UNIWATCHES TIP: DET PERFEKTE UR TIL KONFIRMATION!

MIN FØDSELSHISTORIE DEL 2: PÅ HOSPITALET I 3 DØGN…!

Hey hunnies! Tusind tak til alle for jeres lykønskninger og søde ord. Vi har det dejligt og begynder at forstå det folk snakker om mht. søvnmangel. WOW!! Haha!!! Her kommer anden del af min fødsel og første del kan læses her: ? MIN FØDSELSHISTORIE DEL 1: VEERNE GÅR I GANG?!

SØNDAG D. 22. MARTS

Natten lørdag til søndag fik jeg sovet et par timer heldigvis, takket være de gode piller. Det at ligge var ikke behageligt, så jeg gik også en del rundt, når jeg var vågen. Der var nu ca. hele 30 min. imellem mine veer, så vi ventede et par timer inden Morten kørte mig i rullestolen på fødegangen, for at tjekke hvor meget jeg nu var udvidet og min mor kom også derop for at høre noget nyt. Jeg havde slemme smerter og håbede, at der nu var sket mere. Jeg var meget træt og irriteret og frustreret i forvejen og da jeg blev tjekket var jeg nu åben 1,5 cm, dvs. kun 0,5 cm mere end sidst. Tårerne begyndte at trille ned ad mig og jeg tænkte bare: “Hvad er der galt med mig??” og “Hvorfor kan det ikke bare gå igang ordentligt..!” og jeg var meget nervøs. Vi tog tilbage på patienthotellet og jeg kunne også mærke på Morten, at han var frustreret. Dagen gik med, at vi prøvede at gå rundt og slappe lidt af på værelset og holde gejsten oppe og Morten var ved min side konstant og rendte frem og tilbage for at varme varmepuden og og sørge for mig. Vores forhold var fantastisk inden alt det her, men man bliver virkelig bekræftet i det, når man går den slags igennem. Han var den bedste og var god til at berolige mig og give mig peptalk.

Om aftenen blev min smerter nærmest utålelige og veerne var stadig uregelmæssige. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv og skreg næsten hver ve igennem, hvis jeg lå ned. Jeg kunne kun holde lidt til det hvis jeg stod oprejst. Til min aftentjek på fødegangen var jeg åben 2-3 cm og helt udkørt. Jeg havde allerede lidt svært ved at formulere mig ordentligt og tænke klart. Jeg fandt en lille teknik til at klare veerne – jeg kørte Morten rundt i kørestolen rundt omkring på gangene, hvor der ikke var nogen, det var det eneste der hjalp bare lidt. Der var 4-5 minutters mellemrum imellem veerne og jeg var ved at blive MEGET frustreret og MEGET MEGET træt! Men det var det ENESTE der kunne få mig til at holde smerten ud, den følelse af at skubbe noget tungt frem og tilbage. Til sidst var jeg træt og var nødt til at sove, så det var tilbage på patienthotellet igen. Jeg fik en pose med den samme slags pille cocktail, som natten inden – med 2 smertestillene og en stærk sovepille. Jeg gad ikke at tage den, for jeg skulle føde i nat 100%, tænkte jeg, men samtidig var jeg så udmattet, at jeg tog den til sidst, for at få lidt søvn og jeg faldt da også i søvn. Kl. 03 om natten vågnede jeg ved at jeg begyndte at skrige af smerte, da jeg fik en stærk ve og det tog til, så vi begyndte at pakke tingene så småt, for uanset hvad gad jeg ikke at være på patienthotellet mere (ikke at det var skidt, det var et super godt sted). Jeg ville bare indlægges nu, men det kan man kun når man har åbnet sig 4 cm.

