(MIN VÆGT ER 60KG TIL VENSTRE VS. 72KG TIL HØJRE)


 Først og fremmest vil jeg sige, at det er så svært at skrive om det her emne uden at nogle misforstår eller vil misforstå det. Jeg har ikke tænkt mig at debattere med nogen eller påtvinge mine holdninger i halsen på nogen, men jeg tager det her op, da jeg personligt oplever mange beskeder fra unge piger, der har det svært med sin krop og ikke føler sig accepteret medmindre de efterligner idealer, som der skal leves op til. Nogle mener de skal tabe sig, nogle har svært ved at tage på og fælles er jo det tit, at man har så meget fokus på det, at ens krop skal se ud på en bestemt måde, at man mister glæden ved livet lidt efter lidt. Det er helt fint og sundt at man går i Fitness og går op i ens kost og den slags, al respekt for det, men måske ikke når man er 12-13 år! Og generelt betyder det heller ikke, at ALLE skal være trænings-fanatikere, fordi det er blevet moderne. Jeg har som skrevet før trænet meget da jeg skøjtede og også med privat træner, det var nødvendigt og jeg gik meget op i min træning, hvor jeg nu om dage bare har en meget afslappet livsstil. Jeg gik til ballet, styrketræning, akrobatik, hovedspring… cirkustræning endda, og var aktiv fra morgen til aften! I kan læse det lange indlæg om min daværende depression og forfærdeligt forhold til mad HER.

Eftersom jeg ikke er nogen ekspert (og alligevel er jeg lidt), så kan jeg kun fortælle om mine egne erfaringer, og det har I flere gange givet udtryk for, at I synes godt om, derfor gør jeg det gerne igen, hvis det kan hjælpe nogen. I det her indlæg vil jeg egentlig tænke højt (ja, skrive, I ved hvad jeg mener, heh). Her under graviditeten, er der selvfølgelig sket nye ting med min krop, som jeg aldrig har prøvet før – jeg vejer mere end nogensinde, jeg har fået strækmærker hist og her, appelsinhud ned til anklerne og mine bryster kan ikke være i noget mere. Jeg er glad for, at min mave er blevet større og større, for det havde da været forfærdeligt, hvis den ikk voksede, men jeg skulle vænne mig til det i starten godt nok, det at tøjet blev strammere for hver dag. Jeg er lav, så det ser altså vildt mærkeligt ud når jeg tager på hurtigt, hehe, men så fokuserer jeg på, at jeg kan gøre noget pænt ved mit hår, makeup, fremhæve mine bryster. Ja, få det bedste ud af situationen. Og præcis det samme gjorde jeg, dengang jeg accepterede mine former – jeg begyndte at arbejde MED min krop i stedet for at være ked af, at intet var som jeg ønskede!

