MÅNEDENS REALITY HISTORIE: BRYSTOPERATIONEN DER GIK GALT!

Min smukke veninde Helene Ladegaard, som I nok kender fra “For lækker til Love” og “Divaer i Junglen 2” har fået lavet flere skønhedsoperationer, som jeg tænkte kunne være interessant for jer at høre lidt mere om. Der er en mase unge kvinder der overvejer forskellige indgreb og jeg synes at man skal gøre det i livet, som gør en glad. Desværre kan det gå galt nogle gange, derfor bør man være forsigtig med de steder man udvælger og lave grundig research inden og nogle gange kan man bare være uheldig. Her er Helenes historie?


“Irina, min skønne veninde, spurgte om hun måtte fortælle om min oplevelse på hendes blog, om dengang jeg tog til Lithauen for at få opreret mine bryster og det så endte med at gå helt galt, og den kommer her…

For godt et år siden tog jeg tre uger fri fra job, for at tage til Litauen og få lavet mine bryster, som jeg længe havde drømt om. Jeg valgte at få det lavet hos luxuskirurgi.eu af mange grunde, bl.a. fordi jeg havde hørt masser af gode ting om dem og haft en god oplevelse, da jeg var til konsultation ved dem her i Danmark. Jeg fik det til en rigtig god pris da løningerne i Litauen er helt anderledes end her i Danmark og det var selvfølgelig fristende. Udover det, var det de dyreste implantater jeg fik i, og lægerne dernede er rigtig rigtig dygtige! Dog gik det slet ikke som forventet!!!! Da jeg vågnede efter operationen havde jeg det meget dårligt, jeg havde ikke engang nogen interresse i at se mine nye bryster, kunne/ville slet ikke ud af sengen. Min højre fod var meget hævet og det undrede jeg mig en del over, men eftersom jeg havde fået lavet flere ting på en gang, bl. a. fedsugning på mine lår og fedt lagt ind i læberne, samt under øjnene, mente de det var helt normalt, at jeg var i den tilstand? her er billede efter operationen:

 
Jeg kunne intet spise og græd hele tiden. Jeg rejste dog hjem til Danmark på 3 dagen som planlagt. Efter flyveturen var jeg hårdt ramt og var ved at besvime på toilettet da jeg kom hjem. Min krop rystede helt ekstremt hele tiden og efter en uge begyndte jeg at få feber og vågne op med kvalme om natten. Min sunde fornuft sagde, at det ikke kunne være normalt, at jeg havde det sådan, så jeg kontaktede derfor min egen læge herhjemme i Danmark. Han synes alt så fint ud og prøvede at forklare mig, at den slags jo gjorde ondt at få lavet. Dagen efter tog jeg derned igen for at få fjernet sting, forklare igen, at jeg havde det ekstremt dårligt, så synes han jeg var en smule rød og mente det var en lille infektion og med lidt penicillin så havde jeg det meget bedre allerede dagen efter.
Det var dog ikke tilfældet, så jeg ventede to dage og fik det endnu dårligere og feberen steg endnu mere, så jeg ringede derned igen og fik så taget en blodprøve og fik en henvisning til en brystscanning. Da de scannede mit bryst, syntes de at kunne se et eller andet, og da jeg så satte mig op for at tørre gelen væk fra brystet er der pludselig blod på håndklædet, det var så betændelse der pludselig fossede ud af de små “huller” hvor mine sting havde været. Herefter blev jeg henvist til akutafdelingen. Der startede mit værste maridt så!

Jeg fik stukket lange nåle op under brystet og de prøvede at presse betændelsen ud, hvilke var meget smertefuldt, og de kunne ikke fortælle mig hvad der skulle ske. Så de sendte mig hjem natten over og henviste mig til en plastikkirurg på Herlev dagen efter. Han kiggede hurtigt og var ikke i tvivl – implantaterne skulle fjernes omgående!!! Jeg ringede til klinikken i Litauen grædende, men de trøstede mig og ville meget gerne snakke med kirurgen herhjemme for at finde den bedste løsning til mig, men han ville ikke snakke med dem. En time efter lå jeg på operationsbordet igen kun 14 dage efter og jeg var indlagt i 3 dage. Jeg blev fyldt med antibiotika for at slå betændelsen ud af min krop, og det var en meget smertefuldt oplevelse, da kroppen er MEGET følsom når man har en betændelsestilstand, samtidig med at man var meget langt nede psykisk. Mit infektionstal lå over 300 og skal normalt ligge på 8. Der skulle gå et halvt år før man kunne få en ny operation da man skal hele ordenligt, hvilket nok var meget godt, for jeg var langt fra frisk på at prøve igen. Men de tog det SÅ flot i Litauen og ringede til mig jævnligt for at høre hvordan jeg havde det, og lovede mig selvf. en ny gratis operation og trøstede mig med, at de nok skulle gøre mig fin igen, og jeg skulle ikke beslutte mig med det samme. Hele det halve år holdt de kontakt med mig, hvilke var meget beroligende.