MANDAG D. 23. MARTS

Vi tog til tjek ved 5-tiden og jeg var 3,5 cm åben og så blev jeg heldigvis officielt indlagt på stuen og jeg fik sansestuen, som er dejlig med beroligende belysning og lyde, men ærlig talt var jeg allerede der, hvor det hele var lidt ligegyldigt måske, jeg ville bare gerne presse snart. Min mor kom og gik i de her dage, men hende og Morten var hele tiden i kontakt, for jeg var ikke i stand til noget. Men på det her tidspunkt var jeg glad for, at jeg nu havde fået en stue og der skulle ske noget mere, men min energi var gone for længe siden og mit vand var ikke engang gået endnu. Jordemoderen kunne se at jeg var i smerter, så jeg fik tilbudt en epiduralblokade, som jeg hurtigt takkede nej til, for den skulle jeg ikke have. Det var et større indgreb og det gjorde mega ondt at få den, var der mange der gav udtryk for, og hvad nu, hvis jeg ikke kan mærke det ordentligt, når jeg skal presse? nej, nej. Jeg var mega udmattet og jeg ville gerne være i stand til at bruge min krop og muskler 100% når jeg skulle igang. Jeg følte, at tiden gik sååå langsomt, og smerten var ubeskrivelig. Jeg havde åbnet mig lidt mere, og jordemoderen tog mit vand, hvilket slet ikke gjorde ondt – jeg mærkede intet. Jeg snakkede ikke så meget, Morten kom med vand hele tiden, og efterhånden begyndte jeg at skrige hver gang jeg fik en ve. Det gør sku ondt at føde børn, men det her var HELVEDE! Jeg gør det nok igen en dag, men jeg havde sleeeeet ikke regnet med at denne her slags smerte kan eksistere. Altså knogler brækket op indefra, måske er det tætteste jeg kan komme på det, og ikke alligevel. Der skulle ske noget mere og vi besluttede at prøve med et varmt karbad. Til sidst i graviditet har jeg været meget glad for at tage karbad for at slappe af, så da jordemoderen foreslog at vi fyldte den op, så var jeg helt på. Jeg glædede mig meget til den, men det tager lidt tid at fylde den op. Jeg kom med meget besvær ned i den og kunne slet ikke finde en stilling, så ca. 3 min efter ville jeg bare ud igen…

foto-125

Jeg kravlede ud af badet på alle fire og faldt sammen på gulvet nøgen og råbte og tiggede efter epiduralen. Eller bare et eller andet det bedøvede mig, jeg var SÅ desperat nu! Vil ellers selv mene, at jeg har høj smertetærskel, altså. eks. har jeg fået trukket tænder ud hos tandlægen uden bedøvelse? ikke at det kan sammenlignes AT ALL med det her! Jeg har også prøvet meget stærke mens. smerter, men det her var mere tryk end klassisk smerte. Det er den bedste måde jeg kan forklare det på, men det føltes som om knoglerne blev brækket og som om det var på vej til at eksplodere ud af mit haleben. Meget af det der skete er ret sløret og blandet sammen, så jeg kigger på min journal fra hospitalet, for at huske rækkefølgen, men lige dette øjeblik husker jeg tydeligt. Det var her, hvor jeg var så psykisk presset og begyndte at tvivle på, om jeg kunne holde til smerten. Altså, det var jeg jo nødt til og jeg ville gerne, men jeg var så udkørt. Jeg var bange for at besvime, eller for at jeg ikke nåede pressefasen pga. manglende energi og selvfølgelig begyndte tanken om kejsersnit at strejfe mig. Jeg var DONE! Jeg var ikke træt, udmattet? der findes ikke et ord for at beskrive det. Alle energidepoterne var helt brugt op og jeg ved egentlig ikke hvad jeg kørte på. Jeg var kun 6 cm åben på det her tidspunkt (man skal være 10 cm når man går igang med at presse). Mine veer havde generelt ikke været gode, og ikke regelmæssige nok hele vejen igennem. Jeg åbnede mig aaaaaaalt for langsomt! Nu var der snart gået 72 timer og jeg var 6 cm åben, dvs. kun lidt over halvvejs. I didn’t like that at all! Det tog tid før lægen kom, da de også lige skulle ligge epidural på andre, og jeg skreg efter den, indtil jeg ikke kunne skrige mere. Det blev stønnen og jeg holdte fast i sengen alt hvad jeg kunne med hovedet ned i puden. De kom endelig og jeg husker lige, at en ung læge snakkede til mig (jeg ville bare ha den hurtigst muligt og kunne slet ikke fokusere på hvad de sagde), jeg vendte mig på siden, mit ben spjættede lidt og jeg mærkede intet smerte af det. Jeg ville virkelig ønske, at jeg havde sagt ja til den tidligere. Ca. 10 min efter var jeg i himlen! Epiduralen var helt fantastisk, jeg blev helt varm og slappede af i min krop og jeg fik vestimulerende oveni, for at skubbe tingene igang noget mere.

