VIDEO TUTORIAL: PARFUMEFRI MAKEUP - EFTERÅRS LOOK

FOR LANG VENTETID TIL HOFTEOPERATION…

sa%c2%a6tig-macSHOP MIT SÆT HER: BIK BOK HÆTTETRØJE + BIK BOK TRÆNINGSBUKSER

Hey Darlings! Jeg er helt færdig idag… det har altså bare været en lang uge synes jeg, og jeg er stadig lidt syg. Jeg er ret aktiv på InstaStory efterhånden, så hvis I har lyst til at følge med i vores hverdag, så kan i gøre det derinde – der er alt fra vasketøj til the glamorous life of The Olsens, hah. Min uge startede ærlig talt ret skidt, og jeg havde mega ondt i hoften i hele 2 dage. Før i tiden gjorde det kun ondt et par gange om måneden og aldrig flere dage i træk. Jeg synes, at det har taget til meget hurtigt med smerterne, og det skyldes nok, at jeg skulle være opereret for år siden (jeg har hoftedysplasi). Men de gode/dårlige nyheder er, at jeg har fået en tid til næste undersøgelse, som først er i januar måned – JEEEESUUUUS! Jeg har jo godt hørt, at der er ventetid og det har I jo også forberedt mig på, men ååååhhhhh! Hvis min hofte ikke gjorde så skide ondt og var begyndt at begrænse mig, så var det måske ikke så frustrerende. Jeg har skullet hente Allessia uden bil idag, hvilket tager ca. 30 min. begge veje og jeg var lidt nervøs for om min hofte ville begynde at gøre ondt igen, og godt nok begyndte jeg at kunne mærke det til sidst. Så jeg er faktisk nået dertil, hvor jeg mærker det på en eller anden måde hver dag. Øv! Måske jeg skulle begynde at undersøge andre muligheder, I don’t know, men ellers holder jeg lige ud til den røntgen i januar og ser hvad de siger. Jeg går også basically kun i de her Asics sko all the time, og har faktisk gjort det i det sidste halve år (jeg har 5 ens par for real!), for jeg får hurtigere ondt i mine knæ og hofte med andre slags sneaks. Lige nu er jeg lidt presset af denne situation, fordi det hele skrider frem for hurtigt… eller nej, smerterne skrider frem for hurtigt, og alt andet for langsomt! Jeg var ellers SÅ optimistisk, da jeg fyldte 30, men holy crap, my body hurts, min hudplejerutine tager 5 x længere tid, for bare at se halvt så frisk ud som før, og jeg kan INTET se pludselig… ja, mit syn (også noget medfødt jeg har åbenbart) er blevet forværret helt vildt! Jeg kan INTET  læse og ser alt med dobbeltsyn og jeg kan ikke se ansigter, når de er længere end 3m fra mig. Så nu tager jeg et langt bad, tager en mirakel ansigtsmaske på, ligger mig ned med mine serier (helt op i ansigtet, for ellers kan jeg ikke se noget jo!) og spiser mine Oreo kiks, selvom Ole sagde, at jeg trængte til sukker-detox, men altså, livet er for kort og alt gør ondt alligevel, så whatever… hah, godnat!

xx Irina

   

21 kommentarer

  • Rethe

    Der er en som nævner fiskeolie. Hvis du skulle finde på at tage det, så vær opmærksom på, at det eneste helt rene produkt, er det fra Eskimo. Tænk har testet forskellige fiskeolier, og det er et noget broge marked.
    En form for motion er også rigtig godt – måske først efter din operation?!. Men start blidt op og få råd fra en professionel. Det handler om at få opbygget en god muskulatur omkring de steder, som er svage.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Ligger i sengen for 4. uge efter min anden (og forhåbentlig sidste!!) GANZ operation, da jeg, ligesom du, lider af Hoftedysplasi. Ventetiden er helt sikkert det værd, har ikke oplevet samme form for smerte efter operation, og slet ikke lige så ofte!
    Ventetiden på riget er for sindssyg, måske det kunne svare sig for dig, at spørge din læge, om du kan blive henvist til OUH eller AUH, hvor de også laver GANZ operationer. Ventetiden skulle ikke være lige så lang, også ved jeg de støtter op, om fysioterapeutisk genoptræning lige efter operation (hvilket riget ikke længere gør).
    Til slut vil jeg blot anbefale dig, at søge om ophold på Montebello efter evt. operation – jeg skal selv afsted næste måned.
    Held og lykke med det hele 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Hvad str er dit sæt?🙈 God weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Irina the Diva

      i small 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Du kender vel ikke andre steder man kan købe bukserne? Har virkelig kigget alle steder, men de henviser kun til zalando.. Nåede lige at bestille trøjen men bukserne var udsolgt😣