Efter det halve år var gået, havde jeg fundet mod på at prøve igen, og de gjorde som lovet – det blev nøjagtig ligeså flot som første gang! Det gik så fantastisk anden gang, at jeg tog alene ud at shoppe allerede 2 dage efter operationen og var hoppet af smertestillende allerede dagen efter, og de tog sig SÅ godt af mig. Hvis jeg nogensinde skulle have noget lavet igen er der ingen tvivl om at jeg ville vælge samme sted!!! Når man går ind og skærer i folk og udfører den slags indgreb, er der altid en risiko og dette bliver man advaret om inden, så der var intet de kunne ha gjort anderledes. Jeg er så glad for, at jeg havde min skønne moster der rejste med mig derned for at støtte mig første gang, og resten af min dejlige familie som støttede mig da jeg var syg, samt mine to meget gode venner Inuik og Nadine, det er vigtigt at have folk der kan støtte én, hvis den slags går hen og sker.”


 

REALITY AWARDS // JEG BUKKER OG NEJER OG TAKKER AF…

Ja, det er jo ikke fordi man kan prale af, at det lyder skidegodt, hihi – I know! Men ros skal værterne/arrangørerne have, for at stable det hele på benene? nej, de skal faktisk have medaljer for det, for det var et publikum, som var svære at styre! Egentlig synes jeg, det var hvad man kunne forvente af Reality Awards, folk var skarpe i tøjet og uskarpe i sproget! Men… det er jo superfedt, at der er kommet det her arrangement og jeg håber at det fortsætter i mange år endnu! Jeg har efterhånden lavet en del TV og det var sjovt at være nomineret, og jeg har jo altid elsket at være foran et publikum, så den del af det var pretty cool! Når man har det sjovt, er alt jo skønt?

Billede: Kasper Wenstrup / Se & Hør

Selv reality-pensionister kiggede forbi Bremen Teater til en omgang fri bar og mulighed for lidt shine endnu engang, og der blev selvfølgelig givet en masse interviews til Se & Hør (mit interview), fordi reality er populært, no matter what er der rigtig mange der følger med, så stop the bitchin about that! Det er hvad der gør det sjovt at se på, det er søgen på det helt ekstreme.

Foto: privat – med søde mennesker!

Om reality-deltagere er mere selvoptagede end andre kendte eller for den sags skyld, ikke kendte?! Næh! Det tror jeg ikke?  jeg tror blot andre er mere velopdragede omkring hvad de gør, behandler hinanden med lidt mere respekt, bruger andre kommunikationsmetoder, har mere filter og er ikke løbet væk fra en cirkus! I ved, hvad jeg mener? men, reality-deltagere er til gengæld mere underholdende! Ej men Gud ved, jeg selv ikke altid har opført mig som en engel på TV, men jeg kan føle mig så malplaceret nogle gange, og det gjorde jeg ærlig talt lidt igår? ved ikke helt hvorfor! Jeg gider ikke råbe højt, vise bryster og hoppe ind foran kameraet hele tiden, og det skal man hvis man vil nævnes på Ekstrabladet, Se & Hør, og blive vist et sted så man får flere TV-tilbud… for ellers glemmer folk én og er man blevet dybt afhængig af den spotlight, så er det svært to let go.

Foto: privat – med Walid aka Knaldperlen

But you know what, dem der har lyst til at flashe, de skal flashe! Dem der råber højt, kan bare gøre det! Dem der har lyst til at sniffe coke, de må gøre det og ingen skal blande sig, for det er deres liv uanset hvad man synes, det er ikke éns opgave at opdrage på folk, medmindre de selvfølgelig gør noget kriminelt! Der er ingen der skal fortælle andre hvordan de skal opføre sig og leve deres liv! Ja, jeg kigger også i chok nogle gange, men jeg vender mig bare om hvis der er noget jeg ikke gider se på, og jeg taler bare ikke med de mennesker som jeg ved ikke kan unde mig noget som helst – problem solved! That’s the only way, find a way to make yourself happy and stay away from bullshit!

Ærligt, ja jeg nævner det lige, for jeg vil lige vende det med mine læsere? jeg bliver udsat for så meget lort DAGLIGT, så meget HATE dagligt fra “reality-kredse”, at I vil være meget i chok!!! I am just me?  Jeg tager ikke kampene op og man antager jo også, at jeg har nerver af stål? ja, de er af titanium snart! Nogle gange har jeg virkelig meget lyst til virkelig bare at fortælle jer lidt af, hvad der foregår fordi det ikke er fair, men intet i livet er fair og slet ikke i reality-branchen, så who freaking cares, Irina?! Men uanset hvor meget jeg nogensinde kommer til at mangle penge, så kan jeg i det mindste stå fast ved, at jeg aldrig vil synke så lavt, at jeg skriver en bog og udstiller en masse mennesker – for at nævnes endnu engang og tjene en masse penge på at namedroppe, så vil jeg hellere lave gratis TV som “Selvoptaget” fordi jeg føler at der er nogle historier der er vigtige at fortælle. Så jeg vil bare blive ved med at tage mine kampe alene, som jeg altid har gjort? med dem jeg elsker ved min side, og ikke miste mig selv på vejen! Det er vigtigt at forblive ydmyg? det husker jeg mig selv på, når divaen kommer frem i mig! Ja… det kan ske, hehe! Åhhh guys, jeg føler jeg er med i en dårlig film sometimes? og det gider jeg ikke være mere!