foto-130

Der gik 30 minutter og jeg begyndte så småt at kunne mærke noget igen, men ikke noget vildt. Lidt over en time efter var jeg freaking på samme smerteniveau som inden blokaden. Jeg troede jo, at den ville vare længere? måske helt indtil pressefasen, men nej! Dog fik jeg lidt afslapning, hvilket stadig var guld værd! Men så? kom det rene smertehelvede! Jeg havde imens jeg lå der i den time åbnet mig til 9cm, hvilket jeg var helt oppe at køre over, for nu var det nu. Det havde dog varet alt for længe og der blev skruet op for vestimulerende, så jeg fik ordentlige veer til at åbne mig det sidste stykke og presse bagefter. I denne tid var min mor og Morten begge ved min side og prøvede at hjælpe mig. Jeg skreg alt hvad jeg kunne, det var faktisk værre end på film. Vi har grint lidt siden, da Morten siger at jeg begyndte at tale i tunger, som om jeg var besat også. Jeg skreg ad alle og jeg troede virkelig ikke at jeg ville klare den, selvom det nu var tæt på. På den måde, at jeg tænkte, nu eksploderer alt bare ud af mig – jeg fattede slet ikke hvad min krop havde gang i. Det var sindssygt, jeg får det dårligt af at tænke tilbage på denne fase, den skal bare glemmes. Jeg lå på alle fire og sugede alt det lattergas jeg kunne til mig, imens min mor pressede imod, så jeg kunne få lidt modstandstryk, hvis det giver mening. Jeg fik tigget mig til endnu en dosis epidural, den blev bare sprøjtet ind i det kateter, der allerede var anlagt og den gjorde intet – ved ikke hvorfor, men denne gang mærkede jeg intet, så jeg var fucked! Der blev også lige skruet op for vestimulerende og jeg kunne mærke presseveerne var på vej. Jeg vendte mig om og begyndte så småt. Det tog 35 minutter at presse hende ud! Jeg pressede alt havd jeg kunne HVER ENESTE GANG, ingen halvhjertede forsøg, for jeg var bange for at jeg ikke ville have nok i mig til at få hende ud. På et tidspunkt kom flere jordemødre (tror jeg det var) i rummet, da hendes puls begyndte at dale, så jeg pressede bare til. Det føles altså som om de kommer ud via endetarmen? just saying! Jeg gjorde som jordemoderen sagde, og var utroligt nok ret på, synes jeg selv. Så d. 23. marts kl. 20.35. kom Allessia til verden, og øjeblikket, hvor hun kommer ud, blev heldigvis optaget til “Mig og min mor”. Morten tog det første billede af hende, som I kan se her i Se & Hør, og jeg bider lidt sammen, da min moderkage stadig ikke var ude? flot, heh! Jeg vil spare jer for de alt for intime detaljer ellers, for der hører flere ting med til en fødsel undervejs og jeg har valgt at udelade dem i denne beretning. Min mor sagde senere, at jeg var 4 timer fra kejsersnit, så er glad for at jeg pressede til, alt hvad jeg kunne og ikke kunne. Jeg fandt ud af, at kvinder kan mere end de tror, vi er sku da seje, hehe. Vi fik med det samme besøg af resten af min familie og Mortens mor, mormor og lillesøster, samt Samanta, som er gudmor til Allessia.

foto-127

Jeg var næsten sovende da gæsterne gik, og glædede mig bare til at lukke øjnene snart. Kunne slet ikke kæmpe imod mere. Jeg er så glad for at have født på Hillerød Hospital og jordmødrene var helt igennem fantastiske – jeg er så taknemmelig for alt. Et par timer efter jeg havde født, skulle vi over på barselsgangen, hvor vi fik at vide, at de anbefalede vi blev til torsdag d. 28. marts. Billede derfra…

foto-132

I næste og sidste del, kan jeg fortælle om opholdet på barselsgangen, de første dage og da vi skulle køre hjem med hende. For tiden på barselsgangen efter den fødsel var ikke en dans på roser, haha! Morten og jeg var sindssygt udkørte og man er så bekymret for den lille prut jo! Har også lige lagt et nyt billede af hende på min Instagram her! Hun er det smukkeste og sødeste og dejligste og jeg vil gå igennem alt for den lille fis…

LÆS DEL 3 HER: BARSELSGANGEN OG DE FØRSTE DAGE HJEMME?!!!

foto-131

xo Irina The Mommy

FOLLOW ON BLOGLOVIN HERE ? bloglovin

   

