ALLESSIA GJORDE DET! JEG ER SÅ STOLT…

untitled-2Hello Darlings! Og her kommer der måske et lidt mærkeligt indlæg for dem af jer, der ikke har børn… fair enough, hehe. Men til gengæld, så vil dem af jer der HAR børn forstå min (og Mortens) begejstring. Det er lidt sjovt, hvordan de kan mere og mere efterhånden jo og man bliver helt overrasket over deres menneskelighed sometimes. Nu bliver Allessia 3 år til marts og hun kan allerede posere på billeder, som I kan se til Halloween her, og tænde og slukke for ting og tage sko af…og ja. Jeg bliver i hvert fald bekræftet i, at vi gør det godt med hende, heh. Her for nyligt købte jeg altså en potte, for nu skulle vi lige igang. Vi havde sådan et sæde til over toilettet, men det gad hun ikke. Potten synes hun var lidt sjov allerede med det samme. Jeg viste jer den på min InstaStory og jeg synes selv, at den er meget praktisk. Jeg anede bare SLET ikke, hvordan i alverden vi skulle få hende til det. Måske er Morten lidt mere hands on med den slags ting end jeg er, for efter aftensmaden gik han derud med hende, hvor der ikke lige var noget success først. Vi regnede slet ikke med noget som helst… hun skulle bare introduceres. Men så sagde hun senere, at hun skulle tisse og så GJORDE HUN DET!!! Altså det var første dag med potten! OG OG OG… så gik hun helt selv derud næste gang, satte sig på potten og tissede. Altså, hvor skriver vi hende op til Mensa? No, kidding, hah! men hold nu op, hvor var vi stolte og high-fivede og krammede hinanden. Jeg ved godt, at det er fjollet, men det er bare sådan nogle ting med børn, at man bare er helt oppe at køre over jo! P.S. Hun bruger selvf stadig ble…

xoxo

JEG HAR IKKE FORTALT DET HER TIL JER…

missgig-mac-2MISSGUIDED LACE UP DRESS (OG I BEIGE HER) (Stretchy! Min er i str. 8 + 25% rabat med koden NEWYOU)


Hey Beauties! Jeg havde håbet på, at dette en dag kunne blive en realitet. Jeg har ikke haft lyst til at skrive detaljeret om det før nu, da jeg faktisk var lidt nervøs for at jinxe det, for hvad nu hvis jeg skrev det og så ville det hele vende tilbage igen. Så jeg har givet det god tid! The thing is… at jeg tror, at jeg er sluppet af med min angst. Jeg kan huske de utålelige perioder, hvor jeg næsten ikke kunne fungere og frustrationen over, om jeg nogensinde slipper helt af med følelsen af, at jeg er ved at blive skør. Følelsen af at miste kontrollen. For nye læsere, så har jeg belyst dette emne flere gange her på bloggen, hvis I søger på ‘angst’ og jeg har set utallige videoer om emnet på YouTube og læst massevis af artikler de sidste år, hvilket har hjulpet mig rigtig meget. Jeg tror, at det er forskelligt mht. hvilke øvelser der hjælper på panikanfaldene eller tankegangen, men det største skridt for mig var helt sikkert, da jeg skridt for skridt tegnede på et stykke papir, hvorfor det er, at jeg får dem og hvordan de startede og begyndte at grave dybt og analysere. Jeg har rigtig god erfaring med selvanalyse og har gjort det før, da jeg havde depression, men ellers så vil jeg klart anbefale en psykolog til det. Jeg havde 100% søgt psykolog/psykoterapeut by now, hvis mine anfald havde fortsat som før. De begyndte at trappe ned for ca. 4-5 måneder siden og de sidste 3 måneder har jeg ikke oplevet noget. I starten kunne jeg stadig få en følelse af uro i kroppen, som mindede om starten på et anfald. Det får jeg heller ikke mere – jeg får sommetider en almindelig nervøsitet. Eks. da jeg fløj sidst var der en del turbulens og jeg er bange for at flyve i forvejen, så der blev jeg nervøs og lettere bange, for det er altså normalt, når man er bange for at flyve. Det var dog ikke en angst, hvor jeg nærmest blev svimmel og troede at NU DØR JEG, ligesom med panikanfald, så jeg kunne forholde mig rolig alligevel, hvor jeg absolut ikke kunne det før i tiden. Jeg har også rolige aftener, hvor jeg ikke skal rende ud på terassen og gispe efter luft eller låse mig inde på badeværelset for lige at få styr på min hjerne. Jeg har gjort brug af diverse øvelser undervejs, der virkede på mig, men jeg har ikke en mirakelløsning, som jeg kan give videre desværre, og jeg tror vitterligt at den bedste løsning er, at søge hjælp i form af terapi eller lignende.