Foto: Kasper Wenstrup / Se & Hør

Midt i al den kaos igår? når der pludselig opstod den store kontrast, midt i alt det cirkus-show, der gik det op for mig, hvor taknemmelig jeg skal være for de sidste 3 år af mit liv! Jeg siger det til jer? de trofaste venner man har, de hænger sku ikke på træerne! De er ikke nemme at finde, og jeg er så rig på venskaber i de her dage, takket været hele den rutsjebane jeg har været igennem – its been all worth it!

Jer der følger mig, som i?  jer der virkelig har fulgt mig og støttet mig siden “Fristet” (love you, guys!) I ved efterhånden hvilken type kvinde jeg er, for I er sikkert selv lidt sådan. Jeg står ved alt og har mine holdninger and so on? jeg ved, I måske håber på lidt sladder og jeg har da også lyst til at fortælle jer lidt. Måske ikke så meget sladdert, men bare crazy shit that goes on sometimes? men alt skal fejes væk, mit bedste råd er – husk hvem I er, and walk away from bullshit!

Foto: Kasper Wenstrup / Se & Hør

Aftenens højdepunkt for mig var selvfølgelig, at jeg vandt “Årets bryster“, som blev overrakt af Walid aka Knaldperlen. Det er jo en skæg kategori, som egentlig kunne vindes af en masse piger der var tilstede. Jeg er meget beæret og det er egentlig fint at jeg nu har min Award, som en afslutning på min reality-“karriere”.

Jeg takker rigtig mange mennesker for alle de oplevelser jeg har fået og det har været wauw? virkelig bare wauw!!! Jeg er lige, hvor jeg gerne vil være idag og det har været en god rejse. Jeg elsker at lave TV og man ved aldrig hvad der sker i fremtiden, men jeg har afprøvet det jeg skulle reality-mæssigt og der kommer ikke mere af det. Andre skal kaste sig ud i det hvis de har lyst selvfølgelig. Jeg kan fornemme det er ikke der jeg er mere, og selvom det har været lidt svært at vænne sig til tanken og efter at have takket nej til reality-programmer, er jeg idag 100% sikker på, at min rejse som reality-deltager slutter her.

It has been so much fun, and its time to move on? ?

20140313-172029.jpg

Foto: Kasper Wenstrup / Se & Hør

???????????????????????????????????????????????????????????????????????

REALITYSTJERNER – SKUDT MED BOLTPISTOL, NU ER DE LØVEFODER!

Nej, men for real altså! For det første? en girafunge der freaking bliver aflivet i et velfungerende lands zoologiske have, selvfølgelig får det hele verden op at ringe!!! På den anden side må de da vide hvad de gør, men det her indlæg er faktisk ikke om stakkels Marius og jeg vil egentlig gøre det kort. Jeg undrer mig tit over hvordan folk tænker og hvordan andre ser situationen og jeg har brug for jeres hjælp.

Reality bliver brugt som et skældsord and there’s nothing to do about it! Vi kan sætte diverse ord ind i overskriften , men kun “realitystjerner” vil være acceptabelt, lige bortset fra pædofile, kriminelle, mordere?! Puha, ja føj for helvede! Det er så fint, stil jer i en rundkreds og start ritualet! Hvis det er tilfældet at reality-TV er så hadet og at det hele bliver set så meget ned på, jamen så synes jeg måske bare det hele skal slutte her, eller hvad!?

Man skal kunne tage pis på sig selv og det man laver, ellers bliver livet for kedeligt! Men så er der alligevel nogle forstyrrende budskaber derude, der nogle gange bliver pakket ind i humoristiske vendinger, som er direkte fucked! Ikke fordi at dette overrasker mig som sådan, der dukker noget lignende op mange steder, men denne her? den fangede min opmærksomhed! Det er et helt nyt niveau af trist? fundet på min FB feed idag:

Stærkt bakket op med en masse likes and shit fra dannede mennesker! Jeg tror ærligt ikke at de her “dannede mennesker” har ondt i røven over noget eller er misundelige? jeg tror det er noget andet, er det ren had!? Jeg gider ikke alt det der men-vi-er-også-almindelige-mennesker-som-jer-crap-talen! Jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg skal sige! Hvad synes I?! Burde vi skydes?! (og her ved jeg, at der kommer en masse kloge mennesker, der højt vil råbe: “JA!”, fordi man synes det er for awesomt!)

Måske hjalp det ikke at lave “Selvoptaget”, I don’t know? man vælger jo bare at tage fat i de sædvanlige nedgørende fordomme! Hvis nogle af pigerne, som går hen til mig på gaden, på klubberne og skriver til mig på FB læser det her? girls, I er så søde at I følger med og støtter mig og, at jeg kan bare sætter tankerne lidt i gang hos jer, så har der været noget positivt ved det jo, det er jo jer jeg vil “kommunikere” med via de ting jeg laver! Sometimes føler jeg det hele bliver lidt for kvalmende, da jeg desværre kan se realiten og hvad der virkelig foregår. Jeg væmmes ved folks udtalelser og nedgørende opførsel. Der er ikke tale om en bagside af medaljen her, der er tale om fuldstændig fraværende situationsfornemmesle og medmenneskelighed. Det er tilladt at nedgøre reality-deltagere så meget som man lyster, det er noget alle er med på jo! Det er ikke diskrimination pga. race eller seksuel overbevisning, men det er jo diskrimination på lige fod med kriminelle, fordi det er tilladt at gøre det. Og sådan vil det bare være uanset hvor mange sæsoner af “Selvoptaget” der kommer?

