MIT LOOK: GRÅT HÅR TIL TWERK QUEENS FØDSELSDAG

affiliate

Hello Darlings! Jeg var ikke nervøs for at være overdressed igår til Louise aka Twerk Queens fødselsdag. Hun er virkelig en awesome kvinde with booty and a brain og baner vejen frem for mange – love her! Hende skulle vi jo fejre igår, selvom det ikke blev en lang nat for mig, da jeg skulle hente Allessia kl 07. i morges, heh. Hvis jeg skulle have det sjovt med at klæde mig ud til noget, så er det def hendes B-Day Bash og jeg synes selv, at det blev ret vellykket igår, hvad siger I…?! Min jumpsuit er fra den amerikanske side, som jeg har tagget på Instagram HER. Den er dog udsolgt, så jeg har fundet link til en helst identisk en på eBay. Min nye paryk er totally my new thing, skal have dem i alle farver nu!!!



eBay Mesh Jumpsuit w/ Print: HER  // eBay Grå Lace Wig: HER // OCC Lip Tar #Sebastian: HER  // Gossard Fuller Bust Glossies Sheer Bra: HER  // Anastasia Beverly Hills Cream Contour #Light: HER // Stila Aqua Glow Serum Foundation: HER // Benefit Strobing High Beam: HER  // Gerard Cosmetics Slay All Day Setting Spray: HER

Yesterdays squad: Nikita Klæstrup, Ekaterina aka The SnapQueen, Louise aka The TwerkQueen and myself!



xx

bloglovin

“HVOR MEGET SKAL MAN HAVE I LØN FOR AT DELTAGE I REALITY-TV…?!”

579937_450416968304298_430638110282184_1584446_763390879_n

One of my best moments, efter min sejr i “Divaer i Junglen”, hvor jeg fik honorar for at være med og udover det vandt 100.000 – GOOD TIMES RIGHT THERE! Foto: www.TV3.dk


Godaften derude. Jeg har været mor med stort M idag og sidder med rester af grød, mos og alt muligt på tøjet, for Allessia sover endelig, så jeg har lidt Irina-tid nu. Jeg bemærkede en debat, der var igang på forskellige medier på det seneste ang. reality-deltagere og løn. Det her er jo obvi et spændende emne for mig, at skrive om, for jeg kan komme med min personlige erfaring og mening og bidrage lidt til debatten og har faktisk også nævnt det på bloggen før. Nu har over 50% af Danmarks ungdom (og de lidt ældre) snart deltaget i en eller anden form for reality-TV (og lignende TV for den sags skyld) og det er kind of an old story, det her med løn og deltagelse og alt det der hører til. Bl.a. blev der snakket lidt om det i “Selvoptaget” og der husker I måske den del, hvor jeg endte med at takke nej til “Et ton cash”.

