DERFOR ER BAKKEN ENHVER MORS DRØM… !

annonce for Bakken

Hello Darlings. Vi havde den FEDESTE tur på Bakken for lidt tid siden (I har nok set det på min Insta Story). Det har været et af mine favoritsteder i MANGE år og jeg synes næsten der er noget magisk over det. Jeg har det altid super sjovt derinde og kobler helt fra. Det var lige der, at det varme vejr var begyndt, hvilket løftede mit humør helt til tops. Vi var afsted med min mor og søskende, Patrick og Morten. Jeg har nemlig lavet en aftale med Morten om, at vi skal prøve at være der begge til denne slags udflugter, hvis det kan lade sig gøre, så Allessia får minder om os sammen.

img_4698ig-mac

untitled-1h

img_4738ig-mac

Vi plejer at køre derind i bil, men det er også supernemt med toget, hvilket jeg gjorde i mine unge dage. Jeg synes faktisk at man i enhver alder kan have det vildt hyggeligt på Bakken – sådan har jeg i hvert fald altid haft det. Vi fik alle turpas på dagen og jeg er egentlig en bangebuks, men der er dog nogle ting som jeg fik prøvet bl.a. tekopperne og Polyppen. Jeg var i Polyppen med både Victoria og Patrick og det er min absolut fave forever. Især når de spiller Nik & Jay deroppe, ligesom i gamle dage. Der er nemlig lidt diskostemning om aftenen. Den dag vi var der spillede de til gengæld Bro med “Sydpå” imens vi var oppe i den – det fik jeg lige optur over og følte mig som 18-årig igen. Der er MANGE forlystelser derinde til alle aldre, og selv til de helt små findes der børneforlystelser.

img_4710ig-mac

untitled-1

img_4742ig-mac

Bakken er der altid gratis entré og derfor også gratis underholdning på Friluftsscenen. Her vil store navne som Joey Moe, NOAH, Shaka Loveless, Ramasjang, X Factor, MGP og mange, mange flere gennem sommeren optræde for Bakkens gæster. Vi nåede at se Hr. Skæg, som Allessia udmærket godt kender og kunne genkende fra Ramsjang. Det er ikke første gange, at vi var der med hende, men hold nu op, hvor hun hygger sig og slet ikke vil hjem fra Bakken. Kan også fortælle jer, at hun sov meget godt den dag (og tidligt!). Under eventkalenderen kan man se de kommende begivenheder og familieaktiviter derinde og planlægge udflugt med venner eller familie.

bakk6ig-mac

img_4724ig-mac

untitled-1hh

untitled-1

Der er mange fantastiske spisesteder man kan spise på Bakken og denne gang valgte vi Bøgely, som var en rigtig lækker omgang smørrebrød. Jeg tog den med rejer, og der blev ikke sparet på rejerne, haha. Det smagte vildt godt og jeg skal helt sikkert spise der igen en anden gang.

img_4732ig-mac

img_4726ig-mac

img_4703ig-mac

img_4755ig-mac

Jeg skal ALTID have churros med softice på Bakken, selvom jeg har lidt kvalme efter Polyppen aka Blæksprutten, hah. Vi havde den bedste dag og brugte mange timer derinde og jeg glæder mig allerede til at planlægge den næste tur derind – bliver aldrig træt af Bakken. PS. Så hyggeligt at jeg mødte en masse af mine følgere/læsere derinde og at I hilser. det skal I bare gøre. XO

instagram-blog

ALLESSIAS OG MIT GODE FUND I PAW SKO + GAVEKORT VINDER

annonce for Paw Sko

paw

Hello Hunnies. Vi havde jo været en tur forbi Paw Sko for noget tid siden og fundet et par MUST-HAVES! Det er altså vigtigt at Allessia har det rette fodtøj – især når hun er i børnehaven, hvor de er meget aktive og løber ud så snart det sner og også leger i vandpytter og den slags. Jeg valgte Ecco støvler til Allessia og et par varme dejligt støvler til mig selv og så var der jo også en konkurrence sidst, hvor jeg nu har fundet vinderen, yay!

