alt respekt for at du holder Allesia ude af det, og at hun trods alt ikke skal miste sin far. Det må bestemt heller ikke være en helt nem beslutning.
    Be Strong💋

  15. Tak for et fantastisk indlæg! Går selv igennem noget lignende i øjeblikket, og kan se mig selv i så mange af de ting du skriver. Det er virkelig hårdt, og man prøver at kæmpe, især når der er et lille barn indblandet. Jeg har efter lang tid, med bl.a. sammenbrud på arbejdet, måtte indse at jeg er nødt til at tænke på mig selv nu, fokusere på at få det bedre så jeg også kan være den bedste mor for min datter!

  16. Puh. Det er hårdt at læse. Jeg selv er sammen med en ludoman, så jeg kan sætte mig ind i alt du skriver. Ludomani og alkoholmisbruger minder meget om hinanden – deres opførsel er ens, det er bare to forskellige misbrug.
    Jeg har også undskyldt ham så mange gange, og troet på at jeg kunne hjælpe ham. Det er ikke muligt at hjælpe en der ikke vil hjælpes, de skal selv komme til det punkt hvor de indser at det de gør, er forkert. Min kæreste er heldigvis også kommet dertil og er nu i behandling. Det er en hård kamp og det sætter sig i den “medafhængige”, for hver løgn, hvert ord, mister man lidt af sig selv. Jeg ved præcis hvordan du har det, men jeg håber og tror på at vi begge kommer bedre og stærkere ud på den anden side. 🙂

  17. Som barn af en alholisk far, takker jeg dig på vejne af jeres datter. Der findes intet mere utrygt for et barn end at vokse op med misbrug. Og jeg er skadet for livet.
    Du er så sej 💪♥️💪

  18. Kære Irina,

    Jeg er meget rørt over dit indlæg og synes det er flot at du deler dine følelser og tanker med alle os der læser med.
    Jeg er selv vokset op i en familie med et massivt alkoholmisbrug og kender alt til skyld, skam, dårligt selvværd og den her følelse af at være helt alene i verden for ingen må vide hvad der sker bag de lukkede døre.
    Jeg synes I er utrolig seje når I så ærligt fortæller jeres historie. Er sikker på det er med til at hele jer begge. Nu kan I have fokus på hver jeres og ikke længere bruge energi på at tænke på om andre finder ud af jeres hemmelighed.
    I er med til at bryde tavsheden omkring misbrug.
    Ønsker jer det bedste.

    Kærlig hilsen Anna

  19. Kære Irina.
    Jeg føler dybt for din situation og alle dine skrevne ord går direkte ind hos mig, for jeg har været det hele igennem selv.
    Jeg har været sammen med en alkoholiker i 13 år og har kæmpet alle kampene og været medafhængig i mange år, med alt hvad det indebar.
    Min kæreste og jeg er stadig sammen. Han har været ædru i nogle år nu, men stadig med enkelte tilbagefald, som dog aldrig varer mere end en enkelt aften. Seneste tilbagefald var der 1 år imellem. Det er en risiko og en usikkerhed, som jeg har valgt at leve med, fordi jeg vil være sammen med ham.
    Han er min eneste ene og jeg ville aldrig være ham foruden, men hvis jeg dengang jeg mødte ham havde vidst, hvilket helvede jeg skulle igennem for at vi kunne komme hertil hvor vi er i dag, så var forholdet stoppet for MANGE år siden. Ingen ved hvad fremtiden bringer, men jeg kan kun sige, at jeg synes du gør det HELT rigtige ved at sige stop nu, inden spiralen bliver endnu mere kompliceret at komme ud af, for din og din datters skyld.
    For den her kamp, kan han kun kæmpe alene, for sin egen skyld. Alt andet holder ikke i længden.