Jeg startede jo med mit første TV-program i 2011, som var reality-programmet “Fristet” og var fuldstændig uerfaren indenfor denne her slags showbiz. Men man lærer jo det hele med tiden og får mere erfaring og det er faktisk meget ligetil og nemt. Som med alle jobs egentlig, så kan man jo forhandle sig til kontrakten og ikke alles kontrakter behøver at se ens ud. Man kan arbejde for 0kr og man kan arbejde for 100.000kr, it’s as easy as that! Jeg vil nu også sige, at man får en stor oplevelse ved at være med de store TV-shows, som er spil, eks. “Paradise Hotel”, “Fristet”, “Divaer i junglen” and you get the point. Derfor tror jeg, at man som deltager første gang, ikke rigtig føler, at man kan kræve penge for det oven i – det er i hvert fald ikke det, som man regner med. Jeg kan ærligt sige, at jeg ikke fik løn for at være med i “Fristet”, selvom det ikke er ren ferie at være afsted og faktisk rigtig hårdt, når nogle af de ceremonier/afstemninger tager tiiiimevis at optage. Når det så er sagt, så underskriver ALLE en kontrakt inden, hvor alt står sort på hvidt og man vælger det jo selv. Så mit råd til dem, der har lyst til at prøve sig af med TV er, for det første…. LÆS kontrakterne ordentligt og I kan altid forhandle jer frem og tilbage, hvis der er noget I vil have med eller har ønsker om ændringer. Det værste der kan ske er, at man får et NEJ og så kan I derfra tage stilling til, om det er noget, som man har lyst til at gå videre med. Kan man acceptere, at man får 0 kr for det, jamen så er det fint og hvis ikke, så kan man selvfølgelig blive erstattet af nogle der gør det gratis, for mange kan selvfølgelig erstattes. Her vil jeg sige, at man selv bør beslutte sig for, hvad man har det godt med og hvor meget man synes, at man er værd. For selvom man får oplevelsen og chancen for at være på TV, så bliver der tjent store penge på det og hvis man kan spare, på at have gratis arbejdskraft, jamen hvorfor så ikke gøre det, of course! Så derfor er det éns eget ansvar, hvis man selvfølgelig vil have det, for nogle har det jo helt fint med ikke at få penge for det. Dog vil jeg også understrege, at hvis alle krævede løn for deres tid og det, at andre tjener penge på deres oplevelser, så ville man være nødt til at give alle en løn, kan I følge mig her…? Men så længe de fleste gør det gratis, så kommer det selvfølgelig ikke til at ske. Det er bare facts jeg kommer med, for min personlige mening er, at man skal være business minded med den har slags ting. Jeg bliver nødt til at komme med en eks. på en deltager fra “For lækker til love”, som jeg har talt med, hvor personen nu flere år efter sin deltagelse (som ikke var lønnet), er ked af hvordan resultatet blev (ja ja, man er selv ude om det, men se nu lige bort fra den tanke). Der er nu gået en del år siden og der kører stadig genudsendelser af programmet konstant, hvilket gør situationen værre. Den slags ting, skal man også tænke over og måske inddrage i kontrakten. Bare et eksempel.

Nu har jeg lavet riiiigtig meget TV, ca. 50% reality-TV og 50% almindelig TV og udover “Fristet” og “Selvoptaget”, har jeg fået løn/honorar for min tid og bidrag til programmerne. That’s the game. Men det er vel noget der sker automatisk, når man måske har lavet mere end et program, og vælger at prøve den vej yderligere. For også lige at opsummere det, så kan man sagtens leve af at lave TV, men af at lave reality TV – not so much. Man kan dog være under lønnet kontrakt med en kanal, der gør at man ikke må lave TV på andre kanaler og den slags aftaler kan man måske godt leve af lidt i nogle perioder. Jeg har aldrig lavet de aftaler og har været glad for, at prøve at være på de forskellige kanaler, der alle har noget atbyde på. Eks. får jeg 100.000kr i honorar for et program, hvor 60% går til SKAT, som er 40.000 i sidste ende, og det kan man ikke leve af i et helt år, vel?! Så skal man alligevel op og lave en hel del programmer om året og man SKAL have et etableret navn, så alle kan ikke tjene det samme, hvilket jo også er fair enough. Jeg prøver blot at forklare, hvordan det hænger sammen efter min erfaring i hvert fald. Dog er det de færreste efterhånden, der kaster sig ud i den genre, for at tjene penge. Jeg vil dog sige, at man jo sagtens kan (som jeg har gjort) bruge den chance man har fået og take it from there… jeg startede med reality TV, men har fået meget mere ud af det nu, og det kan man sagtens leve af, for jeg jeg lever af at være mig, af mit brand. Det kan sagtens lade sig gøre, hvis man har idéer og man synes, at det er interessant. My point is… man bestemmer selv, hvad man kan gå med til og hvad man har lyst til og man skal ikke være nervøs for, at ytre sin mening om det. Der er ingen der tvinger nogen til at arbejde gratis, for man kan jo bare takke nej, hvis man ikke kan leve med det og ellers LÆS KONTRAKTERNE og vær bevidst om hvad I er VÆRD! Love herfra…

Lån penge uden sikkerhed. Det er da utroligt, at man kan få lov til sådan noget? Husk bare at se på renter og gebyrer, inden du kaster dig over noget. Brug nogle af de mange sammenligningstjenester.

