MIT MAKEUP LOOK: MATTE SKIN + NUDE LIPS TIL HVERDAG

ALLESSIA GIVER MIG MERE ANGST…

img_9916hig-macHey Darlings! Nu er det noget tid siden, at jeg har berørt emnet angst/panikanfald på bloggen her og jeg har lyst til at dele nogle forskellige tanker mht. mine oplevelser med det på det seneste. Jeg har efterhånden læst MANGE artikler om angst, og der findes enormt meget om det på russisk online, hvilket jeg har brugt timevis på at studere. Jeg har lidt mine egne teorier, og er ikke enig med alt hvad jeg læser, mår jeg indrømme, men jeg har lært at håndtere det, dog er jeg ikke kommet helt af med det endnu, hvilket jeg mener er realistisk for alle. Angsten hæmmer mig ikke længere i min hverdag, som den gjorde de første par år og det er ikke noget, som jeg skammer mig over. (Man bør søde psykoterapeut, hvis man ikke kan håndtere sin angst og tanker). Vi er faktisk enormt mange, der oplever angstsymptomer ugentligt, og måske man kan få noget ud af de ting jeg fortæller og selv dele lidt med mig i kommentarerne.

Os der lider af angst er ekstra sensitive og i dette indlæg, vil jeg gerne dele aspekten af, at jeg tror, at jeg er blevet endnu mere sensitiv efter, at jeg er blevet mor og mere bekymret. Angst/panikanfald bunder jo som regel i noget mere, og selve anfaldet sker ikke lige efter situationen, som måske er roden til at man er end med angst. Måske har man gået 5 år efter situationen/eller flere, inden man reagerer med angstanfald. Måske stammer det fra barndommen (gør det jo ofte), og man først reagerer på den måde, når man er voksen. En form for en indre konflikt med sig selv, et regnestykke i hjernen, som ikke går op og som nervesystemet prøver at finde ud af. Derfor er en psykoterapeut oftest nødvendig, for at hjælpe én, med at få brikkerne til at falde på plads igen. Jeg har personligt sygdomsangst… dvs. jeg er bange for, at der er noget alvorligt galt eller at jeg er døende, når mit hjerter hamrer og jeg ikke kan få luft. Mine anfald starter et par gange om ugen (oftest aften), men jeg kan stoppe dem på 20 sek. eller max et par minutter vha. tankeøvelser eller andre ting, som jeg gør for at fjerne fokus. Dette har taget mig 3 år at lære at kontrollere. Har man allerede angst for nogle ting, så er det som om, at man bliver mere sensitiv over for andet også, synes jeg. Efter den første gang med Allessia på skadestuen (hvor hun svulmede op efter allergisk reaktion), har jeg tit angst i forbindelse med hende. At Allessia giver mig angst, er måske ikke den helt rette formulering, som jeg har lavet i overskriften, for det er den forrige situation med hende + min sensitivitet, der giver mig angst. Det er ikke hendes skyld jo – det er bare den mor, som jeg nu er. Jeg tjekker hende for røde pletter en del gange om dagen, og står op næsten hver nat (flere gange) for at tjekke til hende. Det er egentlig normalt for en mor at være bekymret, men det er gået lidt over i at blive over grænsen for mit vedkommende måske. Når hun har været meget rød, eller når hun ikke er i nærheden af mig, kan jeg mærke begyndende angst, som jeg prøver at stoppe. Jeg kan ikke lide, når hun ikke er sammen med mig og har svært ved at slappe af. Den første gang på skadestuen, har virkelig sat sine spor på mig, selvom alt blev taklet godt af alle… men jeg er bange for, at der sker hende noget og hverken jeg eller andre når at reagere. Jeg er bange for verdenssituationen og hvad mennesker kan finde på. Det er der mange mødre som er til en vis grad, men angsten forstærker det endnu mere og gør, at jeg tænker over det 24/7 ofte. Hendes allergiske reaktion har gjort mig bange for allergi også… når jeg bare har en lille allergisk reaktion, kan jeg mærke angsten kommer med 300km/t. For jer, der aldrig har haft et anfald, kan de her ting, som jeg skriver om her måske slet ikke give mening og det forstår jeg godt. Mange har dog prøvet det… måske flest kvinder, fordi vi er mere sensitive, or I don’t know. Jeg kender mange mennesker og taler tit om angst med folk, fordi jeg ikke ligger skjul på at jeg har det og at jeg egentlig ved en del om det. Mange har prøvet det, rigtig mange, og en del har kun prøvet det få gange, hvorefter det heldigvis er forsvundet. For nogle af os bliver den der og vi skal bare arbejde lidt for at komme af med den. Det er næsten blevet en leg for mig nogle gange, hvordan jeg skal fjerne fokus fra den og hvor meget man KAN kontrollere sin tankegang. Men for at finde selve roden til det hele, kræver det en professionel udefra. Lad mig høre jeres tanker og erfaringer…