Men alt i alt, er alt dette ligemeget, alt hvad jeg siger bliver kun nedgjort anyways… for jeg er bare en uintelligent, ubetydelig, umenneskelig realitydeltager der burde udryddes fra vores samfund, så det er ligegyldigt hvad jeg har at sige eller hvor mange uddannelser jeg færdiggør fra nu af! P.S. Glæder mig til at uddanne mig videre til sommer, har travlt med projekter, elsker at lave TV ved siden af som hobby og nyder mit liv, som indeholder de basale ting som uddannelse, job, familie, venner, kærlighed. Håber ikke, at jeg ender som Marius, hvis jeg nu vælger at deltage i mere reality-TV!

TRUE REALITY STORY // SPISEFORSTYRRELSE, DEPRESSION OG MIT LIV IDAG

Jeg skriver dette indlæg efter en del efterspørgsel og I ved, at jeg ikke kan lide at lyde som en jeg-ved-alt-ekspert, det her er blot mine egne tanker og erfaringer. Det er meget vigtigt for mig, at give lidt stof til eftertanke og hjælpe nogle derude, med det her indlæg. Jeg har det godt idag, og ingen skal have ondt af mig – det er ikke derfor jeg skriver dette, I’m good. Det er dog ikke helt smertefrit for mig at åbne op om de her ting og det er ikke noget jeg ellers tænker på eller snakker om længere. Sometimes people write the things they can?t say, og de her ting fortæller jeg ikke på TV jo. Jeg har siden jeg var 12 skrevet mange mange sider om mit liv og diverse episoder, som en dag når jeg bliver ældre bliver til en bog, en memoir? men ikke endnu. Selvom jeg kun er 26, føler jeg, at jeg er 126 – so much has already happened, og meget af det var nærmest i et andet liv.

Jeg har lyst til at fortælle jer nogle ting inden “SELVOPTAGET” kommer på skærmen på onsdag på DR3, så I bedre kan relatere til det jeg snakker om i programmet. Jeg er udmærket klar over at jeg er lidt af en outsider stadigvæk, da jeg gør ting på min egen måde. Det er ok og det skyldes den anderledes skøjtediva-opdragelse jeg har fået og de oplevelser jeg har været igennem. Når jeg siger diva, så håber jeg at I ved, jeg ikke mener at jeg er bedre end alle og bare er Queen of everything. Jeg er bare altid blevet kaldt for diva, well? nok pga. jeg holder hovedet højt no matter what og har det blik der siger alt, generelt bare en stærk personlighed. Enhver pige har lidt diva i sig, og jeg har taget det til mig for det passer fint. Nu vil jeg fortælle jer hele min historie om mit forhold til mad og min krop og det der følger med, det bliver lidt langt det her, jeg vil dog ikke gå ind på de helt personlige detaljer, men gøre det en smule overordnet.

Jeg var ikke glad, da vi skulle flytte til Danmark. De idylliske gule marker, somre ude på landet hos bedsteforældrene, leg på gaden med mine venner og den nemme barndom blev hurtigt til gamle minder og familien derovre blev besøgt sjældent, imens mine forældre gjorde alt for at vores fremtid i Danmark blev sikret. Deres hverdagsstress og vores ambitioner for at gøre mig til verdensstjerne indenfor skøjteløb, resulterede i mange dystre år og en svær tilvænning for mig både i skolen pga. massiv mobning (jeg blev kaldt dreng pga. mit meget korte hår dengang, men mobningen var det mindste problem af alle) og jeg var nødt til at analysere og bearbejde de nye indtryk på en voksen måde, selvom jeg kun var 10. Jeg begyndte at gå med makeup sent og fik aldrig opmærksomhed egentlig, der var altid drama i skøjtehallen og mht. mit forhold til mine forældre var det helt kaos i de år hvor jeg dannede mig som individ – selvom jeg godt ved de gjorde hvad der krævedes, for at jeg blev den bedste. Jeg havde kun en mening med livet – at blive den bedste på isen, hvilket var realistisk!

“I turn the page, my story ends…”

1. GOTH-PERIODEN OG ENDEN PÅ SKØJTEKARRIEREN

“It’s funny how our past frames us, how the person we used to be never lets loose of the person we are. Past failures and disappointments, even victories take hold of us. They haunt us like ghosts, or visit us like old friends.”