Skærmbillede 2016-03-09 kl. 12.36.21

bloglovin

MIN HISTORIE: JEG FIK ANGST…!

Hey beauties! For et par dage siden skrev jeg indlægget Har du brug for nogen at tale med?? Der er rigtig mange af jer, der efterfølgende har skrevet til mig om alle jeres bekymringer – og uanset hvor meget jeg ville ønske, at hjælpe hver eneste af jer, så er jeg ikke professionel på det punkt og kan ikke tage det fulde ansvar, at guide jer alle i den helt rette retning, som de kan hos Headspace.dk i den slags situationer. Men jeg kan relatere til nogle af de ting I går igennem og derfor vil jeg dele lidt med jer idag.

Blend

Som tiden er gået, er jeg begyndt at sætte mere og mere pris på min oplevelse i “Divaer i Junglen”, selvom jeg var skide sur mens jeg var dernede, haha. Det er idag et fedt minde! Der skete generelt 1000 nye ting på en gang og jeg fik en masse nye oplevelser og livserfaring i tiden efter “Fristet” og efter “Divaer i Junglen”. Måske skete der FOR mange nye ting og eftersom jeg er et passioneret menneske med alt hvad jeg foretager mig, så var det svært for mig. Det var svært, bare at have ligegyldige venskaber, for jeg er en enten-eller pige – enten har man et ægte venskab eller også så lader man bare være. Det samme med forhold og de projekter man kastede sig ud i, og det var hårdt for mig når man blev udnyttet gang på gang – jeg kunne ikke bare ryste det af mig dengang. Det blev lidt for forvirrende og jeg kunne SLET ikke skelne mellem mennesker der ville mig godt, og mennesker der virkelig ville mig ondt. Jeg blev bare generelt forvirret over situationen og hvad jeg egentlig lavede og druknede det hele i en god omgang fest hver weekend – og SHIT, der havde jeg det sjovt, den fik hele armen og man var venner med ALLE igen og ALT var godt igen, indtil man begyndte at tænke lidt klart og sådan fortsatte den onde cirkel og jeg var bare for naiv på nogle punkter, så mine følelser og tanker sejlede fuldstændig.

ANGST – jeg har ikke skrevet om det her emne før på bloggen, fordi det egentlig bliver undervurderet og jeg måske ikke var klar, fordi jeg syntes, at det var lidt pinligt til tider.  Jeg havde ikke sådan heeelt vild meget lyst til at tage afsted til junglen/Costa Rica dengang, fordi min mormor var meget syg og jeg vidste ikke om jeg kunne overskue at kaste mig ud i den slags TV-show igen, selvom jeg klart ønskede at lave mere TV. Der skete en masse i junglen, det har vi set og snakket om før og det gik jo meget godt – jeg følte mig dog som et følelsesløst menneske det sidste stykke tid dernede, den eneste normale person, som jeg kunne tale med var Samanta, og hun er stadig en af mine bedste veninder idag (takket være “Divaer i Junglen”, thank you thank you). Da jeg kom hjem, var alt så ligegyldigt, det at jeg vandt var ligegyldigt? min mormor døde desværre, mens jeg var dernede – jeg vidste ikke hvad der skulle ske nu og jeg følte, at jeg havde opbrugt alle mine emotions, følte mig lidt tom, men samtidig var der panik i mig konstant, sådan en mærkelig panisk bekymring. Jeg tror ikke, at det var pga. noget der skete nede i junglen, ved ikke hvad det skulle være, men blot noget der har samlet sig i mig undervejs. Et par måneder efter, at vi kom hjem begyndte jeg at få slem angst (vidste jeg ikke dengang) – mit hjerte galoperede, jeg var bange for ikke at kunne få luft, hyperventilerede, bange for at dø? hjernen går helt i selvsving og man kan ikke styre sine tanker. Nogle gange mistede jeg også følelsen i fingrene, ansigtet eller benene lidt, pga. for hurtig vejrtrækning. Det er kommet og gået i årene efter, men nogle gange havde jeg det næsten flere gange om ugen. Jeg ved simpelthen ikke hvad der triggede det, for jeg har aldrig haft dem før i tiden, men de blev hængende. Sidenhen har jeg selvfølgelig lært at håndtere det så godt, som jeg kan og de kommer sleeet ikke så ofte mere. Jeg ved. eks. nu at alkohol, energidrikke, for meget sukker og for meget stress og kaffe er næsten en “sikker vinder” der gør dem kraftigere, men jeg har ikke haft dem under min graviditet næsten (bortset fra 2 milde omgange i bio, efter for meget slik). Jeg har ikke taget medicin for det eller noget andet, men læst meget om det og snakket med andre mennesker, der også har dem og prøvet at finde ud af, hvordan jeg takler dem. Der er ikke mange der taler om det, men det er enormt ubehageligt at have angst.