xx

   

14 kommentarer

  • Maja

    Har du gjort dig tanker om hvorvidt din angst vil blive påvirket af at Allesia starter til ridning, hvilket jo uden tvivl er en farlig sport og hvor fald altid vil forekomme før eller siden?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ioan Turcu

    Angst, depression og mentale forstyrrelser har altid en fundament i barndommen og den sociale udvikling barnet går igennem som resulterer i de vi oplever senere i livet. Hermed ville jeg ikke sige at medicinen ikke virker fordi jeg ville lyve men den virker ikke på langt sigt hvis man ikke kommer til bunden af problemet, til “stedet” hvor problemet opstår. I dit tilfælde Irina, angsten kommer, som de nu gør for alle os andre, som en resultat af nogle oplevelser du har haft i dit liv.
    Når vi nu snakker om oplevelser og erfaringer du har med i bagagen er det ikke fordi jeg refererer til “et dårligt liv” som måske andre ville mene jeg gør. Man kan have et ordentligt liv med alt hvad er barn behøver men vi er mennesker, vi er forskellige derfor omgivelserne rører os på forskellige måder med forskelligt intensitet. Derfor mener jeg bestemt at selv en lille smule tristhed i et barns liv, en scene som måske barnet ikke skulle havde set, et eller andet kan “trigge” denne angst som man risikerer at leve med resten af livet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hej Irina.
    Jeg har også oplevet angstanfald og har været meget fikseret på netop sygdomangst og ja som du lidt beskriver kan man bruge mange vågne timer på, at tænke på ‘åhh hvis det nu sker ‘ “er det en allergisk reaktion” osv. Katastrofetanker. Min psykolog sagde noget til mig der hjælp “Alle de negative tanker du har om fremtiden kan du ikke bruge til noget”. Når jeg tænker hvis det nu sker osv osv så siger jeg hendes ord til mig selv, det kan være det også kan hjælpe dig. Tak for åbenheden, det er dejligt at tale om sin angst for det gør den mindre skræmmende. Mvh Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    Gud hvor kan jeg nikke genkendende til det du skriver. Har selv sygdomsangst og tror jeg skal dø når jeg mærker det mindste anerledes ved min krop og så kommer angsten ellers hamrende!
    Jeg står og skal være mor for første gang om 2,5 mdr. Og gør mig mange tanker omkring dette, da jeg helst ikke vil have at vores datter skal mærke sin mors mange bekymringer.
    Men man finder vel sin måde at håndtere det hele på og så priser jeg mig lykkelig for min kære kæreste/faren 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Det har jeg også kæmpet med gennem mange år. Det var dog blevet bedre men efter at have fået vores dreng
    (som er knap 3 år nu) er det kommet stærkt tilbage. Han har mælkeallergi og jeg føler selv at dette forværre min angst. Jeg er mest tryg når han er hjemme og jeg kan holde øje med ham og jeg kontrollere også om alt er ok flere gange om natten.
    Jeg har også nogenlunde kontrol over min angst i dag og kan tænke pulsen ned igen ved at fjerne fokus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Hej Irina.
    Jeg oplevede selv mit første rigtige angstanfald for omkring 1 år siden. Angsten er for mor vedkommende kommet efter en længere depression, og har fået af vide, at man tit ser det komme efter hårde psykiske perioder i ens liv.
    Da jeg først fik angst var det så slemt at jeg var nødt til at droppe ud af min uddannelse på jura og være sygemeldt, nu her til sommer er jeg heldigvis kommet så langt at jeg giver uddannelse en chance igen.
    Jeg er diagnosticeret svær panikangst og generaliseret angst, hvilket basically betyder at jeg har angst for alt. Værst for mig har været offentlig transport, storcentre og generelt steder med mange mennesker …
    Jeg FORSTÅR så godt de ting du skriver, og det er virkelig rart at høre der er andre derude der har det lige sådan. Jeg går jo i behandling, og min psykolog har jo ganske vist fortalt mig mange gange, hvor mange der egentlig lider af sygdomsangst, men man hører aldrig folk sige eller fortælle det, nok fordi de, også som mig selv, er pinligt berørte over det.
    Jeg synes det er HELT vildt fedt og modigt af dig at berøre emnet, og du skal i hvert fald vide at det mindst hjælper én person, og det er mig.
    Heldigvis er jeg som skrevet kommet langt de sidste årstid, men der er perioder der er hårde..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mona