Jeg ved jo godt, at jeg stressede ENORMT, da vi boede på Vesterbro, og har man tendens til angst i forvejen, så er det en frygtelig kombi, og især angst, stress og søvnmangel – det var vejen til en masse panikanfald! Jeg er stoppet med at arbejde om natten, hvilket jeg gjorde en del før og sørger for at få 7 timers søvn i hvert fald. Morten hjælper mig en del mere nu, hvor vi er flyttet, for jeg tror, at han kunne se, at jeg var ved at gå ned med stress. Så de her ting, oveni at jeg fik sat ting i bokse i mit hoved, har været løsningen for mig. De videoer og artikler + livestreams, som jeg fandt (det var nærmest psykologtimer online) var desværre på russisk, så jeg kan ikke engang linke til det. Dog tror jeg, at der er en del på YouTube, hvor man kan få forklaring på hvad der foregår med én, så man har lidt forståelse for det, inden man tager til psykolog. Men hvis det ødelægger jeres hverdag, så lad være med at vente… jeres liv kan blive så meget bedre, så snart man får hjælp. Der er mange der har skrevet til mig ang. angst i de her seneste år, og især efter vi lavede programmet om angst for Kanal4, så jeg ved at der er MANGE af jer derude. Der er intet at skamme sig over, for det er simpelthen vores krævende hverdag der gør det og nogle af os er måske mere sensitive – det er også okay. Men det vigtigste er, at genfinde overskuddet, for jeg ved hvor tærende angst kan være og man bliver simpelthen helt drænet for energi af den. Jeg ønsker det bedste for jer, og ville lige dele dette, for måske at give lidt håb til jer om, at tingene godt kan falde på plads igen, selv efter at det har været lidt uoverskueligt at miste kontrollen til angst, som jeg selv gjorde i 5-6 år. Det er en befrielse.

xoxo

JEG EKSPLODERER SNART…

reklame-links

kjoleig-macNA-KD KJOLE: HER (25% rabat på alt NA-KD.COM med koden GIVEME25 t.o.m. 26/10 klokken 23:59)


Hello Darlings! Nu kommer der altså en update her på bloggen… for det er længe siden sidst. Jeg blev lige slået helt ud af sygdom igen og har gået med migrænelignende hovedpine. Det er *bare” mit immunforsvar, som er gået helt ned for ingen C-vitamin tabletter eller ANYTHING har hjulpet, dog er jeg kommet lidt på benene igen. Kan slet ikke vente til jeg er helt rask og kan trække vejret om natten igen… hehe, det er altså de helt små ting, som ikke at være fyldt med snot, som man pludselig sætter MEGET pris på. I har nok set hvor miserable jeg har været på min InstaStory, hah. Så udover det og min hoftedysplasi diagnose og det, at vi har kæmpet med lus herhjemme, så går det faktisk skidegodt, haha! Jeg synes, at det ofte er sådan… det kan sku bare ikke køre på alle punkter – det skiftes sådan lidt i runder. Åh Gud, har helt glemt at nævne THE WORST! Altså det værste der kan gå galt derhjemme, der er når vaskemaskinen går i stykker! NOOOOOOOOOO! Jeg kan klare meget, men her går jeg helt ned med flaget og den gik i stykker i vores lusperiode, OF COURSE! Nu får vi den repareret på fredag, og så kan jeg være menneske igen. Det er først når den slags går i stykker, og man sejler i vasketøj, at man finder ud af hvor meget man ikke kan undvære den slags everyday stuff. Men ELLERS, så har vi det skidefedt, hah.