    Jeg ønsker jer ALT det bedste. Det hele skal nok blive godt igen.
    Kh Maria

  20. Kære Irina.
    Jeg føler dybt for din situation og alle dine skrevne ord går direkte ind hos mig, for jeg har været det hele igennem selv.
    Jeg har været sammen med en alkoholiker i 13 år og har kæmpet alle kampene og været medafhængig i mange år, med alt hvad det indebar.
    Min kæreste og jeg er stadig sammen. Han har været ædru i nogle år nu, men stadig med enkelte tilbagefald, som dog aldrig varet mere end en enkelt aften. Seneste tilbagefald var der 1 år imellem.
    Han er min eneste ene og jeg ville aldrig være ham foruden, men hvis jeg dengang jeg mødte ham havde vidst, hvilket helvede jeg skulle igennem for at vi kunne komme hertil hvor vi er i dag, så var forholdet stoppet for MANGE år siden. Ingen ved hvad fremtiden bringer, men jeg kan kun sige, at jeg synes du gør det HELT rigtige ved at sige stop nu, inden spiralen bliver endnu mere kompliceret at komme ud af, for din og din datters skyld.
    For den her kamp, kan han kun kæmpe alene, for sin egen skyld. Alt andet holder ikke i længden.

    Jeg ønsker jer ALT det bedste. Det hele skal nok blive godt igen.
    Kh Maria

  21. Rigtig flot skrevet. Dit dilemma deler du desværre med mange. Min ukrainske kones første og vigtigste spørgsmål var: “drikke du”. Hendes far var alkoholiker og droppede familien da min kone var 3 år gammel. Du har grundig overvejet fremtiden, ikke mindst for jeres datter, Allessia. Hvor er det godt, at du forstår, at det er vigtig at hun stadig har kontakt til sin far. Jeg har selv en datter, Sasha, som jeg ikke ser og som jeg ikke kommer til at se, før hun selv kan opsøge mig.Vi bor 3 km. fra hinanden, så et par gange om året render vi ind i hinanden på gaden, i cirkus eller på markedet. Det er ikke godt for et barn, ikke at kende sine forældre. Du er et fantastik menneske – selv når du er i en presset situation, hvor glansbilledet krakelere og du nødt til, at træffe en svær beslutning. Håber det bedste for dig, jeres datter og din tørstige mand. Knuz fra Thomas, Dnepro.

  22. Det skal nok gå, Irina <3 hvis der er nogen, som kan klare det her, så er det dig, det helt sikkert!! jeg har selv stået i lignende situation, og synes, du har truffet de rigtige valg – og skulderklap til dig at du nu vælger at være for dig selv. Du støtter ham, men samtidig viser, at du har grænser. Godt!
    Sender en masse god energi til dig. Så godt og modigt af dig at dele ud, tror virkelig du har fået mange til at føle sig mindre alene i deres struggle. Keep your head High og keep going, du af alle mennesker skal nok klare det !

  23. Kærlighed og styrke din vej, det lyder så meget som mit liv du beskriver. Sluttede også et forhold efter 7 år med helt de samme kampe ❤️

  24. Wow hold da op Irina, sikke et rørende indlæg .. jeg følger dig rundt om på de sociale medier og elsker at være en del af din hverdag, hvis man kan sige det sådan ..
    jeg har Havde slet ikke set det med Morten og dig komme, ligesom mange andre nok heller ikke havde.. jeg føler med jer og alt det i skal igennem og har været igennem, men i skal nok klare det selvom jeg ved det bliver hårdt ..
    Dertil vil jeg sige, hold nu op hvor er du et fantastisk menneske at du efter alt det du har gennemgået fortsat er der for Morten, fordi du ønsker at støtte ham i den lange process han skal igennem .. Det skal der virkelig en helt speciel og stærk person til at kunne klare.. Du har virkelig et hjerte af guld … på samme tid vil jeg også sige, husk nu at passe på dig selv og lytte til dig selv .. jeg ønsker dig/jer alt held og lykke ..: og håber at folk, specielt dem på de sociale medier vil behandle jer og dette “emne” med respekt …

    Mange kram og tanker herfra

  25. Måske parterapi kan være en mulighed på sigt…

    Anyhow, så håber jeg, at I en dag finder sammen igen – hvis det selvfølgelig føles rigtigt.