STORT TILLYKKE TIL VINDEREN AF MIN PAW SKO GIVEAWAY FRA SIDSTE INDLÆG! Det blev Mille Raun, som har vundet et gavekort på 1000kr til en valgfri PAW SKO butik og som bliver kontaktet via mail.

a-pw

paw-2

pawst

Allessias nye Ecco støvler er blevet flittigt brugt i børnehaven (de sorte) og der har ikke været så mange våde sokker som før, heh. Jeg har altid 2 par støvler til hende og der bør man virkelig ikke gå på kompromis med prisen, men vælge den bedste kvalitet i stedet for. I kan se de forskellige styles i børnekataloget og Paw Sko har et rigtigt stort udvalg i butikkerne, som er meget børnevenlige med top service. Jeg har desuden også gået en hel del i mine varme sorte støvler (sidste billede), som er gode til alt og hvis man har problemer med hofter eller knæ eller andre smerter, der gør at man ikke kan have høje hæle på længe, så er de helt perfekte. Til de lange dage med løben frem og tilbage rundt i byen, har jeg dem altid på. De er fra Copenhagen Shoes fås i Paw Sko lige nu. Xo

paw-butik

paw2-2

instagram-blog

KAN MAN SOM MOR VÆRE MED I “PARADISE HOTEL”…?!

reklame-links

paradise

ASOS METALLIC BIKINI TOP: HER NORMA KAMALI SØLV BUKSER: HER LIGN. CLEAR MULE HER 

7c8d764c-f66b-4d20-b81b-7240fafe2175-1950

Hello Darlings! Så er det endelig i aften at man kan se mig i “Paradise Hotel” og jeg tror simpelthen, at det hele giver mening for jer, når I ser mig træde ind på hotellet… og nogle af jer har allerede regnet den ud eller set reklamen for aftenens afsnit. Der har faktisk tikket direct beskeder ind til mig på Insta omkring Paradise Hotel og Allessia. Var det okay, at jeg rejste fra hende…?! Jeg fik endda sure kommentarer fra nogle, der ikke mente, at det var okay. Jeg måtte i starten slet ikke afsløre detaljer, så jeg lod det bare være, men lad os da lige vende den nu.

For 7-8 år siden, da jeg selv var med i et lignende party program (“Fristet”) havde jeg ikke børn og var et sted i mit liv, hvor jeg ville have eventyr, fest, nye mennesker og oplevelser. Når man får børn, så ændrer éns prioriteter sig og det sidste jeg som mor kan forestille mig er, at være deltager i et program, hvor jeg ikke har kontakt med mit barn i 1-2 måneder, hvor optagelserne er igang. Giver det mening?! Det er jo sådan i det moderne samfund, at forældre sommetider skal på arbejde og det indebærer rejser og mange dage, hvor man ikke ser sit barn. Man kan så måske Facetime eller ringe og sende billeder, for at savnet ikke bliver uudholdeligt. Havde jeg taget afsted til “Fristet”, som var ca. 2 måneds optagelser, hvis jeg havde barn derhjemme…. NEJ! Og det samme gælder lignende programmer for mit vedkommende. Jeg ved at der har været deltager i forskellige reality programmer, med lange optagelsesperioder, som har været forældre. Det er deres valg, men jeg ved ikke hvordan de kunne klare det.


