IRINA: SÅDAN FRIEDE MORTEN TIL MIG IGÅR ♡

BABY UPDATE: IDAG ER ALLESSIA ET HALVT ÅR ♡


PicsArt-2


Okay, hun ligner virkelig meget Morten når hun smiler sådan lidt skævt, som på billederne her, hehe! De er taget i Kødbyen, da vi bor i nærheden og tit går ture dér. Så kom dagen, hvor hun blev et halvt år og tænk, at hun for et halvt år siden lå i min mave. Denne lille energibombe, hehe. Måske ikke det samme som et år, men det er alligevel noget, som kan fejres lidt synes jeg, så jeg har spist lidt kage på hendes vegne idag, hehe! Jeg kan ikke helt huske hvad der skete i nat, men jeg faldt i søvn kl 01, efter at have givet hende mad og vågnede først kl. 09, så jeg ved ikke om Morten havde givet hende mad i nat (det tvivler jeg, for han sover igennem) eller også så kunne hun fornemme at vi havde brug for søvn, heh. Ej, faktisk så har hun vågnet og ville have mad nærmest hver time de sidste par nætter, det var virkelig for meget, heh. Vi bliver nødt til at lære hende fra det, nogen gode idéer…?! Ellers er hun meget nem og super god til at spise grød og forskelligt mos om dagen. Dog prøvede jeg mig frem med lidt kylling med basilikum-mos (lyder jo heller ikke super læks) igår og hendes ansigt lyste ikke op af begejstring. Det var faktisk meget obvious, at hun virkelig ikke brød sig om det, men hun spiste det alligevel, good girl, hehe. Generelt, så propper hun alt i munden i løbet af dagen, alt skal bides og savles over. Det er super hyggeligt at tilbringe dagen med hende, nu hvor hun er et halvt år og ikke så skrøbelig som før, hvis I forstår havd jeg mener. Man kan tumle mere med hende og hun er meeeget aktiv, og der skal ske noget hele tiden. Hun holder i hvert fald gang i mig og Morten, selv når vi ligger helt flade på sofaen. Udover det, så skal vi jo holde barnedåb for hende i starten af november…og jeg kom lige i tanke om, at vi slet ikke har fået styr på hendes dåbsoutfit! Flot, godt jeg kom i tanke om det nu. Hun vokser såååå hurtigt, men det er også måske fordi hun vil have mad hver time, haha! Hun bruger str. 68 i tøj nu, men der er et par ting i str. 74 hun allerede kan gå med. Især alle hendes sokker og futter som jeg havde til hende, er for små pludseligt, hmm… hun vejede ca. 7,5 kg sidst, men det er mere nu og vi skal til lægen igen næste uge og få hendes 2. vaccination. Det var SÅ slemt sidst (indlæg her), så jeg satser på at tage Morten med denne gang, for jeg kan ikke få mig selv til at holde hendes lårbasser, imens hun bliver stukket denne gang.

Hun er sååå dejlig altså, sådan har vi det vel alle med vores guldklumper, men det er som om at man nu kender hende. Sådan kender hende rigtigt som menneske, hvis I forstår hvad jeg mener. Om aftenen ELSKER jeg at putte med hende i vores seng, efter at hun har fået mad og bare se TV imens hun sover i mine arme og smasker med sutten, det er så hyggeligt og varmt, heh. Selvom hun er vildt god til at sove i sin egen seng helt uden problemer, så kan jeg bedst lide at have hende sovende tæt på mig. Må ærlig talt sige, at da folk i starten spurgte mig, hvordan det hele var, så kunne jeg lige få fremstammet: “jeg er træt, træææææææt… og det er hårdt!”. Det er man vel stadig, men jeg ved ikke om vi bare har vænnet os til det, eller kommet ind i en rutine, men det er bare blevet nemmere. Meeen, hvis jeg skulle nævne en ting, der driver mig til vanvid pt, er…. at hun niver én så sindssyg meget, hah! De der små fingre, ikke, de er meget stærke. Når hun ligger i vores seng i midten, så niver hun Morten imens han sover og når jeg holder hende så river hun nærmest i mine kinder og på brystet. Jeg ligner en der er blevet attacked af en crazy kat. Andre, der har samme problem, heh…!?

xx Irina The Mor…

   

Skriv en kommentar

  • Sara

    Hej Irina.
    Til lykke til jeres guldklump med hendes 1/2-års fødselsdag 😉 min Theodor er 5,5 mdr og fik flaske stort set fra day one – ligesom I jeres tilfælde med Allessia. I dag får han stort set ingen flaske længere. Da Theodor ikke kunne lave stort i bleen de første tre måneder, besluttede vi os for at gå i krig med grød og mos allerede, da han fyldte 3 mdr – sharp! Lige siden da har han selv kunne lave i bleen, juhuu! Anyway, vi har holdt på med grød og mos, og i dag får han risgrød til morgenmad, mos til frokost og mos til aftensmad. Aftenmosen indtages cirka kl 18, Theo bliver lagt i seng omkring 18:30 og sover cirka kl 19. Derfra har vi været heldige, at han har sovet helt til kl 1 – noglegange sågar til kl 3(!!), hvor han så får en hel flaske MME og sover videre sekundet efter til kl. cirka 7. Bare et lille forslag til, hvordan I kunne forsøge jer ad for at få lidt mere søvn 🙂
    Xoxo Sara

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • irinathediva

      Tusind tak for tippen Sara, vi må lige prøve os frem… hun er bare såååå glad for MME når hun er tørstig og bare som trøstemad, og har prøvet med andet mad og lidt vand i stedet men der bliver grædt i timevis hvis ikke hun får det, det er en kamp heh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hehe studsede også over vægten.. Min baby pige på 8 uger vejer knap 6 kg så jeres må være en lille petit en❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • irinathediva

      Altså tror da hun er 8-9kg idag, det var sidst da SP var her at hun vejede det, længe siden efterhånden. J kan lige veje hende. vi har en vægt herhjemme heh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Hej Irina,

    Jeg skulle starte på arbejde, da min datter var knap 7 måneder og derfor ville vi afvænne hende fra mad/amning om natten, så jeg ikke var helt bombet om morgenen. Vi gjorde følgende. Når hun vågnede om natten, fik hun kun vand fra en drikkekop (tudkop), og tro det eller ej, men der gik kun ganske få nætter, før hun sov igennem. Vi tænkte, at det burde vi da virkelig! have gjort noget før, for hun vågnede ret mange gange og havde aldrig før sovet en hel nat. Vi troede slet ikke hun kunne 🙂 Så man kan blive overrasket. Held og lykke med det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    7,5 kg? Åh gud det er mindre end hvad min baby på 3 måneder vejer!! Vildt at der kan være så stor forskel 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Godnat og sov godt er meget brutal. Sov igennem uden gråd er bedre. Hen over 14 dage kan I fortynde natmaden gravist hver dag, så de sidste 5 dage er ren vand. Tilsidst er vandet også væk. Eller gå kold tyrker.
    Har prøvet alle ovenstående ting, har tre børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Prøv for guds skyld den bog der hedder godnat og sov godt, den vil virkeligt ændre jeres liv fuldstændigt 😀 hun er en alder hvor hun forstår alt og vågner alt for meget op når i giver hende mad/en sut om natten og med den her bog lærer man hende selv at falde i søvn om natten når hun vågner 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

IRINA: SÅDAN FRIEDE MORTEN TIL MIG IGÅR ♡