  26. Dit indlæg fik mig virkelig til at se anderledes på mit tidligere forhold, jeg slog op med ham for en månede siden, jeg hader ham for det han har gjort overfor mig, de drømme han tog fra mig og håber inderligt det kun er fordi han er misbruger. Tak Irina. ❤ I skal nok klare det uden tvivl. SÅ stor en kærlighed forsvinder ikke bare.

  27. Kære Irina.
    Tak fordi du deler dette med os. Det understreger i sandheden, hvilken stærk kvinde du er, og hvor stort dit hjerte er.
    Jeg er simpelthen så imponeret over, hvordan du har kunne håndtere dette SAMTIDIG med at du har været/er en helt fantastisk mor for din datter.
    Jeg tror på at alt sker af en grund, og at der er en mening med det. Det gør ondt, men det er så fandens lærerigt!
    Jeg håber at du i fremtiden tænker mere på dig selv, dit barn og jeres velvære. DET FORTJENER DU! Du er en sej kvinde og jeg under dig alt godt fremover! Dyb respekt herfra.. Pas på dig selv!

  28. Kære Irina.
    Jeg bliver helt rørt over at læse dit indlæg om dig og Morten. Det gøre mig ondt at det er gået galt afsted. Men flot af ham at han har taget den beslutning og få hjælp. Håber i en skønne dag, finder sammen igen, i passer godt til hinanden.
    Jeg er selv datter af en alkoholisk far, jeg vil selv ønske at han vil tage imod hjælp. Har sagt det mange gange til ham, set hans grimme side og hvad han har gjort mod sin egen familie (ikke noget vold!) – men det gøre mig ondt at han ikke selv kan indse sit eget problem og det at han ikke kan tænke klart og tænke på sin familie, for at få ham til at stoppe.
    Men jeg er bare glad for at Morten får hjælp nu og vil gøre alt for sin familie. Ønsker jer held og lykke, tænker på jer.

  29. Det lyder som nogle super hårde 3 år I har været igennem. Jeg er selv datter af en far, der var alkoholiker og har mange mén fra det idag. Derfor vil jeg bare sige til dig, at som barn af en misbruger, synes jeg at du har gjort det helt rigtige for jeres datter – for børn opfanger meget mere end man tror, desværre.

    Og så ønsker jeg for jer, at Morten snart får det bedre og slipper ud af sit misbrug – både for jeres og hans skyld!

  30. Jeg er så ked af at læse det her… du er seriøst sådan en stærk Kvinde Irina! Never doubt that!! Jeg er helt tudefærdig over at læse det. Hvor er det smukt at du skriver helt fra hjertet. Han må virkelig kæmpe for jer 2. Han skal bevise alt hvad han kan, at han kan være en god mand for dig og en endnu bedre far, fordi han stopper med sit misbrug. Jeg ønsker jer ALT held og lykke jeres vej. Jeg krydser fingere for at Morten får styr på sit shit og vinder dig tilbage. I sidste ende vil man bare godt være en lykkelig familie og hvis det er dét der skal til i jeres familie, så er det bare sådan.

    Sov godt – Mange hilsner ♥️

  31. Hold da op!
    Sidder her med tårer i øjnene, jeg håber virkelig at i alle sammen får det godt!
    Om det er sammen, hver for sig eller bare jeres egen måde, er jo egentlig ikke noget for os at snage i men hold nu fast jeg syntes du har gjort det godt og hvor er det flot han nu erkender han har et problem, erkendelsen er jo som de “kloge” siger, starten på at kunne gøre noget ved problemet.
    Vil ikke sige meget mere end jeg syntes det er smukt skrevet og at dig og din lille familie på 2 eller måske en dag igen 3 får det helt fantastisk og at tingene kun vil gå frem af nu! ❤️

    Alle positive tanker til jer fra mig!

  32. Al kærlighed og styrke til dig Irina. Du fortjener kun det bedste. Håber af hele mit hjerte i finder sammen igen i fremtiden når der er kommet ro på det hele. I er sådan en dejlig familie og jeres kærlighed til hinanden er så tydelig.