SE MED I AFTEN KL. 22.00 PÅ TV3 OG VIAPLAY.DK


Jeg var afsted i Mexico i en kort periode, for at lave optagelser til dette års “Paradise Hotel” og havde min telefon på mig hele tiden. Jeg har max. været væk fra Allessia i en uge og der bliver der også rigtig hårdt, selv med billeder og opkald, synes jeg. Men vi er alle forskellige, og som sagt så er man sommetider bare tvunget ud i situationer, hvor man måske ikke ser sit barn. Da vi skulle lave “Irina – En Diva Vender Hjem” var tilbuddet først, at filme i en måned, hvilket jeg var nødt til at afslå, selvom jeg gerne ville afsted. Det blev derefter skåret ned, så jeg ikke var væk fra Allessia for længe, så selvom det er mit arbejde, så har jeg mine grænser og oftest kan det sagtens gå op. Men faktisk har jeg altid lidt ondt i maven, når jeg er meget langt væk fra Allessia, som på den anden side af kloden i Mexico for eksempel, men der er kommet rigtig fede optagelser ud af det, som jeg håber at I også kommer til at synes. Ses på skærmen tonight… Xo Irina

instagram

AT ELSKE EN MISBRUGER OG MISTE SIG SELV…

drug

Hey Beauties… man forventer måske en 1. april prank herfra idag, men det er simpelthen ikke det mood, som jeg er i. Som I kan se fra mine Insta Stories, så har det været en rigtig svær periode og jeg har det bare ikke nemt for tiden. But it will get better. Jeg har skåret meget ned på arbejdet og fokuserer på at få min hverdag til at køre rundt. Der har været utallige gange for år siden, hvor jeg har siddet og skrevet lange indlæg om hvordan jeg havde det, velvidende om, at jeg ikke kunne poste noget af det, men det var min form for terapi, at komme lidt ud med det på skrift. Jeg kan ikke benægte, at jeg havde ondt af mig selv og følte mig mere alene dengang. Jeg har de her øjeblikke, hvor jeg tvivler lidt på om jeg nogensinde bliver “god igen” og der er ikke noget Wonder Woman over mig for tiden, men måske hjælper det her indlæg mig selv…

For mit vekommende startede det, da min datter blev født, så jeg kan desværre ikke se på de år som de lykkeligste – de var faktisk de mest krævende nogensinde og jeg var ofte i opgivende perioder, hvor jeg troede, at jeg nok ikke klarede det. Jeg vil ikke sige, at jeg havde en efterfødselsdepression, for det var nok bare en generel depression efterhånden. Jeg er en sensitiv type, og jeg har haft depression før, så jeg kendte alt til den i forvejen. Når jeg ser tilbage på især de første 2 år af Allessias liv, så ved jeg ærlig talt ikke helt hvordan jeg kunne fungere, men måske fordi jeg havde så meget håb tilbage i starten. Jeg har nu været igennem alle stadier af at være pårørende til en misbruger. Også den første naive stadie, hvor man tror, at det kan ændre sig fra dag til dag og hvor man ikke begriber, hvorfor man ikke kan tale dem til fornuft. Med en misbruger er man enten deres allierede eller deres fjende… og fordi man elsker dem, så prøver man at følge med, ved at tilgive alt. Jeg troede på alle løgnene – hver gang. Jeg valgte det. At jeg ikke havde erfaring med misbrug før gjorde, at det tog mig længe at forstå situationen og min rolle i den. Jeg tænkte, at det måske var livsstilen, festerne, fristelserne, ansvar ved at blive far… en masse gode undskyldninger der hjalp på vejen, så det var faktisk slet ikke deres skyld. Dernæst tigger man dem med tårer i øjnene om at stoppe, hvor de så i stedet forsvinder i dagevis. Hvem har ellers været der?! De er ikke til at få fat i, i de værst tænkelige tider, og man ringer og tigger dem om at komme hjem. Du elskede mig da engang… tænker man så. Du lovede at gøre alt for mig?! Du kan ikke genkende deres blik længere og deres øjne mister liv. Du går i detektiv-mode og sover ikke længere, fordi du prøver at finde ud af hvor de er henne… er de stadig i live?! Den person som man elsker, er faktisk væk for længst, og man kæmper for at få dem tilbage på alle de forkerte måder. Det er ikke en kamp man kan vinde. Jeg kunne i hvert fald ikke. Jeg blev bange for, at mit liv ville forblive det her mareridt for evigt.