Jeg skøjtede på meget højt plan og var enormt disciplineret allerede fra jeg var 4 år, og stoppede da jeg var 19-20, hvilket der var en del grunde til. Skøjteløb fyldte ALT i mit liv, det var mit liv – jeg var en ekstremt indelukket og stille pige uden fast vennekreds og det hjalp ikke at vi flyttede meget og jeg startede hvert klassetrin i en ny klasse nærmest. For at I får et bedre billede af det, kan jeg fortælle det her – jeg husker at jeg startede i gymnasiet og brugte rigtig mange frikvarterer på at gå ud i skoven ved siden af, indtil vi skulle have time igen. Jeg var mega kommunikationssky, så det var ikke fordi det var andres skyld, jeg fungerede bare ikke så godt socialt – altså, som i at jeg ikke kunne finde ud af det fordi jeg var så vant til at jeg bare havde brug for isen og træning og de mennesker jeg nu kendte der fulgte med, dem kunne jeg relatere lidt til. Med alderen kunne jeg selvfølgelig godt mærke at jeg var gået glip af noget og jeg accepterede lidt outsider-rollen. I mange år har jeg været glad for at tegne og skrive, især skrive musiktekster, hvilket førte til min store passion for musik, især 80´er rock og alt hvad de spillede i “Dawsons Creek”, haha. I ved hvordan det er, man begynder at lytte til musik som passer til éns indre verden – ja, jeg begyndte at hælde til alt det gotiske og mine tegninger blev meget dystre, mildt sagt. Min passion for kunst i alle retninger udsprang i de år, især musikinstrumenter som guitar, lyden af elguitar får mig i en euforisk tilstand stadigvæk. Når jeg var ved at blive emotionelt kold overfor alt andet, var der musikken og naturen tilbage. Til den dag idag er jeg opslugt af at betragte natur. Naturen var perfekt, noget jeg aldrig kunne være jo. Kort fortalt, der var efterhånden så mange knive i min ryg, jeg var ung og så ødelagt mentalt – jeg var tilskuer til mit eget liv.

Jeg begyndte at farve mit hår sort, mine negle sorte, bruge rigtig meget eyeliner og kun gå i sort tøj (vil påpege at det var inden emo and all that var “in”, så det var kun mig der var på den “mode”) og selvfølgelig synes folk jo at jeg var endnu mere mærkelig. Men det var nok lige præcis der, at jeg udviklede jeg-er-ligeglad-med-hvad-de-siger-om-mig attitude, det som er min diva-attitude idag. Jeg følte mig fuldstændig malplaceret i denne verden og tænkte om det er fordi jeg hørte til i Ukraine?! Episoder hvor en lærer i gymnasiet sagde at jeg aldrig bliver god til at skrive på dansk, fordi jeg ikke var dansker var bare hverdagsmodstand for mig. Der var kaos og larm i mit hoved og jeg havde ingen venner, som i jeg snakkede med INGEN i meget lang tid. Sommetider var jeg nødt til at tage lange ture for bare at skrige vreden ud et sted. Jeg har aldrig skåret i mig selv, jeg har aldrig forsøgt selvmord, jeg var dog ved at miste kontrol over mine tanker og handlinger – jeg har holdt så meget smerte og vrede inde i mig selv i alle de år, at min hjerne begyndte at reagere på sin egen måde vel og jeg begyndte at få angst og rysteture oveni, det begyndte at minde om en dårlig film der ender tragisk. Det blev for meget, mit hoved var ved at eksplodere af negative tanker hvert sekund af dagen og jeg havde tit mareridt, jeg faldt i søvn i håb om at jeg ikke vågnede igen. Eftersom mine forældre havde rollen som “trænere”, kunne jeg ikke tale med dem om det, og jeg havde heller ej lyst til at tale med nogen om noget som helst, men vi går lidt ind på fortiden i det kommende “Mig og min Mor” program. Jeg havde til sidst ikke lyst til noget som helst? intet gav mig glæde, og jeg var heller ikke rigtig ked af det. Ingen interesserede sig for mig og jeg havde også bare brug for at alle lod mig være. Den bedste måde at beskrive det er i farven grå? jeg fandt kun noget befriende fra den storm der foregik i mit hoved med mine lange ture, helst ude i naturen hvor der ikke var andre mennesker og tæt på vand eller skov – og der kunne jeg sidde med mig selv i timevis. I was slowly loosing my mind? og det skræmte mig, for jeg vidste at jeg var stærkt, så det måtte virkelig være blevet slemt.

Jeg hadede at vise nogen at skøjtedivaen ikke var på toppen, jeg kunne ikke holde ud når mennesker nød at se mig lide – og det var der mange der gjorde. Jeg læser mennesker meget godt og meget hurtigt og alle der ikke ønsker mig noget godt, tager jeg afstand fra. I forgive, but I never forget? og det er nogle ting jeg gerne vil glemme. Efter de 15 år begyndte jeg at få former efterhånden, men jeg var eller flad inden, altså ingen bryster. Jeg trænede ekstremt intensivt og det havde stoppet min udvikling og menstruation faktisk – det var rigtig svært, da min krop begyndte at forandre sig. Det at jeg begyndte at få bryster og former det var jo “forbudt” i skøjteverdenen at have, og det begyndte at gå nedad med træningen og mit forhold til mad blev anstrengende. Da jeg stoppede første gang som 18-årig, eksploderede min vægt og min krop gik fuldstændig i chok. Jeg begyndte på p-piller fordi jeg fik min første kæreste, jeg tog 15-20kg på i løbet af 1 år og jeg fik en forfærdelig depression og levede af junkfood og sodavand hver dag. Det var nok det tidspunkt i mit liv, hvor jeg havde det mest usunde forhold til mad – jeg spiste mine sorger væk, og jeg spiste konstant! Jeg kastede aldrig op bagefter, men jeg proppede bare alt hvad jeg kunne se i mig selv, indtil jeg havde kvalme – jeg straffede mig selv, for ikke at have levet op til alles forventninger. Jeg kunne ikke stoppe, det klikkede helt for mig. Jeg havde glemt hvordan det var at smile, jeg drømte ikke om noget længere, jeg var bare træt. Mit liv blev til et langt mareridt! Ærligt guys? jeg havde ikke lyst til at leve, men jeg havde heller ej lyst tik at dø altså.