  33. Al kærlighed og styrke til dig Irina. Du fortjener kun det bedste. Håber af hele mit hjerte i finder sammen igen i fremtiden når der er kommet ro på det hele. I er sådan en dejlig familie og jeres kærlighed til hinanden er så tydelig.

  34. Allerkæreste Irina, jeg har den dybeste respekt for dig. Dit indlæg efterlader mig nærmest mundlam, men jeg er simpelthen nødt til at give dig et par ord med på vejen.
    Du er uden tvivl en af de sejeste offentlige personer i Danmark og jeg har den dybeste respekt for den person du er og de holdninger du besidder. Som en trofast læser, er jeg på alle måder så ked af at Morten og dig har skulle komme herud, men hvis det er det som skal til, for at I hver især kan finde jer selv og komme ud på den anden side, så er det fuldt ud forståeligt og jeg håber så meget for jer begge, at I finder jer selv og hinanden på et senere tidspunkt, hvor timingen er perfekt og at Morten er kommet ud på den anden side.
    Tak for din ærlighed og fordi du giver os alle (i hvert fald mig) et håb om at der altid er lys forenden er tunellen. Nogen gange kræver det bare en lang vej at komme dertil.
    Jeg ønsker dig og din smukke familie det allerbedste ❤

  35. Sejt skrevet! Og af hjertet Tak!
    Tak fordi du deler og Tak fordi du tør sige det højt!
    Det gør ondt at læse, men det er også rart at læse noget man måske ikke selv helt kan sætte ord på!
    Det er IKKE en skam at kæmpe for en man elsker!
    Men selv super superstjernen har brug for en pause i de hårde kampe.

  36. Hej..
    du beskriver virkelig minsituation så godt! Jeg har dog stået i det i 6 år, vi havde en pause på et halvt år.. men var dum nok til at gå tilbage, nu føler jeg mig bare fanget. Ikke stærk nok til at komme væk igen.. du er stærk, du er den bedste mor, og det er du fordi at du reagerer på en situation som ikke fungerer for jer!

  37. Du er virkelig en sej kvinde. Jeg har stor respekt for dig. Har fulgt din blog i flere år, hvor jeg er blevet meget inspireret af dit gåpåmod. Håber det bedste for jer alle 3.

  38. Jeg syntes virkeligt at dine blogindlæg er motiverne. Håber du bliver ved med at skrive. Det gør mig meget positiv at læse dine indlæg især dette, men det gør mig ogs’ rørt. Jeg Ka’ godt selv have det ret så svært derhjemme. Min far drikker og kan blive lidt ligesom du skriver om Morten og så har jeg ogs’ en tvillingebror som har nogle problemer både i skole og derhjemme. Han kan blive meget aggressiv, de situationer hvor man endeligt bare har lyst til at gå fra alt, men man gør det ik’, fordi man elsker personen (min bror). Håber du vil skrive til mig på Instagram: cecilie_v_petersen har brug for at skrive med en som forstår mig nogenlunde. Hvis du har lyst vil jeg rigtigt gerne skrive med dig omkring det, da det kan være svært til tider, fordi man ikke altid kan håndtere det. 🙏🏽 Håber virkeligt. Eller ogs’ skriv til mig over Snapchat:Cecilie.p89

  39. Puha, Irina. Hvor har jeg stor respekt for dig. Du har balls of steel!
    Jeg har selv haft misbrug tæt inde på livet og været medmisbruger igennem hele min opvækst, så dit smukke og rørende blogindlæg efterlader mig meget rørt. TAK fordi du deler det. Det er vigtigt for dig selv, men mindst lige så vigtigt for befolkningen og dem der sidder i det. Knus.