Alle de pinlige gange hvor man prøver at få fat i deres venner for at høre hvor de er og de dækker over dem, fordi man i deres øjne bare er en needy kæreste, der forbyder den søde mand at have det lidt sjovt. Den fase var rigtig hård. Den evige anspændte paranoide tilstand og de mange angstanfald. Tårerne der vælter ud så snart man åbner øjnene om morgenen, fordi de ikke er hjemme endnu. Når de så endelig dukker op i umenneskelig tilstand og man ved, at man skal vente med samtalen indtil de er sig selv igen, så man faktisk ikke har lov til at reagere på noget., som man har ret til at reagere på. Hvad nu hvis jeg bare prøver at finde mig i alt det her… pyt med mig og mine følelser, tænkte jeg. Så er jeg bare ulykkelig og skør resten af mit liv og tilgiver alt, men så har min datter sin far tæt på. Og jeg kan holde øje med ham. Han klarer den ikke uden mig. He needs me… jeg passer på ham, JA, jeg bliver. Misbruget fylder ALT og hænger som en sort sky over familien. Om man vil det eller ej, så er det misbrugeren der dikterer alt… alt drejer sig om dem og ikke mange ting er rationelle. Vi har vel alle humørsving, men en misbrugers er anderledes. Man spørger sig selv, hvordan man kunne falde for denne ondskabsfulde person? Og 20 min. senere kan de have dig vendt helt om igen og man føler, at man ikke kan leve uden dem. De er dog ligeglade med hvad du har brug for – de tænker kun på hvad de har brug for. Og man overværer deres desperation for noget andet end dig… selvom det er utroligt smertefuld at blive valgt fra om og om igen, for noget så ubetydeligt. Man foragter deres misbrug og ber til Gud om, at man får den person, som man faldt for, tilbage… og hvor længe går der indtil man bare ikke kan holde det ud mere?! Det er jo først dér, at man giver slip. At man opgiver.

Når man er i forhold med en misbruger, ved man aldrig hvordan dagen bliver og man kan ikke regne med at planerne bliver overholdt. Man kan ikke regne med noget faktisk. Hverdagen er uforudsigelig og ingen kvinde med eller uden barn, kan udfylde en misbrugers tomrum, for det er ikke muligt. Jeg var aldrig nok… og den næste bliver det heller ej. De er oftest mestre i at dække over misbruget og andre kan nærmest ikke tro på det, hvis I åbner jer op. Det sker over tid, at det langsomt begynder at gå op for jer, at I er ved at blive småskøre. Og når man tror, at det ikke kan blive værre, så ryger man ned med 300km/t og misbruget overtager begge jeres liv nu. Man bliver emotionelt ustabilt efter alle de værst tænkelige situationer, som man ender i og er nervøs for, at man overreagerer i starten og at den er gal med én selv, så man fortæller ingen om det og bliver selvfølgelig bekræftet af misbrugeren, at det IKKE er ham, men det ER dig. Man beskytter dem over for alle, men de beskytter altså ikke dig mod smerten. Desværre er misbrugere de bedste løgnere… DE BEDSTE! Selvom du VED, at det er løgne og manipulationer igen og at intet er din skyld, så kan man gå fra samtalen og være helt overbevidst om, at det hele ER din skyld og at de jo ikke gør noget forkert og man mister sin forstand. De vinder dig over igen og igen, ved at fortælle dig det du gerne vil høre – at det jo var sidste gang og de kun gjorde hvad de gjorde, fordi de var påvirket. Man stoler ikke på sin intuition mere og tror hellere på deres løgne, fordi man vænner sig til rutinen. Så kommer fasen, hvor man ikke kan ignorere det længere. Der, hvor man er den eneste der har et problem med det, for ingen af deres venner har et problem med det – KUN DIG! DU er skør! DU er problemet! Ikke dem! Og du er så forvirret og fortabt efterhånden, at du tror på hvert et ord der kommer ud af deres mund. Du kigger ned i jorden når du går udenfor døren og du føler dig VÆRDILØS! De vil aldrig tage ansvar for noget, så det vil altid være din skyld. Og muligvis når man så langt, at man begynder at undskylde for alt overfor dem.

