AIR OPTIX EVENT I ÅRHUS: INVITATION TIL MINE LÆSERE

MINE BEDSTEFORÆLDRES HISTORIER FRA 2. VERDENSKRIG

mormor-morfarTyskerne overgav sig til Sovjetunionen 9. maj 1945 og det fejres stort i Rusland og Ukraine (tidligere USSR). Jeg følger stadig lidt med i medierne derovre, og det blev selvfølgelig nævnt alle steder igår og jeg kom i tanke om de historier, som mine bedsteforældre fortalte mig om krigen. På billedet her, er det min mormor og morfar, som begge er gået bort.

Jeg er vild med dette billede – de er unge og flotte. Min mormor Maria (Allessia’s mellemnavn derefter) og morfar Alexander (som min lillebror er opkaldt efter). Min mormor var ca. 5-6 år, da krigen startede og boede ude på landet med hendes familie. Det de havde var det som de selv groede på marken, mælk fra koen, æg fra høns og den slags. Hendes mor havde leukæmi, og de var afhængige af, at hun fik nok med mad, for at beholde kræfterne. Desværre tog tyskerne det meste af det, da de samlede maden i landsbyerne til deres madforsyninger. Min mormors familie prøvede at samle og gemme grøntsager fra marken og æg fra høns midt om natten (som jo tilhørte dem til at starte med), i håb om, at de ikke ville blive opdaget af tyskerne. En dag gøede deres hund helt vildt udenfor huset, og da min mormor løb ud, havde en tysker allerede pistolen rettet mod den. Min mormor løb hen foran hunden, inden hendes forældre nåede at stoppe hende, men tyskeren skød alligevel, og ramte mirakuløst hverken hende eller deres hund. Min morfars ældste bror var ved fronten og overlevede, men blev desværre dræbt på vej hjem og min morfar var 15 år, da krigen sluttede. Lige siden da, har han altid villet være i militæret, og mødte senere min mormor i den by, hvor han gik på militærakademiet og hun læste til pædagog. Deromkring billedet er taget. Min mor blev født på en militærbase i Arkhangelsk i Rusland, hvor han var udstationeret og min mormor blev kørt til lægen i en militærtank, da hun skulle føde. True story! Min farmors historie har jeg hørt flere gange og troede ikke rigtig på den første gang, da jeg var lille. Min farmor Vera var 15-16 år de sidste år af krigen og lige i den alder, hvor tyskerne tog de unge piger og drenge fra deres familier og man kunne ikke vide, hvor de endte henne. Man hørte, at de tog nogle af dem til Tyskland, men de unge mennesker forsvandt fra landsbyen, og min farmors familie havde simpelthen muret hende inde i en gammel forladt bygning, for at gemme hende fra tyskerne. Hun havde et lille hul, hvor hun fik mad igennem og der var nogle gange, hvor de sørgede for, at hun havde været ude og bevæge sig om natten kun.  Det var ren survival og hun var muret inde i ca. et års tid. Hun er idag 92 år og bliver passet af min faster i Ukraine.

xx

   

3 kommentarer

  • Lime

    Hold da op du ligner din mormor! Smuk fortælling og billed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Elsker sådanne historier! Det er et super blog oplæg, og en fantastisk historie din familie bære rundt på! Tak for historien Irina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke en fortælling og sikke et fint foto (: Kærlighed eksistere under alle kår

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

AIR OPTIX EVENT I ÅRHUS: INVITATION TIL MINE LÆSERE