  40. Kære Irina. Alt det du skriver, har jeg været igennem med min kæreste, ALT. Det er en fuldstændig sindssyg situation at befinde sig i. Man aner ikke hvem ens kæreste er, hvem man selv lige pludselig er blevet til og hvorfor fanden man ikke bare fjerner sig selv fra det kaos man er havnet i. Jeg stod også med vores lille nyfødte dreng og tænkte konstant på hvad det er der foregår, og hvordan eller hvornår bliver det bedre. Man bliver for, som du selv skriver, så kan ens kærlighed ikke altid se klart. Jeg har også ligget søvnløs utallige nætter og ikke anet hvor min kæreste var, om der var sket ham noget eller hvornår han kom hjem til vores lille dreng og mig igen, og i så fald, i hvilken tilstand. Min kæreste endte endelig med at søge hjælp (af egen vilje – misbrugere kan ikke presses til at få hjælp, fandt jeg ud af) kom på afvænning og har snart være clean/ædru i et år. Vi er stadig sammen den dag i dag, men guderne skal vide at jeg har været på vej væk flere hundrede gange inden han fik hjælp. Jeg kan stadig i dag blive vred, ked af det og såret når jeg ser tilbage på alle de løgne jeg blev mødt med og alle de forfærdelige bekymringer jeg gik og havde. For slet ikke at tænke på hvor meget jeg mistede mig selv og dårligt kunne fungere, og på vores lille søn som havde fortjent så meget bedre. Nu lærer jeg at vi tager en dag ad gangen og håber og tror på at vi er et godt sted lige nu. Jeg syntes det er så utrolig flot og stærkt at du har nu har taget det valg du har. Det er uden tvivl sindssygt svært og hårdt, men på den anden side så vigtigt at huske at tænke på sig selv, og ikke mindst sit barn. Man lærer, som du skriver, rigtig meget i sådan en proces her, selvom det til tider kan virke uretfærdigt at man åbenbart skal lære på en så hård måde. Det blev vist en lidt lang kommentar, og jeg ville egentlig bare sige at du er pisse sej og stærk og at du så absolut ikke er alene om at have været så meget lort igennem. Jeg har så stor respekt for dit indlæg og for at du tænker på og vil dig selv det bedste. Mange tanker og kram herfra.

  41. Du er virkelig en sej kvinde! ❤️
    Fortsæt med at være tro mod dig selv og din familie, du gør det godt. Har mest lyst til at give dig et kram eller bare et skulderklap, du fortjener det virkelig!
    – sidst men ikke mindst, rigtig godt indlæg, godt skrevet og tak fordi du deler dine tanker. Jeg er sikker på dette hjælper mange derude i lignende situation.

  42. Det går lige i hjertet – så åbent og ærligt. Jeg har så afsindsigt meget respekt for dig som mor og som kvinde. Kæmpe, kæmpe respekt. Jeg ønsker alt det bedste for jeres lille familie og jeg er helt sikker på, at I kommer stærkere ud på den anden side!

  43. Jeg må ærligt indrømme at dette indlæg fik mig til at fælde en tåre.
    Har selv håbløst elsket en misbruger i 7 år, fik en søn med ham, og efter 7 lange år med kamp, sved og tåre gav jeg op.
    Det over et år siden nu men har aldrig bearbejdet de ting jeg blev udsat for…som han udsatte mig for, har skubbet meget til side og prøvet at fortrænge det hele, mest for min søns skyld, for vi mødre skal jo være stærke.
    Han beabrejdede mig for mange af de ting han gjorde, og jeg troede på mange af de sårende ord han sagde, men nu…. Nu kan jeg tydeligt se at It wasnt me…or my fault.
    Så tak Irina, for at dele…Dit indlæg har sat mange tanker igang, og føltes som et lille plaster på såret.
    Du en skøn kvinde ❤️

  44. Hold nu op, det er jo som at læse om sit eget liv som pårørende til en misbruger. Så forstår dig fuld ud hvilke tanker du kan have gået med. Og hvor er du stærk.