7c8d764c-f66b-4d20-b81b-7240fafe2175-1950

 Jeg har øjeblikke, hvor jeg føler mig som den gode gamle Irina igen, og genfinder lidt energi og ligeså hurtigt kan jeg sidde og stortude i 5 timer i træk. Det gør jeg dog primært om natten, for who has the time for that om dagen?! Mængden af mine tårer de sidste 3 år er på grænsen til det groteske, men før i tiden kunne jeg nærmest græde i ugevis uden stop. Som forsvarsmekanisme projicerer misbrugere alt over på de nærmeste, og selvom man ved bedre, så frygter man om det virkelig ER dig, der skubber dem derud, hvor de er nødt til at have dette misbrug. Det er forfærdeligt hvad der begynder at ske i hovedet på en, der elsker en misbruger og det er en rollercoaster uden lige. Det trauma, som man får i sådan et forhold gør, at man ikke længere kan definere normerne – hvad er okay og hvad er ikke, og éns grænser rykkes gevaldigt herefter. Virkeligheden bliver erstattet af et tåget helvede, og man mister forstand på hvilken måned man er i og glemmer ting omkring dig. God økonomi og misbrug går heller ikke hånd i hånd, så hvis vi skulle klare os, skulle jeg arbejde dag og nat – og selvom jeg havde svært ved at stå op og få tøj på om morgenen, så havde jeg intet valg. Jeg synes dog, at jeg kan mærke depressionen give slip lidt efter lidt nu. Man bliver ramt af kognitiv dissonans, hvor man sætter spørgsmålstegn ved alt hvad man gør og føler, at man gør alt forkert. Der er ingen sammenhæng i éns værdier og handlinger og det skaber en indre konflikt, hvor man mister sig selv completely. Det psykiske terror, som man kan blive udsat for som pårørende til en misbruger nærmest omprogrammerer én og det bliver den nye norm. At overvinde deres onde comebacks og egen selvdestruktive tankegang er ikke nemt. Alle éns styrker bliver pludselig til svagheder og man begynder at tro på deres ord. Men det er jo ikke dem der siger det… det er jo alkoholen, ikke?! De er jo gode nok, så de skal bare lige reddes og så er alt godt jo. Ikke?! Lige idag sidder jeg og dagdrømmer lidt om, at det kunne have været rart at have en almindelig break-up og ikke fordi, at de er fun heller, men det har jeg i det mindste prøvet før og at gå fra en misbruger, som man har barn med føler jeg har revet mit hjerte ud og så har en lastbil kørt over det bagefter. Misbrugere kan være super charmerende (især i starten) over for andre, så man faktisk kan tage fejl af, hvem det er, der har et problem. De er gode til at love en hel masse, uden at holde deres ord og har desværre ikke den kærlighed og respekt i dem, som man forventer at få tilbage. Jeg tror, at misbrugere måske selv ikke ved hvad sandheden og virkeligheden er længere. Man kan ikke gøre alt det mod en person med vilje, så de er vel også fortabte, men det er svært at have medlidenhed med en person, der udsætter én for helvede. Hvis man ikke har barn eller anden connection med en misbruger… then run for your dear life, inden du bliver drænet og når du er færdig, finder de noget nyt at dræne… man kan ikke hele, før en misbruger er ude af éns liv.