2. OVERVÆGT OG DEPRESSION

 Jeg flyttede ind med min første kæreste da jeg var 18-19, jeg havde kun fået et par kys før det så jeg var helt uvidende om ALT! Jeg var slet ikke vant til at have den krop og jeg var rigtig ked af at jeg konstant skulle købe nyt tøj og ikke kunne bruge den samme størrelse, så det endte med at jeg bare gik en joggingbukser konstant. Jeg arbejdede bag kassen i SuperBrugsen på daværende tidspunkt og havde det mildest talt ret crappy, selvom min kæreste var god ved mig. Men det var en stor kontrast at gå fra at være skøjtediva og rejse verden rundt til at sidde bag kassen hver dag og få hånende blikke. Jeg snakkede ikke rigtig med mine forældre, da vi blev meget uvenner efter min skøjtekarriere stoppede, de havde jo nærmest brugt millioner på mig og jeg blev ikke til verdensstjerne alligevel. Jeg blev diagnosticeret med depression, men valgte at takke nej til lykkepillerne, personligt havde jeg brug for at klare det uden. Jeg kunne ikke forklare hvordan jeg havde det, for jeg kunne ikke forstå det længere. Nå ja, det gjorde det slet ikke bedre at jeg af al stress, junk, hormonændringer osv. fik acne i hele hovedet, vi taler big time acne, hvor jeg ikke gik udenfor at all!!! Det var SÅ hårdt og jeg havde mistet modet. Jeg følte ALT var galt med mig og jeg forstod ikke hvorfor jeg havde fået det her liv, for der var jo intet godt ved det!!!

Jeg prøvede at vende tilbage til skøjtesporten, det eneste jeg vidste jeg var god til, da jeg jeg var 19 igen, men min krop havde forandret sig for meget og min pause havde været for lang og psykisk kan jeg godt se idag, at det heller ej var det rette for mig. Det endte med at jeg havde tabt mig 10kg via hård træning i forbindelsen med det og efter at have undervist som skøjtetræner sagde jeg helt farvel til alt hvad der havde med den verden at gøre, da det simpelthen var for smertefuldt og der var så meget ondskab og uretfærdighed indblandet i min elskede sport, at min fornuft sagde til mig, at jeg skulle langt væk fra det hele. Mange kan stadig ikke forstå hvorfor jeg ikke underviser idag eller bare skøjter lidt selv. Jeg blev trænet op til at være en vinder og til at være på top niveau hele mit liv, og det er svært at forstå for andre, men uanset hvor meget jeg elsker isen, så kan jeg kun holde ud at få skøjter på en sjælden gang imellem. Det var hele mit liv, og det sluttede smertefuldt for mig og alle de mange smertefulde minder kommer tilbage når jeg har for meget med det at gøre igen, hvilket jeg ikke ønsker. Jeg vælger at mindes alle de fantastiske øjeblikke jeg havde – kun mig og isen og musikken, og jeg vælger at mindes dem på afstand og tænke på dem når je går mine ture ved vandet. What I know is, life can be ugly? det er sandheden. Ting tager tid og jeg blev ved med at sige til mig selv at nu hvor det ikke kan blive værre kan det kun gå bedre. Jeg var ulykkelig og følte mig alene, da jeg aldrig har været den populære pige nogen steder. Det eneste jeg havde og hvor jeg vidste jeg VAR noget, var ude på isen? og den havde jeg ikke mere, jeg havde mistet mig selv og mit liv og det anden slags liv kendte jeg ikke til.

Idag er ikke besat af hvad jeg spiser, jeg prøver nu så godt jeg kan at være fornuftig med min kost og at bevæge mig. Jeg har arvet mine former kan man sige og vi er alle forskellige og det er hvad jeg har nu, jeg har fuldstændig accepteret det den dag idag og er glad for det hele. Selvfølgelig har jeg de der dage, hvor jeg tænker: “Okay, hvordan har jeg lige taget 5kg på i søvne?!” og man kan altid lige gøre noget ved de små ting, man er utilfreds med, sådan har vi det alle. Men jeg er bare meeeget afslappet med mit forhold til mad og krop. Jeg tænker for det meste på hvad det er bedst helbredsmæssigt når jeg begynder at gå op i de ting. Men jeg har virkelig virkelig virkelig stresset over det da jeg skøjtede, så jeg var selvfølgelig også træt af at det skulle fylde så meget i mit hoved. Men nu har jeg faktisk meldt mig ind i Fitness for at være sund, og det har noget at gøre generelt med min tilgang til livet at jeg bare er mere afslappet mht. alt og gerne vil nyde det, men det har været en lang kamp! Det her billede er taget nogle dage siden og jeg har ikke trænet i 5 år nu? jeg havde brug for en pause.

