Hej søde læsere…! Her forleden var jeg helt oppe på det højeste panikniveau mht. Allessia. Vi har jo allerede haft et par ubehagelige situationer med hende, hvor vi skulle på skadestuen i starten og jeg er måske lidt hys, når det gælder hendes helbred. Typen der tjekker hvert mm af hendes krop for at være 100% på, at alt er som det skal være.

Allessia elsker sin vuggestue og smiler til pædagogerne når vi træder ind, så jeg føler mig også tryg ved stedet og vi er bare generelt rigtig glade for det allesammen. Selvom jeg husker, at jeg hjalp min mor med at hente mine søskende i institution, så satte jeg mig dog ikke ind i det hele, som jeg gør nu. Det med at være obs. på at læse, hvad de skriver på tavlen for eksempel!

I får historien her! Vi havde hentet lilleprutten fra vuggestuen og hun var frisk og agerede som hun plejer og spiste og drak normalt. Der gik nogle timer, hvor hun så havde lavet i bleen, og JA…. jeg tjekker altså hvordan hendes lort ser ud! Er jeg også sikker på andre mødre gør. Denne gang fik jeg nærmest hjertestop på stedet og tænkte: “DER ER BLOD OVER DET HELE, DET ER HELT RØDT! DET ER SLET IKKE NORMALT!”. Jeg panikkede helt vildt. Jeg kunne næsten ikke få fremstammet det til Morten, men han fattede panikken i mine øjne, og med en rystende hånd ringede jeg til min mor, som arbejder på 1813, dvs. min egen VIP-1813-linje, kind of! Og sendte hende billedet af det, hvorefter hun spurgte mig om hun måske havde spist noget i vuggestuen? Det afviste jeg, for jeg ved hvad de plejer at få. Det så voldsomt ud, siger jeg bare, men hun havde det jo helt fint, og blødte ikke på den rene ble. Jeg tænkte, at jeg venter med at ringe til lægen (altså udover min mor) og er bare opmærksom på bleen og om der kommer mere blod. Det gav ingen mening, og jeg nærstuderede hendes “blodige” lort med mit fjæs helt nede i bleen og tjekkede hendes ble hele natten. Jeg var så nervøs for det hele INDTIL… Morten, efter at have afleveret hende i vuggestuen dagen efter, blev informeret om, at de fik RØDBEDESUPPE igår, HAHAHAHA…!!! Hvilket selvfølgelig stod på tavlen også, hvis mor her bare havde læst det! Jeg kan godt fortælle jer, jeg var SÅ lettet…!!!!

bloglovin

5 kommentarer

  1. Hahahaha det var det første jeg tænkte da du skrev der var blod i bleen – at det garanteret var rødbede haha. Den var go Irina :o) men da du skriver at du vidste hvad hun havde fået at spise og at det ikke kunne være årsagen. Hvad tænnkte du så det var?

  2. Pingback: Online Gallery
  3. Haha, det er lidt sjovt. Da min datter gik i vuggestue “advarede” de os forældre, hvis børnene havde fået rødbedesuppe til frokost. Det satte jeg pris på, for ellers havde jeg nok reageret som dig 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*