Der må være en grund til, at jeg skulle igennem det her tænker jeg… jeg skulle åbenbart blive endnu stærkere, men what does not kill you makes you stronger, synes jeg ikke nødvendigvis passer sammen med misbrug. Jeg synes, at jeg er blevet svagere… indtil videre i hvert fald. Har man kendskab til det, at være sammen med en misbruger, så ved man, at de kan få ALT til at være din skyld, selv når det ville være tydeligt for enhver at det ikke er. Og selvfølgelig er deres misbrug også DIN skyld… og man tror altså på det! Man er fuldstændig fanget i deres net af manipulationer og sommetider giver man bare efter og giver dem ret eller lader dem slippe afsted med alt, fordi man ikke kan klare den crazy verden mere. Man får fred og sparer på sin energi. Da det var allerværst blev jeg gravid igen, og vi ville så gerne have et til barn. Men frygten begyndte at snige sig ind… frygten om, at det måske ikke bliver bedre, selvom de kan love det hver uge på tiggende på knæ. Så blev det lidt bedre, og forblændet af det hele tror man, at NU sker det endelig, og hvis det ikke gør, så kan man da godt klare sig alene med to børn altså. Ingen mænd er jo perfekte, vel? Behøver jeg egentlig at være lykkelig? Er det her ikke godt nok? Behøver jeg at have en mand ved min side? Behøver jeg en der elsker mig og behandler mig godt? Jeg kan da godt klare alt selv, og måske bliver det nemmere når man ikke har en misbruger der dræner én for alt? Man tænker i alle baner, men al energien går stadig til dem. Jeg føler ellers, at jeg var titanium og at intet kunne slå mig ud, men jeg kan mærke at jeg skal bruge tid på at hele nu. Dette var tæt på at ødelægge mig helt…

I fortrængende øjeblikke, synes jeg, at vi havde en skøn familie og jeg tror at mange, der har haft misbrug tæt på, kan bekræfte mig i at misbrug har 2 ansigter – en engel og en djævel. Så snart djævlen er væk er man i den 7. himmel og tror, at han ikke kommer tilbage igen, og man tager hvad man kan få af de korte perioder og nøjes med det. Meget hurtigt bliver det et dårligt mønster, hvor man føler, at man kun har fortjent korte øjeblikke af det normale liv. Man mister realitetssansen. Man mister sig selv. Man mister sit selvværd. Alt drejer sig om personen med misbrug og man går på tæer omkring dem og håber at man kan please dem nok og tage nok hensyn til, at det ikke sker igen. Langsomt forsvinder man, til en skygge af sig selv og det er heller ej vigtigt mere, om man er ked af det, træt, deprimeret, for der er ikke tid til det – det hele drejer sig om dem. Man tænker, at hvis man bare prøvede at forklare dem, hvor meget smerte man går igennem pga. deres misbrug, jamen SÅ… vil de 100% forstå! Eller vil de gerne påføre smerten? Man begynder at tvivle på alt. Hvordan kan man forstætte med at “reparere” dem og kontrollere at de nu søger den hjælp, som de lover og måske i nogle tilfælde have overskud til jeres børn ved siden af?! Det er urealistisk. Der er ikke noget forhold tilbage, for man tager sig af misbrugere, som var man deres anden mor. De tænker desværre kun på sig selv og the addiction og er ikke til stede i forholdet. Misbrugere hænger oftest ud med andre misbrugere og kan forsvinde fra dag til dag… og man kæmper for et genfinde lidt tillid til dem hver uge påny. Samtidigt med, at de ikke kan forstå hvorfor man er så besværlig og ikke kan stole på dem. Imens man hungrer efter at føle sig værdig nok til at spørge sig selv – hvorfor er mig og mit barn ikke gode nok…?!