  45. Jeg kender præcis de følelser. 🙁 Føj det er hårdt og sender de varmeste tanker din vej! Heldigvis kan jeg fortælle dig at det værste er overstået nu.. min kæreste stoppede også først hans misbrug den dag jeg gik fra ham. Først da blev misbruget hans eget problem, og ikke længere mit og han kunne selv gøre noget ved det og starte i behandling på eget initiativ. Idag er vi gift, har hus og barn sammen – håber det hele løser sig for jer, på enten den ene eller anden måde <3

  46. Dette blog-indlæg er uden tvivl det mest velskrevne jeg endnu har læst på internettet. Jeg er selv barn af en alkoholiker, og har aldrig været i stand til at kunne sætte ord på, hvordan det føles. Det kan jeg nu – det er så rammende, og så rigtigt det du skriver. Det er en utroligt hård situation du er i, men om ikke andet, har dit indlæg gavnet mig meget – det skal du vide. Du er så stærk, og jeg beundrer dig virkelig. Jeg håber at i alle 3 klarer jer.

  47. Rørende indlæg. Jeg er selv vokset op med en misbruger i nær familie, og ved hvad du går igennem. Du har taget det helt rigtige valg, det er vigtigt at gøre hvad der er bedst for dig. Og mon ikke livet er med jer begge? det tror jeg på! Positiv og kærlig energi er sendt din vej. ❤️

  48. Waaaw et stærkt indlæg ❤
    Ønsker dig alt det bedste og håber du får al den medvind som du fortjenter 🍀

  49. Det er så vildt flot skrevet! Irina jeg har fulgt din blog og dit liv siden du startede den.. Jeg har fulgt dit liv. Og det er så underligt fordi jeg føler jeg kender dig men du kender slet ikke mig.. Du har virkelig inspireret mig igennem mange af årene med den kvinde og mor du er. Jeg har hele tiden følt der var noget der ikke blev fortalt og der var noget der blev skjult og respekt for at os herude ikke skal vide alt om jeres liv.
    Du er en af de stærkeste personligheder og synes virkelig man lærte dig at kende i dit program på DR.
    Udfra hvad man kan læse så det dig og Morten har det er ægte kærlighed.. Og du har kæmpet din kamp for ham at du mistet dig selv.. Det viser hvilket menneske du er! Find dig selv, elsk dig selv, klap dig selv på skulderen for hvad du står for og hvem du er idag. Du er piv sej og ønsker dig det alder bedste fremover for det fortjener du. Jeg hepper på jer!

  50. Waaaw et stærkt indlæg ❤
    Ønsker dig alt det bedste og håber du får al den medvind som du fortjenter 🍀

  51. WOW Irina, jeg har fuldt dig i mange år efterhånden og har altid synes du har været så inspirerende og jeg har virkelig nydt at følge med, men jeg må sige at dét her indlæg er et af de bedste du har skrevet og det er et SÅ vigtigt emne.

    Min kæreste igennem snart 4 år, har desværre også et “afhængigheds gen” hvis man kan kalde det dét. Han er ikke decideret alkoholiker, han drikker ikke så meget mere (og kun i byen) og prøver virkelig at styrer sit forbrug, men når drikker meget bliver han en fuldstændig anden.

    Der har været SÅ meget tillidsbrud igennem de år. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har måtte stå ud af sengen om morgenen og løbe, for at hente ham nede i byen, fordi han enten ringede angst hjem og fortalte han var ved at blive anholdt (som oftest var en løgn) eller var ved at få tæv.

    Hver gang han drikker får jeg det dårligt. Så sent som til nytår fik jeg et angstanfald fordi hans telefon var slukket og jeg kunne ikke finde ham nogle steder. Jeg troede han var røget i havnen, faldet om, fået tæv el. ligende.

    Det har været så hårdt og vi har kæmpet igennem nogle situationer, som bare burde være utilgivelige. Ligegyldigt hvad har jeg ikke kunne give slip. Jeg har altid tilgivet, prøvet at genopbygge vores forhold, der har været gode tider og der har været dårlige tider.

    Min kæreste er den absolut dejligste i hele verden. Der er INTET ondt i ham og jeg ved af hele mit hjerte at han aldrig har ville gøre mig ondt, men når man har nogle indre dæmoner (og i forvejen har svært ved at snakke om følelser og lukke op) så bliver den man holder mest af, også den man oftest sårer mest.