Hvis I også kæmper med nervøsitet eller angst, så er der nogen at tale med på Headspace.dk

Sponsoreret indlæg i samarbejde med Headspace.dk

bloglovin

IRINA THE DIVA – NOT SO MUCH DIVA!

Irina The Diva – whats wrong with that?! En diva, er jo som regel en meget kendt skuespiller eller sangerinde, hvis man nu skal definere det helt korrekt. Og jeg vil da ikke betegne mig selv, som én der hører til i den liga – jeg er altså ved mine fulde fem, hehe. Det startede, da jeg var skøjteprinsesse og tit blev kaldt for skøjtediva og man opfører sig lidt som en diva med hovedet hold højt og funklende pailletkjole og all eyes on me, så foran et publikum havde jeg diva-attituden der hørte med. Efter “Fristet” blev jeg også automatisk kaldt for lidt af en diva, hvilket jeg synes var lidt sjovt, at det blev nævnt igen og jeg startede bloggen –  IrinaTheDiva, nu 3 år siden. Efter min sejr i “Divaer i junglen” så var det ligesom slået fast, hihi?!

MEN, jeg er da ikke nogen DIVA! Altså jeg har min DIVA-attitude sometimes, som så mange andre kvinder, men det er bare sådan jeg er, og nogle prøver at twiste det til noget negativt. I mine øjne er der lidt DIVA i mange piger og kvinder. Mange kan lide flotte smykker, pailletkjoler, at sige sin mening og prøve at være en stærk kvinde og gå efter sine mål. Jeg er OVERHOVEDET ikke the Queen of Everything! Selvom jeg til tider har et vildt rockstar life, så tager jeg også toget og bussen, handler i Netto og shopper i H&M! Jeg nyder flotte rejser til London med fine middage, men jeg elsker også en god udflugt til Bilka eller ud på landet!

SO? I AM NOT SO MUCH DIVA!

KROPSKRITIK…!

Det her emne har jeg en del tanker omkring og jeg tror, at det er en af grundene til, at mange unge mennesker, især piger, har en lidt forkert tankegang vedrørende deres krop. Er det okay at kritisere mennesker for deres udseende, om det er krop, ansigt, hår, whatever??! Hvorfor sker det og hvordan er det bedst at takle det?! Jeg har oplevet al slags mobning og kritik i langt større grad end gennemsnittet, hvilket gør at jeg har en del erfaring med det og forhåbentlig nogle råd I kan bruge – alt er faktisk meget simpelt og klart og indstiller man sin tankegang i en bestemt retning så kan I undgå at blive kede af det eller frustrerede, hvis I oplever noget lignende!