Der er humørsving og abstinenser… og de er næsten værre end når de er påvirket. Og igen har man ikke rigtig noget valg end at finde sig i alt og miste lidt mere af sig selv på vejen. Til sidst er man vant til at være én, som de afreagerer på og det er hjerteskærende at indse, at det drømmeliv om en perfekt familie, som man ønskede går i stykker og du intet kan gøre ved det. Man begynder så småt at prøve at lege med tanken om, at gå fra denne person, som man elsker meget højt, fordi man er FULDSTÆNDIG ødelagt på alle tænkelige måder og har mistet kontakt til virkeligheden. At leve i så manipulerende et forhold er svært, når man er blændet af følelserne og man tror vitterligt, at man er på denne jord for at redde dem. Og de har brug for en de kan køre rundt i manegen, for det er også en del af deres misbrug, så de stadig føler lidt magt. Alt er din skyld og du er deres fjende på de dårlige dage og skal tilgive dem på de gode. Den eneste løsning efter at have mistet kontrol over situationen, er at gå sin vej og passe på sig selv. Jeg erindrer de gange hvor jeg ringede til den anonyme linje for pårørende og forklarede situationen, så blev jeg rådet til at tage Allessia og starte et nyt liv. Jeg har været heldig at have de rette mennesker omkring mig til at guide mig i de mørkeste tider, og i de tider, hvor jeg tænkte, at jeg måske som kvinde ikke det værd, at man elsker og respekterer mig? Lidt efter lidt bliver sproget grimmere og grimmere, for det er jo alkoholen der taler, right, og ikke dem sådan rigtigt?! Se bort fra at man bliver mere og mere ødelagt, for det handler altså om dem – de skal have hjælp og man skal gøre ALT for at de får det bedre og kommer ud af det. Chance efter chance, uden at stille krav længere, for man skal passe på med ikke at kritisere, da de er skrøbelige og emotionelle, så man skal bare acceptere og tilgive….. og håbe… bare håbe på, at de får en åbenbaring og at tingene ændrer sig. Men selv om de kan ændre sig lidt, hvem skal så samle resterne op… de rester som er tilbage af os? De ødelagte, drænede og fyldt med en stor smerte rester?!

Men han lovede jo… hvordan kan han gøre det mod os?! 

Jeg ved at der venter mig gode tider – for det kommer altid efter mørket, men hvis man mirakuløst kan overkomme den svære fase, hvor de indser at de har et misbrug og endda få dem i behandling og så er heldig nok til, at de kommer ud på den anden side, så er det ikke nødvendigvis lige med at man kan fortsætte hvor man slap. Man er selv ødelagt og træt og forholdet har taget skade. Efter al den smerte deler mange af os stadig børn med misbrugere og her kommer der flere udfordringer… dem kan jeg ikke finde ud af endnu. Der føler jeg indtil videre, at jeg fejler, hvilket bider mig i røven og får mig tilbage i de gamle frygtelige mønstre, hvor jeg føler mig uværdig til at blive elsket eller respekteret. Hvilken ordning kan man lave…? Kan man komme udenom statsforvandlingen? Der er så mange tanker og nye bekymringer nu. Man vil gerne have, at éns barn også føler, at deres far er god og at alt er godt, så man prøver at tage en lille maske på og samme følelse havde jeg også udadtil dengang. Jeg synes ærlig talt, at jeg fortjener at være lykkelig og fortjener at være sammen med en der respekterer mig og er sød over for mig… men det har taget mig lang til at nå til denne selverkendelse, for når man finder sig i alt længe nok, så tror man ikke, at man fortjener noget som helst. Ingen mand skal være nedladende og mandepulere mig nogensinde igen – YAS, det var et ord jeg lige fandt på! Jeg bliver nødt at genfinde magten over mit liv og følelser igen, og denne omgang kunne jeg ikke klare selv, så jeg har søgt professionel hjælp til det. Og selvom det kommer til at gøre ondt, så er der måske en anden pige der synes, at det er det fedeste at være sammen med en misbruger og måske andre kan redde dem, som vi ikke kunne…

P.S. Efter dette indlæg er der begyndt at tikke 100-vis af beskeder i min DM på Insta fra kvinder med lignende historier, hvilket fik mig til at bryde helt sammen. Hvad er det der foregår? Jeg forstår ikke hvordan der kan være så mange?! I forbliver alle anonyme. 