Altså, det værste man kan gøre lige nu, hvor jeg er gravid, er at begynde at sammenligne sin krop med andres eller kigge i modebladene. Selvom jeg som regel ikke bliver påvirket af den slags, så gider jeg ikke at kigge på 2 meter høje, photoshoppede modeller i designertøj, når jeg ligger på sofaen like a whale, fordi man bare bliver irriteret, så jeg holder mig væk fra modeblade, for de rammer ikke min målgruppe hverken til kvinder med former eller gravide, så medmindre der står noget om makeup eller hudpleje, så kan jeg ikke bruge det til noget. Generelt er jeg ved at blive irriteret over, at det kun er den ene form for kvindekrop der hyldes i de fleste blade og gøres til idealet – det synes jeg er totally wrong her i 2015! (Dog er nogle magasiner i USA ved at fatte det). Også på det punkt, at de piger der allerede har former og ikke er så høje fra den helt unge alder, ikke kan forstå hvorfor det meste af tøjet er lavet til høje slanke piger (og girls, jeg ved også at det kan gå den anden vej og man kan have det svært med at være for høj, osv.). Jeg tror I forstår hvad jeg mener, jeg prøver som sagt ikke at skabe debat, men som en pige på 1.60cm og kampvægt på 60kg (pre-graviditet), så hører jeg til de robuste, kan man sige, og derfor taler jeg ud fra min egen synsvinkel. Jeg tror, at det var omkring de 20 år, at jeg bare sagde til mig selv: “Irina, du kommer aldrig til at være tynd, som de er i bladene, ALDRIG!”. På en sådan, accepter-det-måde og hvorfor skulle jeg egentlig også prøve at komme af med mine former, det er HELT OKAY, at jeg er som jeg er, så hvad vil jeg have i mit liv, der gør mig glad ellers? Der har været sååå mange gange, hvor jeg har følt mig som den tykkeste gris i prøverummet fordi min røv ikke kan være i nogen busker (og det kan den stadig ikke næsten) og mine bryster ikke kan være i bluser der ikke har udskæring og alt er for langt fordi jeg har de korteste ben, og det bare generelt er tæt på umuligt at shoppe tøj i Danmark for mig, medmindre jeg fik det syet om. Da jeg var yngre, så følte jeg mig som den mest uheldige på denne jord med min krop og prøvede at presse mig ned i det tøj der var i butikkerne. Men nu hvor jeg er ældre, og har lært om snit og ved hvad der klæder mig (og måske også mere ligeglad med hvad folk synes), så shopper jeg online, de steder hvor jeg ved jeg kan finde noget, der passer til min krop. Jeg prøver ikke at være “tynd” mere og følge trends og efter graviditeten vil jeg bare gerne tilbage til min gamle krop som den var, bare indtil jeg kan passe mit tøj igen og jeg synes, at jeg ser fin ud. Jeg vil også sige, at nu hvor jeg selv er glad for min krop, fordi jeg bare generelt er glad for mig selv (ikke selvglad på den nederen måde, som man kunne tro, men jeg er jo ikke ked af noget mere) og når min kæreste roser min krop, så er det rart at være så afslappet, for jeg kan huske de forfærdelige perioder, hvor jeg bare blev deprimeret af at se mig selv i spejlet og når jeg kigger tilbage på billeder fra dengang, så forstår jeg ikke hvorfor. Husk, at ingen har ret til at kritisere jeres krop og hvis de prøver på det, så spørg jer selv om, hvorfor de er prøver at gøre jer kede af det og har trang til at sige grimme ting??! Jeg hører måske også til den helt immune kategori efterhånden – der er ingen der kan sige noget om min krop der gør mig ked af det eller irriteret, måske nogle andre ting, men ikke min krop!

Der er mange af jer unge piger helt nede fra 12 års alderen, der har skrevet til mig igennem årene om, at I vil tabe jer, fordi I synes I er for tykke. Altså medmindre I har været hos lægen og fået at vide at I skal tabe jer, for ellers går det ud over jeres helbred, så er I ikke tykke. Men jeg ved godt, at det, at man har former stadig hører til “for tyk” kategorien hos nogle, for det er jo den nemmeste slags kritik, som man kan kaste i retning af en kvinde/pige. Jeg får også mange kommentarer om, at jeg selv er for tyk og har fået dem siden jeg var 12 år. Jeg tænkte engang, skal jeg virkelig gå ud på toilettet og kaste op hver dag, for at høre til, fordi jeg så andre gøre det, men noget i mig stoppede mig altid, men jeg kan godt forstå det enorme pres, som man allerede har på sig som ung pige især. Men hallo, skal jeg bryde sammen og få 5 fedtsugninger og får lavet om på mig selv, hver gang en anden ligegyldig for mig person mener, at jeg fejler noget. Det kan I godt se, ikke?! Eller jeg håber, at I forstår hvad jeg mener, for jeg synes jo selv, at det er meget ligetil. Jeg har selv været igennem perioder, hvor jeg har trænet for at tabe mig, fordi jeg havde taget meget på, og jeg tror i hvert fald at man ikke bør obsesse for meget over det når man er teenager især. Der kan forekomme perioder når man er bliver ældre, hvor man får lyst til at stramme op og alt med måde ikke?! Jeg håber at det har givet lidt mening og det er ikke sidste gang at jeg ytrer mig om dette emne. xx

Total
2
Shares

0 kommentarer

  1. Hej Irina 🙂
    Jeg fandt lige sådan en gravid pakke inde på Yogaudstyr.dk hvor der er en yoga dvd og en afspændnings dvd til gravide kunne være det var noget for dig 🙂 Den hjælper med ondt i lænden f.eks og vejrtrækningen 🙂

  2. Hej Irina,
    Det var dog et fantastisk indlæg!!!! Jeg har altid haft det svært med mig selv og min krop, lav selvtillid altid.
    Dette indlæg vil jeg læse igen og igen, og se den video du linked’ til, for man skal lære at acceptere sig selv som man er.
    Jeg står og vil gerne tabe mig 35 kg.
    Jeg forguder din ærlighed og åbenhed!
    Bless you girl 🙂

