VI HAR NOGET AT SE FREM TIL…

fil-23-06-2017-18-42-27ig-macHey Darlings. Selvom Allessia for tiden er i en trodsig periode, hvor jeg synes, at hendes stemme kun bliver højere og højere, så har vi vores 7th heaven moments. Idag har vi ligget og puttet lidt til tegnefilm imens det regnede udenfor – jeg elsker at ligge og kramme med hende, det er det bedste i hele verden. Sådan når hun er lidt halvt træt og ikke når hun hopper på mig, heh. Jeg har det helt fint med at det regner idag, det synes jeg er mere hyggeligt end når solen skinner i Danmark faktisk, for jeg når alligevel aldrig at nyde den, så hellere regn. MEN MEN MEN… vi fik heldigvis nået at planlægge ferien for ca. et halvt år siden og jeg glæder mig helt vildt, for vi rejser om 10 dage og det er bare så tiltrængt. God mad, sol og vand og afslapning… Jeg tror, at Allessia vil elske det endnu mere i år, fordi hun forstår så meget mere og jeg stresser ikke så meget over at rejse med hende mere, for nu har vi prøvet det og hun er blevet ældre. Udover det er jeg næsten sluppet af med mit flyskræk (forbundet med angst), når det er de kortere flyveture, hvilket også er meget rart. Så jeg vil tælle dagene fra nu af og glæde mig og prøve ikke at græde for meget over at jeg går glip af mine elskede “Guns N Roses”, der optræder i Danmark i aften. Jeg har VIRKELIG været ked af, at jeg ikke skal se dem i aften, kan jeg fortælle jer, iiihh. xx

Følg med på Snap/Insta: @irinathediva

HVAD KAN DU TILLADE DIG AF BADETØJ SOM MOR…?!

reklame-link

hgig-macPÅ BILLEDET: ELLOS BIKINI OVERDEL (STR. 38/40)ironic-twistHey Beauties! Hvor lille må badetøjet være, når man er mor!? Efter min første rigtige sommerferie som mor sidste år, føler jeg mig mere forberedt og har lært af mine fejl. Det er jo sådan, at omverdenen forventer, at man når man er blevet mor, skal pakke sig ind for at være anstændig (God forbid, vi er lidt for sexy!) og hvis man viser noget hud på brystet, så er man for vulgær. Jeg siger ikke, at man skal gå nøgen rundt, obvi… men man har da stadig sommetider lyst til at have lidt sol og have en cute bikini på, i stedet for at gemme sig væk i en badedragt. Sagen er egentlig også den, at når man er høj og slank (og vi er jo bare forskellige), så ser man ikke så vulgær og voluptiøs ud og især hvis man har en lille barm. Har man en stor barm og og bagdel, så vælter det hele selvfølgelig lidt mere ud og man kan måske se lidt mere af det hele – DET gør det lidt mere risky. Men os med størrelse DD+ bryster og os der har lidt over det hele, har da også lyst til at have alle de søde bikinier på (som udover det, er mega svære at finde). Men det er lidt sjovt, når jeg poster bikinibilleder, at nogle stadig synes det er vulgært. Tro mig, jeg har også grænser… jeg har købt bikinier, der simpelthen ligner, at jeg er på vej for at filme en pornofilm, og DEM går jeg slet ikke med (kun foran Morten). Men jeg tænker faktisk mere over det til daglig, at jeg ikke har lyst til at vise noget hud og være sexy, ligesom jeg havde det før i tiden. Men når jeg så får lyst, så gør jeg det bare og selvom det er en bikini, så vil man da gerne vælge de pæne og ikke bare dem der dækker mest.Det er fordi man i for lang tid har prøvet at få kvinder med former i tøj der dækker det hele til og gemmer det hele – så folk skal lige trænes til, at vi også vil se cute ud og gå i bikini. Nårh ja, og så vil nogle nok også sige, at man som mor ikke bør gå i den slags bikinier… because… I don’t even know why! Er det kun badedragt fra nu af… hah?! Spøg til side, så har jeg virkelig mange bikinier og badedragter og i år tager jeg også badedragt med på ferie, for når jeg er aktiv med Allessia, så bliver det hele ikke hvor det skal i bikinien. Ikke når jeg skal hoppe med hende og løfte hende og bukke mig op og ned… NO NO NO! Den fejl lavede jeg sidste år, haha. Men jeg har til gengæld købt den feeeedeste leopard badedragt, så de kan jo også være cute og lidt sexy og flotte. PS. Jeg finder aldrig en bikiniunderdel, der ikke bliver totalt spist af min ass… kender I det?! De bliver alle til thongs om jeg vil det eller ej, the STRUGGLE! Og hotpants ruller op pga. lårene… det er bare så fedt altså! xx

Følg med på Snap/Insta @irinathediva

NÅR MAN IKKE SAVNER EN FAR…

dthhig-macHan strejfer mine tanker utroligt sjældent, og jeg mærker ikke noget savn. Jeg undrer mig da selv over, hvorfor jeg ikke gør det?! Måske fordi jeg er en voksen kvinde på 30 år, der ikke har brug for en far mere overhovedet?! Eller måske fordi jeg nærmest er lettet over, at jeg aldrig skal høre på hans hårde tone igen.