    Jeg kan mærke at det har været hårdt for mig at tilgive ham – for den slags skal man jo ikke gøre! Man skal være en strong independent woman, der ikke finder sig i en skid fra nogle. Jeg kan tydeligt mærke det på mine veninder og min familie at de nok synes jeg bare burde have givet op og kastet håndklædet i ringen, men intet er så sort/hvidt når det gælder kærlighed – og der er en endnu større grund til at kæmpe, når der er et barn involveret, som dig og Morten har.

    Jeg ved ikke om du føler det samme press fra samfundet? At man skal være stærk, selvstændig og ikke finde sig i noget fra nogle – specielt ikke som en moderne kvinde!

    Jeg har haft det så svært ved at acceptere situationen, og har faktisk også været rigtig vred på mig selv, men det sidste stykke tid, har jeg prøvet at vende det til noget positivt. At det hele nok skal gå. At jeg altid vil være der for ham, uanset hvad. At jeg er en grown ass woman der bliver hos min mand i de gode, men også hårde perioder.

    Det er så let at give op og finde en ny, men hvis man virkelig elsker hinanden og hvis der er håb, så KÆMP. Man skal aldrig lade sig blive i et fuldstændig ødelæggende forhold og glemme sig selv fuldstændig. Men det er menneskeligt at fejle, og det er SÅ stærkt at kæmpe for det man vil have.

    Du er så SEJ og en god mor for Allessia. Giv dig selv noget plads og tid alene, gå nogle gode ture, hør masser af Beyoncé – Lemonade (shit den hjalp mig!) hyg med Allessia, græd ud, skrig, snak en masse med de tætteste, læs en masse gode bøger <3

    Jeg håber sådan det bedste for jer!

  52. Virkelig flot skrevet! Jeg håber der er andre kvinder i din situation, som kan blive inspireret af dig og din åbenhed, hvad det gør ved en partner og ved et forhold. Jeg tænker, at dette emne er meget tabu og derfor – synes jeg – det er godt at en offentlig person, tør tale om det selvom det betyder at du også står i en sårbar situation. Du er sgu sej!

  53. Jeg har så meget respekt for dig. Jeg ønsker dig alt det bedste, det fortjener du. Din måde at formulere dette indlæg på er virkelig beundringsværdigt! Woman, you rock 💜

  54. Hvor er det et rørende og dybtfølende indlæg. Hvor er det fedt, at du er med til, at bryde tabuet omkring alkohol og misbrug. Det foregår i så mange hjem. Inklusiv mit eget. Det er SÅ svært, at skulle forlade den man elsker, fordi de har problemer som kun de kan løse, hvis de kan løses. Du er en kæmpe inspiration for så mange mennesker og Morten er meget heldig, at have en støtte som dig ved hans side – uanset hvordan det så bliver – bliver det starten på noget nyt. Du er sej! Din datter har et kæmpe forbillede i dig og du kan i den grad være stolt af dig selv. Du har min allerstørste respekt 🙏 ønsker jer al mulig held og lykke fremover 💜

  55. Fra en der desværre har været igennem det samme, vil jeg bare sige at du ikke er alene. Det er både stærkt og flot at du formår at handle ud fra hvad der er bedst for dig og din familie. Det er overhovedet ikke nemt når man elsker en misbruger. Jeg håber det bedste for jer.