Jeg lavede denne her video på et tidspunkt, hvor jeg fik RIGTIG mange henvendelser fra piger der havde det skidt med sin krop og søgte råd hos mig. Det gjorde mig virkelig ked af det at så mange havde det på den måde og jeg fik det rigtig svært med det, så her er hvad jeg havde at sige: “SPIS PIGER”

3. REALITY-“STAR” LIFE

Jeg er stoppet med at leve for andre mennesker for længe siden? op til “Fristet” var mit liv bare modstand på modstand i mange år. Life is a bitch, vi kan alle have det hårdt, men give me a little break tænkte jeg bare. “Fristet” var en meget spontan beslutning, det var lige efter jeg fik en abort kan jeg være ærlig og sige, og det hele blev bare for meget. Jeg ville bare væk og opleve noget jeg aldrig har oplevet før og bare ligge fortiden bag mig i et stykke tid, så med nerver af stål og min på det tidspunkt ekstra kolde isprinsesse attitude tog jeg afsted. Jeg havde ikke regnet med at blive behandlet sådan i programmet, og selvfølgelig har jeg mine egne forsvarsmekanismer, så jeg var nået til det punkt for første gang i mit liv, hvor jeg begyndte at give igen og ikke lade nogen tale ned til mig eller fucke mig op! Og selvfølgelig kunne man fornemme at jeg hverken kunne manipuleres og kørte mit eget spil, og jeg tror egentlig bare folk ikke ved hvordan de skal komme ind på mig, for jeg vil helst ikke HAVE at de kommer ind på mig, bortset fra meget få. Men anyways, JA, jeg har min bitchy side når der er behov for det, men det sker meget sjædent, for jeg er all in for at have det sjovt og være kærlig. Jeg har været miserable for meget i mit liv, I just wanna be happy and have fun! Men OMG, jeg kan virkelig ikke tolerere falske mennesker der rotter sig sammen, men det er jo så gennemskueligt for de skarpe. Jeg havde bare ikke lyst til at fortælle hele min livshistorie på TV og hvorfor jeg var som jeg var, så jeg var sådan: “Fint, så må de tro jeg er en bitch, heks? og whatever folk gerne vil stemple mig som!”, hvis det er meant to be that way, vil man alligevel med tiden se hvordan alt hænger sammen.

Så når man begyndte at fake den over for mig, som bl.a. i “Fristet”, kan I godt forestille at jeg bare ikke tolerere det! Like who the f*ck are you? ?! Jeg synes ellers jeg var meget tålmodig, haha! I junglen mistede jeg den tålmodighed, ej men for helvede vi har det alle hårdt jo! Jeg kan få nerver af stål hvis jeg virkelig indstiller mig på det, “Divaer i Junglen” tog lidt energi fra mig, men hoooly c? elsker bare den livserfaring jeg har fået med fra programmerne! Så når jeg får hate for reality-optræden efter alt det andet? not a f*ck is given! Folk jagter en form for falsk magtfornemmelse.. er I klar over al den mængde mobning, ondsskab, smerte jeg har holdt ud! Så når jeg får de mange beskeder fra ulykkelige unge, kan jeg virkelig relatere til mange ting – jeg har været der, det skal nok gå, trust med, find styrken og modet. I vinder over det hele og jeg håber inderligt at det hjælper at jeg fortæller lidt om mine oplevelser, jeg kan godt klare den hate jeg får for det.

I slutningen af 2012 slog min daværende kæreste op med mig, hvilket vendte hele min verden på hovedet og jeg fik en god lussing from life – det åbnede mine øjne og jeg så virkeligheden! “Hello Darkness my old friend?” hed det igen! Jeg følte mig dum, dum over at jeg levede i en eller anden lyserød bobbel efter “Fristet” og at jeg troede at alt ville gå som det skal derfra, jeg må virkelig have været forelsket. Pludselig blev sex-klippet på TV en big deal for mig, som jeg fortrød, men god livslektie jeg fik mig der mht. det hele og det blev tydeligt at jeg bare havde været en fjollet og naiv pige, der ikke skulle være i et forhold på daværende tidspunkt. Den oplevelse har ændret mit syn på forhold, fyre, venskab, hvad kærlighed i virkeligheden er og hvad jeg ønsker af mit liv! Jeg begyndte at læse meget igen og gøre ting der gør mig glad, lidt det samme mønster som før og det havde været tiltrængt, for jeg kunne bogstaveligt talt mærke smerten i mit hjerte i mange uger efter, faktisk kunne jeg mærke den i hvert enkel celle af min krop. Den slags sker, og den smerte der følger med – that’s life. Jeg sætter virkelig pris på loyalitet idag. Jeg indså, at jeg slet ikke havde bearbejdet min mormors død samme år, det var som om jeg holdt frustrationerne tilbage igen og i slutningen af 2012 var jeg psykisk helt ødelagt selvom det år startede fantastisk med “Divaer i junglen”- sejren, så vidste jeg ikke hvordan jeg fik samlet mig selv igen. Min veninde Samanta gav mig styrke og som Guns ‘n Roses så flot sang: “nothing lasts forever, even cold november rain?”