Så basically har jeg siddet og været MEGA syg den sidste uges tid med snot i hele fjæset, KÆMPE rød Rudolftud, kløende hoved og hår fyldt med lus, i beskidt tøj, ondt i hoften, OG så fik jeg også lige en god omgang bumser oveni, because why not…?! I de øjeblikke er jeg SÅ ligeglad med hvordan jeg ser ud, men det er bare mere den daglige rutine, som jeg ikke kan vedligeholde der går mig på. I ved hvordan det er, når alt rammer på en gang, for det gør det oftest. Man er sådan lidt SENSITIV (prøvede virkelig at finde et beherskende ord, for how I feel på det sidste, haha) når man har de her perioder, og så er det for some reason altid der, at folk begynder at teste én lidt. Vi oplever alle de der mennesker, der går over éns grænse eller når man bliver overrasket af nogen, der ellers er åh-så-søde og så er de pludselig freaking piranhas, you know the drill, haha. I de situationer indså jeg, at vi har set for meget “Sons of Anarchy” på det sidste, haha… ej, men hvor er jeg dog SUUUUUUUPER træt af folk der tramper på andre på vej op. Ikke en eneste gang har karma ramt ved siden af dem, som jeg har set gøre det på vejen, så man skal bare fortsætte i sin sti, for de fleste får som fortjent ALWAYS! Men lige in the moment, havde jeg lyst til at være lidt Gemma-like (sæson 1-3 Gemma). Man skal jo tænke på the good things coming og der er jeg VED AT EKSPLODERE! Jeg har så mange spændende ting coming up og det er så typisk, at jeg ikke kan afsløre anything, men jeg kan afsløre lidt. Den ene ting er nok one of my biggest dreams der går i opfyldelse til næste år! Som i I can’t even… og det har også noget med jer at gøre, men mere om det senere. Det andet er et TV projekt som skal filmes i år og jeg glæder mig heeeeeelt vildt, helst crazy vildt og jeg tror, at I dør når jeg fortæller hvad det er, hehe! Der er så mange fede muligheder og jeg elsker bare virkelig det jeg laver og at jeg kan være kreativ på så mange forskellige måder. Men at I har bakket mig op så mange år nu, og det at læse jeres beskeder hver dag og at I synes, at jeg kommer med noget som I kan bruge – det er det vigtigste for mig. Tak for jer!

xx Irina

SHOP HER: MINE BOLIG OBSESSIONS FRA ROOM21

reklame-links

Hello Darlings! Jeg kan godt lide at tilbringe meget tid herhjemme og indrette det hele hyggeligt og selvom jeg blogger mest om fashion og makeup, så ELSKER jeg at shoppe home decor and stuff like that. Jeg tror, at alle mine julegaveønsker i år kommer til at være boligrelateret, hehe, og jeg tror også, at jeg har fundet dem alle her hos Room21!

untitled-21. Kartell Bourgie Transparent Bordlampe
2. Swedes Mira Gulvspejl
3. KartelI Shine U Shine Vase (I WANT IT!)
4. Eos Fjerlampe Skærm
5. House Doctor Mesh Opslagstavle
6. Bloomingville Basket Fyrfadsstage
7. Bloomingville Starry Night Opbevaringspose
8. Bloomingville Big Spear Tæppe
9. Kartell Louis Transparent Stol
10. NOMESS Smykke Organisering Æske
11. Bloomingville Dimple Sæbepumpe
12. Cool Drinks Glas (6 stk.)
13. House Doctor Life Pudebetræk

xx

#METOO: MIN OPLEVELSE MED SEKSUEL KRÆNKELSE

rettJeg har allerede siddet med dette indlæg i nogle timer… der er mange eksempler og tanker, som jeg har lyst til at vende egentlig, men sometimes, så stopper jeg mig selv i en del, for jeg er måske bare en “dum realitystjerne” og hverken debattør eller journalist eller you name it! Men selvom jeg BARE er en blogger eller hvad man vil betegne mig som, så er jeg en kvinde og i dette tilfælde, så har alle kvinder en stemme og samme rettigheder, og tidspunktet er det rette lige nu for mig selv (lidt selvterapeutisk), samt for udviklingen af situationen in general, så jeg deler min historie og my opinions nu. Let’s begin… denne gif af Hilary er på sin plads inden vi går igang.  #stillwaitingforthatfemalepres