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina KH

    Søde du, prøv at få contalgin, det er morfin og et ganske rent smertestillende.
    Min datter fik nye hofter efter at den intensive kemobehandling havde ødelagt hendes hofter.
    Det værste er nok bakker og trapper, så beskyt dig herfor.
    Hold ud, og pas på dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Minna Leah

    Hej, håber du læser denne kommentar. 😃 Jeg har de samme smerter i perioder, men efter jeg tager ingefære piller og fiskeolie så har jwg mærket enorm forskel. HVER morgen laver jeg yoga øvelser i ti min og mærker kroppen og mit åndedrag helt ned i maven, til noget mindfullness musik, det GØR så meget for mig. Håber du finder det der virker for dig.

    ❤🍀❤🍀❤🍀❤🍀❤🍀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Har desværre også hoftedysplasi, bare i en rigtig slem grad, så det her udviklet sig til slem slid gigt, og jeg er kun 17 år gammel…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej Irina,
    Det er trist med dine hofter.. jeg er selv født med hoftedysplasi, og havde skinner på mine hofter da jeg var lille i 3 måneder. Her sidste år blev jeg selv mor, og min datter har det desværre også på sin venstre.
    Hun var i behandling med skinne fra hun var 3 uger, og frem til 9 uger gammel. Alt er heldigvis fint med hendes nu, og jeg mærker heller intet til mine.
    Men det er genetisk arveligt, og specielt på pigebørn. Så har du ovevejet af få din datters hofter tjekket?
    Siger det ikke for at skramme, men blot for at oplyse 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Irina the Diva

      Hej Mette

      Ja, jeg ved at det desværre kunne have gået videre til Allessia også, så hun skal 100% tjekkes.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Har du overvejet et privathospital?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Herhjemme tager vi Biostrath dråber hver dag, og trust me, IT WORKS!
    Det er urtegær-dråber man kan købe på apoteket i håndkøb.
    Min datter får det i en sjat god økologisk juice, da de smager dårligt. Vi har ikke været syge siden vi startede i starten af sidste vinter! Før var vi det hele tiden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Irina the Diva

      DEM har jeg ikke lige hørt om endnu – det prøver jeg! TAK

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej
    Jeg fik det lavet på et privathospital og kom til med det samme, fik det igennem min sygeforsikring. Ved ikke om du kan det, men det er da værd at undersøge😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Jeg skulle også havde været opereret for det samme i dag for anden gang, men det blev så i sidste øjeblik aflyst, nu skal jeg også vente længe på at få en ny tid igen..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai

    Hvilken mirakel-maske? 😏😄 God weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Irina the Diva

      Haha, dem alle sammen. Natmaskerne er tæt på mirakelmasker vil jeg sige.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Husk der er frit sygehusvalg, så du kan ringe til andre hospitaler for at høre om deres ventetid er kortere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Irina the Diva

      Ikke når det gælder hoftedysplasi desværre..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emily

      Jo der er frit sygehusvalg også til hoftedysplasi. Du kan enten vælge riget, Odense eller Århus (AUH). Jeg blev opereret i Århus selvom jeg er fra Kbh fordi jeg efter en masse research havde besluttet at jeg ville opereres af Kjeld Søballe. Og har du evt en sundhedsforsikring kan du komme til privat på mølholm privathospital med det samme, hvor Kjeld holder til, til dagligt. (Han er på Århus en gang om ugen og laver operationer sammen med Stig som han har oplært, der også er fantastisk). Du er meget velkommen til at skrive til mig Irina, hvis du har nogle spørgsmål.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIDEO TUTORIAL: PARFUMEFRI MAKEUP - EFTERÅRS LOOK