Selve mobningen og kritikken man får, er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Man kan begyndte at have ondt af sig selv og det er naturligt, især når man er meget ung. Det hjælper dog, at udvikle en form for tankegang, der gør at man ikke bliver ramt af det, eller i hvert fald ikke længe og så muligvis endda vende det til noget godt og tage kritikken som et kompliment. Det her emne er et meget ømt punkt for mig, da jeg kan blive frustreret over at voksne, fornuftige mennesker nogle gange ikke griber ind eller når noget der er meget klart, ikke bliver set! Mobningen eller kritikken kan man dele op og i denne omgang vil jeg snakke lidt om kropskritik! Der er nok ikke den ting, som jeg ikke har hørt mht. min krop og jeg er slet ikke den eneste – det er den sidste form for desperat angreb der plejer at komme fra mennesker der skal ud med deres negativitet. Jeg tror, at jeg har hørt det hele – og især som kvinde kan man opleve at kroppen ændrer sig meget i løbet af årene. Men er det i orden at disse andre på deres udseende/krop eller er det en fin argument i enhver diskussion? Jeg kan få det pinligt på folks vegne når man langer ud efter andres udseende konstant, det er trist og man skal prøve at forstå, at det ikke har noget med den person der bliver kritiseret at gøre, men omvendt.

I junglen oplevede jeg en af mine reality-kollegaer, prøve at “bagtale” mig med at jeg havde en stor røv – latterligt ord. Altså man kunne ligeså godt have sagt det to my face – jeg har da set mig i spejlet, I know! Jeg oplevede først mobning i en helt ekstrem grad da vi flyttede til Danmark, da jeg var 10 år. Det tog tid at lære dansk, så i skolen var det det sædvanlige som jeg tror mange gennemgår i en grad. Jeg forstod ærligt ikke hvorfor?!?  Men jeg var nysgerrig efter at forstå, hvorfor nogle mennesker uden at kende mig overhovedet – jeg kunne jo ikke engang kommunikere med dem, kunne hade mig så meget?! De finder enten et nemt offer eller vil være sej i andres øjne?! Det var rent kritik af mit udseende, jeg fik vand og skrald kastet efter mig og stjålet mine ting utallige gange og man udvikler en form for forståelse for dem der gør det – jeg forstod, at de havde deres egne dæmoner, der bare kom til udtryk på den måde, for jeg havde ikke engang udvekslet ord med dem på det tidspunkt. I sidste ende, er man nødt til at tilgive og prøve at forstå – det er desperation.

Problemet opstår, hvis man ikke har accepteret sin krop som den er, no matter hvordan den er. Man kan altid arbejde på de ting man nu vil forbedre og hvem er de andre, at sige til DIG, at der er noget galt med din krop? Og hvorfor gør de det egentlig? Er det ikke MEGET uhøfligt? Man kan jo kritisere alle for et eller andet, men hvis I tænker jer grundigt om, hvilket menneske, der er målrettet og høflig og velopdraget, vil begyndte at kritiserer og mobbe andre omkring dem konstant?! Det giver jo ikke mening, man fortsætter vel bare sit liv og prøver at gøre gode ting i stedet. Vær realistiske med jeres kroppe, lær om jeres kroppe pg hvordan den fungerer! Det er nyttigt viden! Kig jer selv i spejlet og bare vær realistisk. Accept er nøgleordet og at finde de ting man generelt er god til og de mennesker der forstår én og ikke nedbryder én! Vi har alle haft de der veninder eller fyre, der bare godt kan lide at prøve at pakke en ubehagelig sætning om éns udseende ind. Hvis din intuition siger, at der er noget galt og at det her menneske ikke ønsker dig noget godt, så er det som regel sandt. Jeg vil ikke mene, at det er fordi der er onde mennesker, jeg tror på, at alle kan være gode mennesker. Men der er bare nogle mennesker, der ikke nødvendigvis passer ind i andres liv, de har sikkert deres egne grunde – prøv at analysere situationen.  Desværre kan man ikke altid læse mennesker og nogle er bare rigtig gode til at infiltrere dit liv og spinde væv omkring én, så løsningen er måden man takler det på, og éns egen selvopfattelse. Når man bliver sur/frustreret over noget, så kan det være nemt for især meget unge mennesker, at ty til at kritisere en andens udseende,men husk – you get what you give!