Efter den storm kom solen frem igen og jeg har aldrig haft det bedre, og hver gang der sker noget drastisk i mit liv, kan jeg se at der var en mening med det. Nogle handlinger kan ændre en anden persons liv voldsomt? Takket være sporten har jeg de nødvendige kvaliteter, der lige præcis hjælper mig med at takle alt nu i showbiz og life – de beholder mig nede på jorden, de giver mig disciplin, viljestyrke og medmenneskelighed til den dag idag, nu kan jeg godt se hvorfor jeg skulle igennem alt det der. Idag er jeg sikker på, at en stor del af min selvtillid kommer fra den tid, hvor jeg bare accepterede at jeg var min egen ven i mange år og jeg snakkede også tit med mig selv endda. Det lyder fjollet, men jeg klarede alle de hårde tider alene med mig selv og nu er jeg ældre og klogere og jeg skal nok klare hvad der nu end kommer, og det giver mig en slags ro (ikke at jeg er totalt rolig hele tiden, hah). Jeg har en ret anderledes syn på livet, og jeg gør ting med en stor passion og derfor er der få mennesker i mit liv som kender mig for den jeg virkelig er, og derfor mine forhold ikke har fungeret, fordi mænd som regel kun ser mit ydre. Min egen fejl, at jeg var naiv, I know? det er ensomt når man holder alle på afstand, men jeg vil hellere være ensom nu på det punkt, efter at have brændt nallerne så gevaldigt sidste gang. Jeg er det værd, at man gør sig fortjent til min kærlighed og at have mig ved sin side. De få fornuftige mænd jeg har mødt siden, har haft et stort problem med at jeg har lavet reality-TV og haft svært ved at takle at jeg får opmærksomhed af diverse grunde, hvilket jeg ikke kan bruge til noget jo, den rette vil altid acceptere en 100%. Jeg glæder mig til at opleve den helt rette kærlighed, det har jeg vidst til gode – jeg tror heldigvis stadig på “eventyr”, utroligt nok. Nåh, så kom jeg ud med det, ingen grund til at være ked af det over noget, jeg er så heldig for mit liv og alle oplevelser og jeg er virkelig blevet rørt af en engel for jeg er lige der hvor jeg skal være idag og dybt taknemmlig for ALT hvad jeg har. Jeg er stoppet med at løbe væk? jeg tager alt i mit eget tempo, fokuserer på at være glad, nyder livet og går efter mine drømme. Vi er stærkere end vi tror, vi glemmer det bare lidt nogle gange? og det er vigtigt at have de helt rette mennesker ved siden af.

Efter at jeg skrev det her indlæg, tog det mig lige nogle dage at tage mig sammen til at poste det…

bloglovin

MIN UNDSKYLDNING TIL DANIEL?

Ja, okay! Så er det gået for vidt, selv i reality-land! Og det kan være I ikke havde regnet med det, but here it is…

Der er de sædvanlige to sider af en sag, jeg synes dog den ene side var mere tydelig! Jeg har da selv fået enormt mange ikke ligefrem positive henvendelser, men sådan er det altid. Dog kan ingen fortælle mig hvad jeg skal og ikke skal, det skal I stoppe med venner! Jeg har nok hjerneceller til at se hvad der skal gøres, hvornår det skal gøres, træffe mine valg selv og analysere konsekvenserne, tak! Anyhow…

En lidt skræmmende ting, er at jeg ikke har tænkt over hvor mange mennesker der vil reagere med voldelige tanker og her har jeg det lidt stramt! Selvfølgelig føler jeg, at det er min skyld, jeg er trods alt menneskelig! Uden tvivl har jeg selv mødt fyre med de samme tendenser som Daniel i mine yngre dage, og det står mig ud af halsen at blive ved med at se den slags behandling over for piger og jeg mener stadig alt hvad jeg skrev sidst! Jeg magter ikke gå mere i detaljer, men HANS BESKEDER, DET VAR BESKEDERNE DER VAR HELT OVER GRÆNSEN! Sheila har fremvist attesten, så der er ingen tvivl mht. at hun VAR gravid. Hun er sikkert heller ej helt hellig, men det er irrelevant… for mig var beskederne nok og personligt synes jeg ikke undskyldningen hjælper en skid her men på den anden side hvad skulle han ellers gøre, men ikke mere om det!!! Jeg fortryder ikke at jeg bakker Sheila op overhovedet (I AM STILL HERE!), det er mit valg – men hun forstår nok ikke helt at jeg er nødt til at gøre det her. Men jeg har det ikke godt med hvordan situationen har udviklet sig! Og det ansvar må jeg så tage!

NU TIL DET VIGTIGSTE: FOR GUDS SKYLD!!!! STOP MED AT TRUE MENNESKER – HVORFOR REAGERE MED VOLD?! Lige den del er min skyld og derfor er jeg nødt til at skrive dette indlæg! Der føler jeg, at jeg skylder Daniel og hans familie en undskyldning for truslerne. Det kan være I ikke forstår det, men jeg kan slet ikke acceptere trusler om vold. Det er en konsekvens jeg ikke havde regnet med i den grad! Det er fint at folk har støttet Sheila, hun havde brug for det, men INGEN TRUSLER OG INTET VOLD! DET MÅ I SIMPELTHEN LOVE MIG!!!! FOR JEG VIL FØLE MIG ANSVARLIG FOR DET OG DET KAN JEG IKKE LEVE MED!!! ALDRIG ALDRIG ALDRIG!

PLEASE PLEASE PLEASE PLEASE, JEG BEDER JER OM AT LADE HAM VÆRE, HAN HAR UDEN TVIVL FORSTÅET SITUATIONEN! OG NU IKKE MERE OM DET!

Older posts