instagram-blog

ALLESSIAS MY LITTLE PONY FØDSELSDAG + VLOG

reklame-links/reklame

Hello Darlings! Så fik jeg kigget alle billederne igennem fra Allessia’s 3-års fødselsdag og fået klippet en lille vlog sammen, ligesom sidste år. Jeg har faktisk kun fået ryddet op på første etage indtil videre, for jeg har ommøbleret lidt for at få plads til alle tingene til fødsesldagen og vi havde en masse mennesker herhjemme til den store fest.

fentyig-mac

På selve dagen hvor Allessia blev 3 år (den 23. marts) var vi en tur me hende i Toys R Us, hvor hun fik lov til at vælge det hun havde lyst til. Det blev til en del må man sige og vi kunne næsten ikke have det i bilen, men altså… det blev også en lidt over the top fødselsdag, men man bliver kun 3 år once, right?! Efterfølgende var vi i en stor legeland og så en tur på McDonalds og jeg tror altså at hun havde en helt perfekt dag, hvilket man også kan fornemme i vloggen, hah!

a-toys-r-us

legand

mort-aig-mac

rutsje

 RIB BLUSE CALVIN KLEIN BUKSER ONLY ⎮ BÆLTETASKE MISSGUIDED ⎮ HÅRBÅND EBAY

Det tog noget tid at forberede maden og pynte op og jeg gjorde det jo ikke alene (thank God) og jeg prøvede at have frugt og grøntsager i regnbuens farver, som passede til temaet. Det endte med at vi lavede al maden selv, og fungerede faktisk fint. Jeg gik igang med at planlægge og forberede i god tid, for jeg er egentlig ikke den bedste til party-planning, men jeg ville gerne gøre det specielt for Allessia, så jeg gjorde en indsats.

mad

img_4623ig-mac

mlpig-mac

bassinig-mac

Jeg havde lavet et hyggeligt legehjørne til børnene med My Little Pony Legetelt og My Little Pony Bord med stole og med nogle puder rundt omkring. Der skulle slevfølgelig også være malebøger og tegbneting, så jeg købte My Little Pony Art And Creativity Set og Paw Patrol Maletaske. Den store lyserøde legemåtte og den store boldbassin er fra Misioo.

mlp-stuffig-mac

img_4635ig-mac

Alle papting og alt My Little Pony pynt, inkl tallerkener, sugerør, dug, kostumenederdele og meget mere er fra Partyinabox.dk og Allessia fik deluxe pakken. Samanta lavede de søde My Little Pony cookies, som prikken over i’et og jeg synes, at vi havde en skøn fest og Allessia elskede hvert sekund. Hun forstod udmærket godt at det var hendes dag og hun fik mange gaver… jeg føler snart, at vi bor i et dukkehus, fordi hun har så meget legetøj. Det fungerede også fint mht. Morten og jeg og det var vores første følles “projekt” siden Jul, hvor vi skulle være mor og far sammen på denne måde, uden at være kærester. Vi prøver i hvert fald og så længe vi prioriterer Allessia, så tror jeg at det vil fungere fint…

img_4680ig-mac-2

img_4674ig-mac

img_4644ig-mac

Måske man også tænker…. okay, hvor får hun alt det overskud fra… især efter alt det som er sket.?! Jeg har heller intet overskud AT ALL, men i dette tilfælde hjalp det at jeg startede med at købe ting og planlægge i virkelig god tid + at jeg fik en del hjælpe og faktisk også hyrede ekstra hjælp, for ellers vil jeg stresse for meget og slet ikke nyde noget af det. Jeg prøver at gøre det hele så nemt som muligt. Nogle gange har jeg heller ikke overskud til at være supermor, så jeg prioriterer lidt. Jeg hyggede mig også med planlægningen denne gang og havde faktisk lyst til at gøre det. Har man ikke overkud, så synes jeg altså også, at det kan være okay at sige, you know what… JEG ORKER INTET! Vil så også sige, at udover at bestemme hvordan maden skulle ligge, så skar jeg kun lidt af den ud, heh. Men flot så det ud! I kan se vlog fra dagen på min YouTube kanal her… 

instagram-blog

Older posts