  56. Tårerne triller nedad mine kinder – My heart is breaking for you <3
    At elske en misbruger er noget af det sværeste, fordi den mest naturlige reaktion er at ville redde dem, eller gøre hvad end man kan for at hjælpe.
    Desværre, så er det nærmest umuligt at trænge igennem til en med et misbrug. De skal selv ønske at blive ædru – for så kan man støtte og hjælpe i deres recovery process.
    Det vigtigste for en pårørende er kunne sige fra overfor den misbrugende, da man ellers selv kan blive drevet langt udover kanten.
    Jeg håber, at Morten får en god hjælp og behandling, så han kan være den kærlige og gode far for Allessia. Jeg ønsker dig al held og lykke med at finde tilbage til den glade power-woman-supermommy-lady som du er.
    Ting tager tid – især de rigtig svære – så husk at være god mod dig selv og sug al den kærlighed til dig som du kan fra din søde datter, skønne venner og dejlige familie.
    Kram fra Ditte White

  57. Så flot skrevet, Irina. Du er en meget stærk kvinde! Jeg håber alt det bedste for dig og Morten. Jeg håber, at han kommer ud på den anden side, så I igen kan være samlet alle tre. ❣️ Jeg hepper på jer!

  58. Mine tanker går til jer. Jeg tror og håber på, at i kommer godt igennem det hele. Rigtig flot og dybt indlæg. Jeg blev glad af at læse dette personlige indlæg. Jeg tror på jer ❤️

  59. Du er så stærk og sej! Jeg kender til meget af det du beskriver, da jeg har siddet i en ligende situation. Vi fandt hinanden igen – og det er jeg også sikker på i gør, hvis ikke som kærester, så ihvertfald som venner og rigtig gode forældre for Allessia. Ønsker jer alle 3 alt det bedste, stor respekt herfra <3

  60. Jeg håber så sandelig ikke der er nogen, som sidder og godter sig over du er blevet alene.
    Jeg synes den er en flot beskrivelse du har skrevet og jeg ved hvad du gennemgår og hvad du har levet i.
    I er så søde sammen og jeg håber næsten han klarer sig ud af misbruget og at I måske kan finde sammen igen.
    Jeg mistede min mand for år tilbage, var alene i nogle år og fandt så en ny mand.
    Han var så sød som dagen var lang indtil han fandt tryghed ved mig og var flyttet ind hos mig.
    Så kom sandheden, han drak og når han drak meget efter arbejde, ja så blev han en helt anden person.
    Alle syntes vi var så harmoniske sammen, men de vidste jo ikke hvordan han var herhjemme efter arbejdstid.
    Drak, var den ledeste djævel og faldt så omkuld og sov, stod op gik på job, kom hjem og fortsatte sin drikkeri.
    Han kom desværre aldrig igennem en behandling, han nægtede.
    Det at indse sine fejl og sit misbrug betyder så meget for, at en behandling kan gennemføres på den fede måde.
    Jeg håber også det bedste for ham.
    Og for dig og jeres smukke datter, I skal jo ikke lide pga. hans misbrug.
    Godt du har sagt fra.
    Opgiv tårer og vend der til vrede, skrig det ud, vrede er mere konstruktivt end ked af det hed.
    Jeg ønsker jer det aller bedste og føler med du og guldklumpen:-)

  61. En top tre over mennesker, jeg har respekt for, må du være på den liste. Det her indlæg er et af de bedste indlæg du nogensinde har lavet – og seriøst, måske har det været ventetiden værd for du har tænkt over tingene. Al respekt til dig.
    Without a doubt, føler man at du sidder over for en og siger de ting, som du skriver i indlægget. Det er imponerende i sig selv. Jeg håber og tror på, at det hjælper folk, der er i samme situation som dig – og måske er tæt på at være i samme situation som dig.

    Jeg håber, at du finder sig selv, at Morten finder sig selv, og at I finder hinanden igen <3

  62. En top 3 over mennesker jeg har respekt for, så må du være en af dem. Hold kæft, det er et af dine bedste indlæg til dato. På en eller anden syret måde føler jeg, at du sidder lige foran en. Det er imponerende <3. Du skal være stolt af dig selv #loyal.
    Jeg håber, at du finder dig selv igen, at Morten finder sig selv igen, og at I finder hinanden igen.

  63. Du er sej. Min søns far er også alkoholiker, og måtte gå fra ham da min søn var 4 mdr. Det er ikke et ønskværdigt liv at med medmisbruger. Genkender virkelig dine følelser og tanker. Igen: du er sej, og virkelig stærk at du tør stå frem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*