IMG_0601

Jeg har fået pakket helt færdig nu og personligt ved jeg, at jeg har rigtig mange ting med – det er jo helt op til en selv, hvad man har lyst til! Men her er min fulde liste af de ting, som jeg har med og I kan se det mere detaljeret i videoen helt nederst:

? En stor og rummelig weekendtaske, eks. som denne fra “Soft Gallery” med ugleprint fra (fra Luksusbaby.dk)

? Babytæppe eller dyne + dynebetræk til at have rundt om baby i bilen og på vej til bilen 🙂 (der dufter af mor og far)

? Ammepude + ammeindlæg, ammebrikker.

? Jeg har mit eget fødselstøj med og pudebetræk, se evt. videoen – Molly Maternity/Nursing Nightgown

? Behageligt, løst skiftetøj til mor (meget behagelige større trusser/hotpants, bløde ammebh’er, loungetøj + evt. tøj til at tage hjem i.) Jeg har taget loungetøj der minder om pyjamas med, en Ilse Jacobsen kjole til at tage hjem i og en ammekjole fra Milker.dk med.

? iPad, spejlreflekskamera, iPhone + opladere til disse (til musik, meditationsvideoer, osv.)

? Bamse/sutteklud (der dufter af mor og far) + sut!

? Blødt toiletpapir, vådservietter, bløde store trusseindlæg (kan undersøges mht. hospitalet), ammeindlæg + brystvortecreme.

? Slik, guf, snacks, energibarer (jeg har Nupo-barer med), cola, druesukker, chokolade! Juicebrikker.

IMG_0585

? Toilettaske: Hårelastikker, tandbørster til dem der er med + rejsetandpastaer, alt hvad man har af rejsestr. der er relevant – shampoo, bodylotion, en god læbepomade eller flere! DEO!

? De basale makeup ting, som man bruger til hjemturen evt. + man kan tage selvbruner på den seneste tid, for at se friskere ud og undvære foundation og pudder. Eco By Sonya selvbrunere er sikre at bruge under graviditeteten!

? En god vandflaske!

? Pung + vandrejournal (alle papirer)!

? Fed balsam til håret/olie/spray-in balsam til badet på hospitalet! Tør-shampoo! Hårbørste + rejseføntørrer!

? Blød badekåbe + sutsko!

? Autostol eller lift til bilturen hjem (skal vi have hentet i BabySam snart)

IMG_0359

? In case man er der i en del dage – plejeprodukter og skiftetøj til den kommende far! Morten har dette sæt, som han er glad for at bruge fra det danske mærke Njord, som jeg bare smider i tasken.

? Bodys til baby, sokker, leggings, nyfødt-sæt, hue – lidt forskelligt der matcher i str. 50 + 56!

? Evt. bleer til nyfødte, hvis hospitalet beder om det (kan undersøges) + stofbleer!

Forrige indlæg: HVAR SKAL JEG PAKKE I HOSPITALSTASKEN??

FOLLOW ON BLOGLOVIN HERE ? bloglovin

0 kommentarer

  1. Hej Irina.
    Fødte sig for lidt over tre mdr og det er helt fantastisk at stå med det lille vidunder i hænderne bagefter… Bare lige så du er klar over det, må baby ikke køres hjem i lift, da det giver en bøde på 2.000 til førren og et klip i kortet.. Autostol med dyne over er perfekt

  2. Åha, godt du fik pakket! Jeg fødte min datter, da jeg var 37 uger henne, og havde ikke nået at pakke noget som helst. Så min kæreste smed lidt forskelligt i hendes lift – tøj i størrelse 4 måneder (!), sine egne joggingbukser til mig(?), en kæmpe køredragt og tandbørste og shampoo. De morede sig virkelig over os på hospitalet 😉

  3. Det er en rigtig god ide at koge sutten du har med inden du bruger den, hvis ikke du har gjort det :).. og en god ide med lidt shampoo til den lille.. min datter var meget følsom og kunne ikke tåle det shampoo de havde på sygehuset. Held og lykke.

    1. Nu ved jeg ikke hvornår du har født, men nu, og de sidste par år, rådes det til at man ikke bader barnet, før navlen er faldet af. Det er de aller færreste steder, der tilbyder bad på hospitalet 🙂

  4. Sjovt at se den “store” oppakning 🙂 Min sidste fødsel for 16 år siden var ambulant og inden alle nedskæringer Bleer, bind osv kunne fås på biblioteket samt tøj til at føde i) så vi havde lift med tøj, dyne osv til baby og vist intet til mig, skulle jo bare lige føde og så hjem igen 🙂 Der skal desværre tænkes i langt mere idag 🙁 Håber I får en god fødsel, husk masser af kys og kram under fødslen det hjælper 🙂

  5. Det ser ud til at du har styr på det hele.:-) I tilfælde af at I får brug for sutten, så husk at den skal destilleres først.
    Held og lykke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*