  3. Ganske kort vil jeg bare sige at du er en super flot kvinde! 🙂 , Jeg er ked af at piger i teenagealderen har dårlig selvtillid og tror man skal være eller se ud på en bestemt måde. Det handler bestemt ikke om hvor mange der synes man er flot eller har en god krop. Tvært imod bør i fokusere mere på jeres nærer venner og familie. Der vil altid være en mand der er den rette for jer. Jeg synes personligt Irena er sindssygt smuk, og ikke mindst kan jeg også godt lide strækmærker! 😀 , Vi er som sagt alle forskellige og lægger vores værdier forskelligt hos andre mennesker. Søg jeres succes andre steder, når jeres mål 🙂 , og ikke mindst tillykke med at du skal være mor. Mvh. Martin

  4. Hold nu kæft hvor er det godt skrevet Irina! Jeg begyndte at læse din blog da du offentliggjorde at du var gravid – jeg var selv et par uger længere henne end du, så det var skægt at følge dig som et tilbageblik på min egen graviditet.
    Jeg har præcis samme højde og vægt som dig, og kan fuldstændig genkende det du skriver. Mit forhold til min krop har også været meget yoyo-agtigt. I perioder har jeg været all-in på fitness og “jeg skal veje 5 kg mindre” – og i de perioder, hvor jeg er allermest slank og sund, så er der sgu altid en eller anden idiot der skal fortælle mig at “på trods af dine store patter så er du stadig fed”. Jeg er så træt af, at folk har ret til at have en mening om andre menneskers kroppe. Jeg er træt af folk der fortæller om at de “synder” når de spiser et stykke kage. Jeg er træt af folk som mener at rigtige kvinder har former, ligesom jeg er træt af mennesker der konstant finder andre mennesker tykke. Vi har så skide travlt med at vurdere folks kroppe og bruge det som en målestok på, hvor meget de er værd.
    Sjovt som en graviditet kan gøre en ligeglad. Men der er da nok nogen, der til sommer skal kommentere på de to strækmærker jeg har på maven og mit maveskind som er slappere end før. But who cares?

  5. Dejligt indlæg som hjælper, selv den ‘2 meter høje pige’ som en pige på 183 cm og med en kampvægt 82 kg føler man sig nogle gange som DN KÆMPE. Men jeg prøver at arbejde med kroppen og ikke imod kroppen ☺️

  6. Respekt!
    Jeg er en 12 årig pige som altid har været den, der har lidt ekstra store former. Jeg har i lang tid været ked af at skulle klæde om med andre, fordi jeg ser anderledes ud. Siden Maj/Juni sidste år har jeg tabt mig 7 kilo, hvilket jeg er rigtig glad for. Jeg er mere tilfreds med min krop end jeg nogensinde har været. Efterhånden har jeg også accepteret at jeg aldrig vil kunne få så tynde lår som nogen af de andre…
    Jeg er stadig ikke helt tilfreds med min krop, men det kommer ligeså stille, kan jeg mærke

  7. Jeg er kæmpe fan af din åbenhed, ærlig og måde at formulere dig på når snakken falder på kropsidealer og sundhed. Du er virkelig god til aldrig at løfte en pegefingre overfor andre, men blot fortælle ærligt om din egen situation.
    Vi er alle forskellige og ser forskellige ud, heldigvis for det. Jeg synes personligt at dine naturlige kurver er super smukke og ville ønske jeg havde mere hofter og røv! Og så er du dødsmuk som gravid, ingen stress med de kilo bagefter, det kommer som det kommer.
    Mega fan af det her indlæg Irina!

  8. Hvor skønt at læse og godt du tager emnet op 🙂
    Og altså der skal være noget at holde i og af 🙂 og en stor numse eller fyldig numse er da flot i stedet for det bare går lige ned 🙂

  9. Synes det var et godt indlæg. Jeg har det nok også lidt svært med min vægt, men den her hjalp mig meget med at åbne op for at se lidt lysere på tingene. Tak 🙂

  10. Jeg er blevet en trofast følger af din blog,og dette indlæg er især en af grundene til at jeg bliver hængene.. 🙂

    Synes det er så fedt at du tager et emne som dette op,og du får det skrevet så flot 🙂
    Og du er smuk som gravid 🙂

    Keep up the good work, bliver i hvert fald hængende 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*