Jeg har som så mange andre fulgt med på sidelinien i Harvey Weinstein sagen og klappet lidt, efter at they got him! Utroligt, at det først bliver taget seriøst når mange kvinder står frem – 1 burde være nok. Det er på tide, at man ikke bare skal slippe afsted med seksuel krænkelse – selvom man er en high profile filminstruktør! Hele hans sag har startet en nødvendig global diskussion vil jeg mene. Idag bemærkede jeg en hashtag som trender både på Twitter og Insta, som er #MeToo hvor man deler sine personlige historier for at vise, hvor stor en del af kvinders liv, det desværre stadig er, og at størstedelen af kvinder stadig bliver krænket på den ene eller anden måde. Som forkæmper for ligestilling i en del år nu, så har jeg diskuteret lidt med mig selv mht. dette indlæg og besluttet mig for, at jeg gerne vil dele det her med jer. Jeg ved allerede på forhånd, at mange kvinder derude har lignende beretninger… FOR mange kvinder, og det er meget trist.

Det er egentlig utroligt, at man her i 2017 stadig skal skære det ud i pap – at det intet har at gøre med kvinders påklædning! Ergo har jeg tilføjet det billede til indlægget her – for 100% kommer der til at være judgemental people, der vil råbe højt, at det er fordi jeg skal tage noget tøj på! Eller for den sags skyld, at kvinder bare skal signalere andre ting med sit tøj, så vil de ikke opleve alle de her ting! (Eyeroll…!) Jae… I får mine historier her og jeg vil jo gerne sige, at jeg er ret påpasselig type af natur, måske endda tangerende til paranoid, men alligevel skete de her ting med mig. Men uanset hvordan jer er, hvordan jeg går klædt, hvor jeg går eller hvad jeg beskæftiger mig med, så SKAL KVINDER IKKE UDSÆTTES FOR DET!

Jeg oplevede den første episode for ca. 9 år siden og den anden episode for 5-6 år siden. Jeg har ikke lyst til at skrive selve ordet… for det har jeg stadig svært ved at sige. Begge gange var det overgreb fra personer, som jeg kendte i forvejen. Den første episode, var det faktisk én, som jeg havde datet i en periode, som havde dopet mig. Eneste grund til, at jeg ved hvad der skete, var fordi jeg vågnede i 2-3 sekunder, hvor jeg knapt kunne åbne øjnene og så hvad han lavede…  og så glemte jeg ikke de 3 sekunder efterfølgende, for det syn satte sig fast i min hjerne og jeg må indrømme at det huntede mig i noget tid. Jeg glemmer det aldrig måske! Jeg kom hurtigt væk, da jeg kom til mig selv og skyndte mig at blokere ham alle steder og hold nu op, hvor jeg skammede mig… INGEN SKULLE VIDE DET! Jeg skulle bare videre, men tilliden til mænd var næsten væk. Jeg fortalte først en veninde om episoden for 2 år siden, for det er som om, at det først er dér, at jeg stoppede med at bebrejde mig selv og tydeligt kunne analysere situationen. Nu hvor det var kommet på afstand og jeg som voksen kvinde kan se, at det var absolut ikke min skyld, selvom jeg frivilligt var hjemme hos ham til at starte med. Jeg anmeldte ingenting dengang! Det var for pinligt, og så havde jeg den klassiske tankegang… som man hører så mange gange, hvor jeg var i tvivl om det egentlig var… I ved! Selvom det SÅ OBVIOUSLY VAR DET! Jeg så ham for nogle år siden på afstand og var nødt til at løbe hen til en skraldespand, fordi jeg var sikker på, at jeg ville kaste op. Det var både skræk og kvalme og det, at man selvfølgelig med vilje har glemt det, men så kommer det op igen. Jeg får kvalme af bare at skrive det ned nu… og det er nok første og sidste gang, at jeg deler det. Egentlig havde jeg besluttet mig for aldrig at skrive om de her ting og jeg ved ikke endnu, om jeg trykker på “udgiv”. Og hvorfor er det, at vi som regel er bange for at sige noget eller fortælle det? Fordi vi skammer os over, at det er sket mod os. Jeg føler stadig lidt af den skam, hvilket irriterer mig lidt. Hvorfor er det mig, der skammer mig? Men fordi det skete mod mig og der er ingen der skal tage det valg fra en kvinde, så man bliver lidt anderledes af det vel. Men man skal videre… og derfor skal vi lave om på det her, for det skal ikke blive ved med at ske mod kvinder og den unge generation mænd, skal være helt bevidste om dette.

