NELLY || SPORTY OUTFIT INSPIRATION FRA KYLIE JENNER

“JEG SKULLE ALDRIG HAVE TAGET AFSTED TIL DIVAER I JUNGLEN… !”

“Hvad snakker hun om…? Du vandt jo… ! Hold nu op!”…. det er sikkert noget I tænker, når I læser overskriften. But the truth is, så har jeg dårlig samvittighed over, at være taget afsted. Ja, hvert år d. 1. oktober har jeg dårlig samvittighed… der er nu gået over 3 år.


558541_450417198304275_430638110282184_1584449_2146400581_n1

Foto: TV3 (2012)

Selvom jeg tydelig husker, at jeg dengang efter “Fristet” og tusindvis af hatekommentarer og dødstrusler og for meget negativitet omkring det, virkelig skulle tage mig sammen, for at deltage i endnu et reality-program, så er jeg faktisk rigtig stolt over “Divaer i junglen”. Jeg havde lyst til at bevise, at jeg kan mere og den følelse har jeg jo egentlig stadig. Looking back, så er det en vigtig minde for livet og sejt, at have oplevet det. But…

…inden jeg sagde ja, og skulle afsted var min mor ærlig over for mig, og fortalte mig, at min mormor var meget syg, men at hun var sikker på, at hun kunne klare noget tid endnu og at vi bare kunne tage til Ukraine og besøge hende, når jeg kom hjem igen. Alle bakkede mig egentlig op omkring “Divaer i junglen”, men jeg var splittet pga. min intuition. Min mormor så jeg desværre sjældent, efter at vi var flyttet til Danmark, hvilket nok var rigtig hårdt for hende, for hun havde ingen familie tilbage i Ukraine efter det. Hun var der altid for alle, og til jeg var 10 år, så jeg hende meget ofte, så hun var en stor del af min barndom og grunden til at jeg kender alle H.C. Andersen historier og ja, generelt mange historier læste hun altid for mig… hun var lærer i russisk litteratur. Hun var virkelig en fantastisk kvinde, der holdt store middagsselskabe og sang for alle, imens min mor spillede klaver. Hun fortjente ikke at blive efterladt alene, men sådan blev det desværre.

 Allerede de første par dage dernede, kunne jeg mærke på mig selv, at det gik mig SÅ meget på, at jeg var taget afsted og jeg blev bare a nervous wreck og havde endda bedt om at blive sendt hjem igen (hvilket ville tage en uge, inden det kunne lade sig gøre). Så… jeg besluttede mig for at holde ud. Altså, jeg havde lyst til at prøve mig selv af, for min egen skyld, men ikke at vide, hvad der foregik udenfor vores jungle-bobbel var frustrerende. Vi var dernede i en måned, og halvvejs var jeg nødt til at gå i en eller anden G.I. Jane-mode, for at vinde. Min motivation var – vinder jeg, så får jeg lov til at tage hjem. Det var en hård måned, men jeg kan ikke sige, at jeg ville have været den foruden, tværtimod… det var virkelig godt for mig on many different levels. Da jeg kom hjem gik der nogle dage, og jeg tog på besøg hjem til mine forældre og skulle lige tilbage til det normale liv igen. Eftersom min mor ikke havde ringet til holdet dernede på noget tidspunkt, og virkede normal over telefonen, så var der jo ikke sket noget, tænkte jeg. Men deep down, så vidst jeg det bare. Min mormor døde desværre, mens jeg var afsted, fortalte min mor mig den dag. Det lyder måske virkelig langt ude, men jeg kunne mærke det, da jeg var dernede. Jeg tror ikke på den slags ting, men husker tydeligt hvordan jeg havde det. Idag havde hun blevet 80 år, og jeg fik en sms fra min mor i morges, hvor jeg med det samme havde den samme følelse, som dengang jeg var nede i junglen. Jeg ved jo selvfølgelig godt, at hun døde pga. sygdom, men man nåede ikke at sige farvel… og det er hårdt. Det giver mig en ambivalent følelse mht. det program, men fik mig til at indse, that at the end of the day… family is everything! Alt hvad der skete efter “Divaer i junglen” guidede mig hen til Morten, som jeg har min datter Allessia med, og hun har fået mellemnavnet Maria, som var min mormors navn.

?? Irina

   

Skriv en kommentar

  • A

    Åh, hvor synd. Det bliver desværre kun værre med alderen. Jo ældre man selv bliver, og jo flere ting, der sker i ens eget (og ens børns liv), jo mere savner man sin mormor. Min mormor fortalte om, at hendes forældre gemte jøder og engelske piloter under krigen – hvorfor hørte jeg ikke bedre efter? Hun var kun 56, da hun døde, først senere gik det op for mig, at det var alt for tidligt. Det er noget med at bevæge sig frem i livet og samtidig have brug for forbindelsen tilbage, tror jeg. Det har garanteret været stort og spændende ting for din mormor at have et barnebarn, der oplevede noget så anderledes og vildt. Det valg må mit barnebarn gerne træffe, når jeg bliver gammel. Så kan du ringe og fortælle det, at det er helt i orden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Forstår slet ikke de hates der er på dig, du er jo bare dig selv hele vejen igennem. Så dig første gang i fristet og tænkte. Hende der er sku cool i sær som den metal pige som jeg er, er jeg fan af folk der tør at være sig selv, forstår godt din følelse omkring sin mormor, vi ved aldrig rigtig hvornår vi skal her fra ung som gammel, det bedste er at tænke på at de har fået det bedste ud af det liv de har levet og man har været der i de vigtigste tidspunkter. Det handler ikke om at man er der det sidste sekundt men man har de gode minder fra de gange hvor alle var glade og havde det godt. *knus*

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Puha. Bliver rigtig rørt af din historie og gør helt ondt indeni at læse. Får helt lyst til at give dig et kram – så kæmpe stort kram herfra!
    Kan udmærket forstå dine følelser, men håber du har lært at acceptere at man ikke altid kan forudse ting, desværre. Jeg håber du har fået godt støtte til at komme igennem den hårde tid. Det er aldrig let at miste en man holder af. 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Miedrewa

    Jeg havde dog ikke samme følelse da min farfar døde men jeg tror så til gengæld at han valgte at dø på den dag hvor hele familien var samme til min lillebrors konfirmation ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patricha

    Uha, den følelse kender jeg alt for godt. For 7 år siden, havde jeg en kæreste der var bosat i Ungarn i 1 1/2år. Og under et af mine besøg hvor min mormor lå på sygehuset, døde hun desværre. 5 dage!!!! Efter jeg var taget afsted. Husker stadig den dag som var det i går. Jeg nåede aldrig at sige farvel til hende, hvilket der er virkelig hårdt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • irinathediva

      Ja… og selvom man ved at de en dag er borte, så håber man jo på den der barnlige månde, at de lever for evigt, ikke?! Og lige pludselig, så kommer chokket…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Patricha

      De skal jo bare leve evigt !! Det er lige meget hvor gammel man er. En vigtig del af at det hele er det at kan sige farvel/tage afsted. Det tog mig 4-5 år at slette min mormor’s tlf nr, kunne ikke give slip og er heller ikke altid jeg forstår at hun ikke er her.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NELLY || SPORTY OUTFIT INSPIRATION FRA KYLIE JENNER