Hvis man analyserer billedet forneden af mig, the selfie – hun har deller og hendes mave er ikke flad, hvorfor dækker hun sig ikke til, fede so! Se hendes store hofter og kæmpe røv, hun skal da bare blive boende i det Fitnesscenter.

“Så står hun der med sine store bryster og fede røv og tror hun er kendt og kan gøre hvad der passer hende, hun burde bures inde, og der skulle stå et skilt “dyret må ikke fodres”, hun burde bare begå selvmord, så ville verden være et bedre sted!” Ja, det sidste er faktisk noget der er blevet sagt af en ekskæreste og en eksveninde – den samme som blev ved med at disse mig med at jeg var fed i junglen. Det er sjovt for mig, og jeg forstår handlingen – men det er ikke så sjovt, hvis man nu forestiller sig en pige der vejer 200kg og måske ikke har så nemt ved at få den tankegang, så tænk over hvad I siger til andre, så er I søde!

Bukser fra WEIGHTLESS.NO // Sportsbra fra Hunkemöller

Personligt har min krop ændret sig meget i de sidste 10 år – først var jeg tynd og muskuløs. Jeg er blevet mobbet med, at jeg ingen bryster havde til jeg var 16-17, så blev jeg mobbet, da de voksede hurigt! Jeg følte mig som den største freak og prøvede at stramme dem ind så meget som muligt, da jeg skøjtede og skammede mig over, at de var vokset! Jeg har været meget lav, det blev jeg også mobbet med i skolen – jeg var dværg, men jeg trænede så meget, at det stoppede min vækst og udvikling. Efter jeg stoppede med at skøjte blev jeg overvægtig, så tabte jeg mig igen, så kom jeg ind i “Fristet”, der fik jeg en hel masse beskeder om at jeg var tyk og i løbet af de sidste 3 år har jeg vidst hørt alt hvad man kan – det er tankegangen der er vigtig her! Jeg ved hvad jeg er, hvad jeg elsker mig selv for og hvad jeg er elsket for. Det er kun hvad JEG ser i spejlet, der betyder noget for mig! Det er ikke nemt at indrette sin tankegang i den bane, I know! Jeg er som JEG er og det passer MIG! Og andre ser ud som de gør, og det er også okay – vi skal ikke alle være kloner af hinanden! This is how I look like og jeg kigger mig i spelt hver dag – og siger, at jeg er awesome! Sæt pris på jer selv og prøv ikke at være andre, det er fedt at være lige præcis som du er! Det er en ny programmering af éns tankegang der skal igang, hvis man i en længere periode bliver bombarderet med negativitet eller kritik fra alle sider. Er det okay, at være selvglad!? Hell, yeah! Det er slet ikke et negativt ord i min verden, det er da bedre end at være ked af sig selv! At være glad for sig selv er vigtigt – og hvis der ikke er andre der giver ros og komplimenter, så fred være med det, kig dig selv i spejlet og gør det. Jeg er blevet kritiseret HELE mit liv, konstant, så selvfølgelig har jeg lært at rose mig selv rigtig meget, hvorfor ikke!? Jeg vil da gerne have ros og komplimenter! Og når man får dem skal man takke, og man skal huske at give dem til andre!

Tænk over hvad I siger, og når det er man har lyst til at kritisere nogen, så bør man måske have lidt selvindsigt i det sekund og tænke, hvorfor har jeg så meget vrede og negativitet. For ærligt, hvis man har et mål med livet og har de rette mennesker omkring én, har man så konstant brug for at kritisere alle omkring én – I dont think so! HUSK – det er INGEN der har ret til at kritisere jeres udseende eller noget andet for den sags skyld! Og en rigtig ven vil konfrontere dig på en kærlig måde, hvis der er noget galt og aldrig med en mobbende undertone eller bag jeres ryg! Prøv at træne, spise så sundt som muligt og bare nyde livet og finde lykken – den lykke som I ønsker og ikke den som andre ønsker for jer! Love to you all…

bloglovin

Older posts