    he irina 🙂 jeg har også angst. det kommer når ejg føler mig stresset, eller presstet fx på job, for mange aftaler og situationer hvor ejg ik for sagt fra el kan mærke mig selv rigtig og mine grænser. heldigvis sker det kun ca hver 14 dag og har lært at trække vejret på en måde de gør mig mere rolig- jeg e også særlgi sensitiv som dig, har jeg altid væet.blir hurtigt drænet i samvær med andre, og følsom overfro støj. og det kræver tid og styrke at mærke mig selv jeg syns du er en sej stræk kvind oe, elsker at følge jeres liv, ville faktisk elske at se jeres nye bolig og høre om livet i hørsholm hvis i vil dele det 🙂 hilsen mona :)r

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mona

    Hej irina☺ jeg har også angst. Men det kommer når jeg føler mig presset mht job. El hvis jeg har svært ved at mærke mig selv og mine grænser. og ikke rigtig er i ro og kontakt med mig selv. For heldogvis os kun panik angst mpske hver 14 dag. Er os særlig sensitiv som dig. Og har altid været det. Da jeg var barn ve jeg total angst for at tage bussen alene. Og følte jeg ku mærke andre og ik mig selv. Har os fundet vejrtrækning som en måde at stoppe det på. Det rart du er ærlig og skriver om detm for der jo ret mange der har det😊 jeg sys du en sej kvinde og en go mor , elsker at læse din blog. Ville forresten vildt gerne høre om jerrs nye liv i hørsholm og se jeres nye bolig. Hilsen mona!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg lider af dødsangst og angsten for at miste, og jeg er slet ikke i tvivl om at det er pga noget jeg oplevede som barn, så jeg er blevet bedre til at håndtere det end dengang jeg sagde nej til mange ting fordi jeg simpelthen frygtede det værste! Har også oplevet angstanfald ud fra noget andre der ikke selv har det ville kunne forstå.. Så fortæller dem det nødvendigvis ikke pga den manglende forståelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Har haft angst siden jeg var 18, er i dag 34😔
    Jeg har lært at leve med angst og kan leve mit liv normalt.
    Jeg siger højt til mig selv når jeg bliver angst ” det er bare en tanke ” det har hjulpet mig meget.
    Knus jenryye

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Har du overvejet hypnoterapi? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johnni

    Hej Irina jeg har selv angst og er kommet langt og ved jeg kommer længere men om man kommer helt af med det må tiden jo kunne vise.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Husk at alle mennesker føler angst – det er for at vi kan overleve. Uden angsten ville vi ende i dødelige situationer. Derfor oplever man selvfølgelig også angst ift. sine børn – man sørger for at de overlever. Der er kæmpe forskel på følelsen angst og sygdommen angst.
    Venlig hilsen en pige, som var syg af angst det meste af sit liv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Irina the Diva

      Jeg taler selvfølgelig her om sygdommen angst og deciderede panikanfald.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIT MAKEUP LOOK: MATTE SKIN + NUDE LIPS TIL HVERDAG