Alligevel kunne jeg mærke, at situationen tyngede mig lidt lige pludselig, da jeg så en masse “Fathers Day” opslag forleden. En smule vrede kom op i mig og jeg blev mere og mere frustreret for hver gang jeg læste nogen rose deres fædre til skyerne, men på den mærkeligste måde var det samtidig rart, at så mange fædre stadig er der for deres børn og familier. For man kan nemt begynde at småhade alle mænd, når man enten har haft dårlige forhold eller når fædre f*cker op, fordi man ikke kan forestille sig, at der er mænd, der kan handle anderledes. For mit vedkommende har jeg haft min far fra fødsel til jeg var 28… han har i hvert fald været der i perioder, og alligevel er det ikke fordi, at jeg kan fiske en masse fantastiske minder frem. Sommetider tænkte jeg, om jeg havde været helt bedre uden… less damaged. Nu hvor vi har Allessia, kan jeg slet ikke forestille mig, ikke at acceptere hende som hun er og elske hende no matter what. For slet ikke at tænke på, hvad der skal til, før man forlader sit barn!?

Selvom jeg har søgt meget bekræftelse fra min far, har mine “daddy-issues” gået ud på, at jeg simpelthen ikke troede på de ting fyre/mænd sagde til mig og at de var reele. Og de få, hvis ord jeg virkelig troede på, udnyttede min naivitet på det groveste. Når man konstant søger kærlighed og accept fra sin far, som kun accepterer én, når man præsterer og ikke giver den ubetinget, så ender man med at have et meget usundt syn på sig selv og ender med at vælge alle de forkerte mænd. I mange år var min fars ord LOV! Han havde ret i alt hvad han sagde og han kunne umuligt tage fejl, derfor havde han ret i alle de nedladende ting, som han sagde til mig. Når man efter sådan et far-datter forhold, prøver sig frem i almindelige forhold, er éns forestillinger om fyre og grænser for, hvor grimt de kan tale til én og hvad de kan tillade sig, rykket gevaldigt. Den første fyr jeg blev kærester med, var den første der bare var sød ved mig og talte sødt til mig. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende fra en fyr før. Og han ville endda være kærester med mig… wow! Det var dog først da jeg var 26, at jeg indså, at jeg var nødt til at stoppe med at lytte på hvad min far siger. Han HAVDE IKKE altid ret… hans liv var ikke mit liv, og selvom han mente at verden ikke har brug for mig, og jeg var en parasit på denne jord, så skulle jeg simpelthen finde mig selv uden hans “hjælp”. Man bliver far, når man har været med til at lave et barn… biologisk set. Nogle smutter endda allerede før barnet bliver født eller lige efter. Halen mellem benene og med 300km/t… helst hen til en ung tøs, der ikke ved så meget om livet endnu, så man kan bilde hende alt ind og gentage sine mønstre. Yes, I am bitter! Generelt er der mange fædre der “forsvinder” skriver jeg i mangel for et bedre ord… hvorfor smutter mænd så ofte og efterlader kvinder med børn og ansvar?! Ikke alle mænd, men oftere mænd end kvinder, you know what I mean. Sagt, uden at generalisere for meget. Men for at være helt ærlig, så har mit syn på mænd ændret sig til det endnu mindre forventningsfulde efter at min far forlod os. I det mindste bør man altid mande sig op og undskylde for sine fejl. Der er mange stærke, modige mænd, der er fantastiske fædre eller bliver det, derude… mænd der ikke vil såre os. Don’t let the bad guys break you!