Den anden “episode”, som jeg var ude for, var hvor en person fra showbusiness miljøet… som jeg havde kendt i en længere periode også, ikke kunne forstå et “nej” overhovedet. Jeg sagde “nej” hele vejen igennem og var sikker på, at han ville stoppe så, men han smilte endda i stedet for… næsten grinte, og var heldigvis færdig på 20 sekunder. Jeg følte mig fuldstændig ydmyget og har hverken konfronteret ham med det eller anmeldt det, eller fortalt nogen om det. Måske bør man konfrontere dem… det burde jeg nok have gjort. Nogle tænker måske, hvorfor man ikke løber væk. Det kunne jeg ikke i første episode, og det er heller ikke altid, at man kan komme væk, selv når man er ved bevidsthed. Er vi der, hvor alle kvinder skal kunne selvforsvar, og aldrig gå alene overhovedet og være bange?! Nej… det er ikke os, der skal ændre sig! Det er heller ikke alle mænd, der skal straffes for at der er idioter derude – men noget må gøres! Det eneste jeg kan gøre er at speak up, ligesom de andre kvinder, der har været igennem lignende. Hvis man ikke er nået dertil endnu, så er det også ok.

Det er sjældent, at jeg har haft en bytur, hvor jeg ikke er blevet taget på bagdelen – uanset land, klub, tidspunkt. Og det er også sket under en bytur, hvor jeg havde en højhalset bluse på, joggingbukser og sneaks! Men om jeg så havde bh og trusser på i byen, så betyder det stadig ikke, at det er ok – det siger efterhånden sig selv. Sidst jeg var ude med Morten, da han skulle optræde på en klub, skete det igen, selvom jeg stod så tæt på dem jeg kendte, som muligt og der var vagter i nærheden, så er det åbenbart ikke nok til, at jeg som kvinde skal have lov til at stå på en klub og ikke blive raget på. Jeg sagde fra og de fyre der gjorde det blev PISSED på mig, fordi jeg sagde fra og kiggede på mig, som om jeg var en crazy bitch, for hvor vover jeg overhovedet at sige, at det ikke var okay – I skulle have set deres ansigter, WOW! True story i 2017, yes! Morten jeg har har faktisk aftalt nu, at jeg skal have bodyguard på, når jeg er ude med ham eller ude til den slags ting. Det er sket så mange gange, at jeg simpelthen bliver sindssyg af, at man ikke respekterer min krop og det er principielt nu.

Hvis det kræver at jeg har en stor vagt med, for at jeg ikke bliver raget på, når jeg er ude, så må det jo være det jeg gør! Kvinder skal have lov til at gå på klubber, uden at man synes det er okay at røre ved deres private parts! Jeg har sku da aldrig taget en mand på røven på en klub out of nowhere! Men alle kvinder skal da ikke tage ud og have en vagt ved siden af… hvorfor er det os der skal være påpasselig på forhånd?! Er det virkelig så svært, at lave være med at rage på kvinder og overfalde dem?! Siger jeg, uden at jeg prøver at generalisere alle mænd, of course. Dette er ikke en kamp imod mænd… men for lige rettigheder for ALLE! HVIS I har oplevet en seksuel krænkelse og overgreb, så er I velkommen til at kommentere dette post med #metoo eller poste på Twitter og Insta med jeres historier eller det som I finder passende. Jeg synes, at det kan være en øjenåbner, og nok lidt chokerende, hvor mange kvinder verden over, der kommer med en respons på dette tag.

xx Irina