Følg med på Insta: @irinathediva

I GÆTTER ALDRIG HVAD DER SKETE IGÅR…

drophffig-macGodmorgen Darlings! Hvis I læste med igår, så var jeg ikke særlig tilfreds med nyheden om, at Allessia stod i kø som nummer chok til de private institutioner, nu hvor hun skal i ny vuggestue. Jeg skrev blogindlægget i går og hun var også blevet hjemme, hvorefter Morten og jeg faktisk blev enige med os selv om, at hun nok kommer til at være hjemme med os eller andre i familien det meste af tiden nu, og så må vi jo krydse fingre efter ferien. Og det er da pudsigt, hvordan livet har den sjoveste timing, for senere på dagen fik jeg notifikation om brev i min e-boks. Hvis I har fulgt med længe nok her på bloggen, så kan I måske huske, at vi gik glip af Allessia første vuggestueplads i København, fordi jeg ikke lige vidste dengang, at man skulle svare MED DET SAMME på den slags, så jeg har lært af mine fejl og tjekker lige så snart jeg får notifikationer nu, heh. Jeg troede næsten ikke mine øjne, da jeg læste at Allessia har fået vuggestueplads efter sommerferien og endda det sted, vi allermest ønskede os til hende. Vi jublede ret meget herhjemme og jeg er simpelthen så glad for det… og lettet over, at det er kommet på plads. Vi rejser på ferie om ikke så længe, så det bliver dejligt at have en plan når vi kommer hjem. Det er bare lidt sjovt, og MEGET uventet at vi fik nyheden igår. Jeg glæder mig utrolig meget til at hun får nye venner og kommer på plads i den nye institution, men samtidig får jeg næsten tårer i øjnene over, at der er nogle pædagoger som hun forlader det gamle sted. Det er altså nogle der var med fra start, hvor hun stadig ikke kunne gå eller snakke dengang og som også har fulgt hende længe nu. Det er altså lidt trist. En ting er at forlade steder… men når man skal forlade mennesker, som man har en historie med, så bliver jeg simpelthen bare super emotionel omkring det. Nu sidder jeg altså og græder, imens jeg skriver det her… kan slet ikke sådan noget. Jeg tænker, at jeg tager billeder af hende derovre, som jeg gemmer i hendes “Barnets Bog” og så kan hun få historierne når hun bliver ældre. Nu er det virkelig en ny start…

Følg med på Snap/Insta: @irinathediva

ALLESSIA KAN IKKE FÅ EN PLADS I INSTITUTION…

allHey Darlings! Jeg ved godt, at der ikke kommer personlige opdateringer fra mig så ofte på det sidste, men pludselig kan jeg godt mærke at flytningen har taget meget af vores energi og jeg når ikke altid at sætte mig foran computeren i løbet af dagen. På billedet her er vi på besøg hos min mor og grille, og min mor bor nu 5 min. fra os, hvilket er VIRKELIG RART, så vi er tit på besøg nu og omvendt. Jeg har flyttet så mange gange, at jeg tilpasser mig et nyt sted utroligt hurtigt, og det gør Morten også, så det har jo været interessant for os, hvordan Allessia vil reagere på det – og hun er vild med det og også god til det. Hun har allerede mødt de andre børn på legepladsen og elsker sit nye værelse. Men vi har en STOR udfordring, hvor jeg faktisk ikke troede, at det ville være så svært. Man ved jo, at der nok går noget tid, inden hun får en plads i en institution, men efter at vi har ringet rundt til de forskellige steder og hørt os ad, så er jeg blevet mere nervøs. Hun er dog garanteret en plads et eller andet sted om 3 måneder, ifølge reglerne, men der kan man så ikke vælge det selv, hvilket jeg ikke synes er det fedeste selvfølgelig. Vi har haft fat i de private instututioner, hvor vi også har skrevet hende op, men der er hun nr. 120 og efter – DET ER OP AD BAKKE! Noget i mig siger, at selvom hun er garanteret en plads efter de 3 måneder, at man ikke skal håbe for meget. Det går mig meget pÅ!

Selvom hun har det godt i sin vuggestue i København, så tager det sommetider 2 timer bare den ene vej, når trafikken er slem, så det fungererer slet ikke til hverdag. Udover det, så bliver Allessia ofte køresyg af trafikpropperne, så vi er faktisk begyndt at have hende hjemme oftere og så får vi selvfølgelig ikke arbejdet heller og jeg har aflyst de fleste møder og events som jeg havde i denne måned pga. situationen. Allessia har da også brug for at lege med de andre, selvom jeg prøver at aktivere hende med sange og vi tegner og lærer nye ord hver dag. Jeg kan også fornemme på mig selv, at jeg ikke har det vildt godt med, at hun er så langt væk fra mig, når hun er i vuggestuen i København. Det lyder måske fjollet, men det føles mere rigtigt at have hende hjemme og så er jeg rolig i løbet af dagen. Det er ikke en løsning og hvis det her skal fortsætte i 3 måneder endnu, så bliver det virkelig udfordrende. Det stresser mig selvfølgelig også bare med denne uvidenhed – får vi en plads om de 3 måneder eller ej?! Hun skal jo rykkes op i børnehaven om ikke så længe. Til gengæld er jeg lettet over, at Allessia reagerer helt normalt på det hele og alle ændringerne.

Snap/Insta: @irinathediva

Older posts