Skriv en kommentar

  • Sandra

    Det er som at høre om min egen fødsel. Blev selv mor for første gang august 13′
    Havde heller ALDRIG troet at en fødsel kunne gøre så ondt! Er hårdfør og bestemt ikke en pivert. Uge 39+0 blev vores datter pludselig vurderet til 4400 g, åhhh shit. Er en kvinde på 158 cm og vejer 50 kg fik veer fredag middag (troede det var vilde plukveer) først søndag formiddag kører vi til Skejby hvor jeg er 5 cm åben. Halleluja! !
    Og nu gør det virkelig så ondt som du beskriver. Følte at hun lå med en sløv sav og savede sig igennem mit bækken. I 6 timer havde jeg vestorm og sagde ikke en lyd men rev mig selv temmelig meget i håret 😉 kl. 05.00 mandag morgen er jeg endelig 10 cm åben. Meeen jeg fik aldrig presseveer, og så husker jeg faktisk ikke meget derfra. Jeg så sort og læger, jordemødre, sygeplejersker fløj omkring mig. Og blev kørt akut til et kejsersnit!
    06.14 kommer vores skønne datter Aviaja til verden. Frøken flødekind på 49cm og 4200 gram. Så buttet og lækker, hvordan hun har kunne være inde i min lille krop, det fatter jeg stadig ikke. Min graviditet var så god og gik først på barsel 4 uger før termin.
    Der er virkelig STOR forskel på fødsler og hvordan vi kvinder er skabt til at føde. Men aldrig om jeg havde troet noget kunne gøre så ondt og være så udmattende. Og så tog det mig altså noget tid at komme over, at jeg pludselig røg på operationsbordet efter så mange timers kamp.
    Endnu engang Hjertelig tillykke med jeres smukke smukke datter. Og så flot kæmpet du er en sej kvinde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Kære Irina. Hvor er det stort for jer at blive forældre første gang, og hvor er du sej – godt kæmpet! Jeg synes det er så cute et outfit du har på inde på fødestuen, det prikkede lyserøde – ser ud som om det matcher puden. Er det noget du selv har købt og i så fald hvor?? Det er altså lidt finere end det triste hvide 🙂 Endnu engang tillykke med jeres lille familie. KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Tillykke med jeres lille pige 🙂
    Jeg fødte selv en lille pige for 7mdr siden med akkurat samme størrelse 😀 3310g og 49cm <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Tillykke med jeres smukke datter. Det lyder som en hård omgang, men det er så flot klaret. Når man tænker på hvad der kommer ud af al det hårde arbejde og smerten, så må det være det hele værd <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Irina, du er så pissesej! Godt kæmpet! Og rigtig stort tillykke med jeres smukke pige 🙂
    Jeg fødte selv 1/3 og shit, det er det mest udfordrende og overvældende jeg nogensinde har prøvet. Men hold op hvor er det fantastisk at møde sit barn første gang, og nu er de bare lige pludselig i vores liv!
    Jeg glæder mig til næste del af fortællingen, og håber I alle har det fantastisk 🙂
    Igen, TILLYKKE! Og alt det bedste til jer <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Stort tillykke. Mega godt beskrevet ! Og du er så sej irina. Vores fødsler. Inder SÅ meget om hinanden. Men min endte så i akut kejsersnit:) men var så lykkelig efter to dage med veer at få den epidural! Ej det var skønt, og mærkede overhovedet ikke at jeg fik den. Så anbefaler den virkelig. Stort tillykke med jeres meget smukke barn.. PS. Så skal jeg have et barn mere her om 3 måneder;) ååååh. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • nadine hansen

    Hej Irina
    Hvornår har mig og min mor premiere det afsnit hvor du føder❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • nadine hansen

    Hej Irina
    Bedste indlæg
    Hvornår har det afsnit hvor du føder i mig og min mor premiere
    Hilsen Nadine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Puha en sej og hård omgang, blev meget rørt over læsningen og samtidig lidt skræmt….
    Jeg har 5 uger tilbage og kan snart ikke holde ud mere.

    Stort tillykke med jeres smukke lille pige, dejligt i alle har det godt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gina Jaqueline

    Begyndte virkelig at græde af glæde og overvældelse over det her indlæg.
    Hvor er du bare sej, så sejt gået, virkelig! Og hvor er du bare heldig du har fået en pige! Længe leve jer…!

    Alt smukt, afgjort

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • henriette

    Stort tillykke med hende

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • karina

    Tillykke med jeres lille datter. Hvor er der fedt at du taler så åbent omkring din fødsel. Det er virkelig “spændende” læsning eller hvad man kalder det. Så sejt at du vel dele den oplevelse med alle os, så privat om det nu engang er. Ja ja ved det kommer på tv men alligevel. Jeg glæder mig til sidste del. Fod påske kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hold da op en omgang! Sejt at du klarede den!

    Lyder som en fantastisk god støtte du havde dig.

    Jeg har altid syntes det var mærkeligt at nogen skreg sådan, når de fødte, for min første fødte jeg uden ord.

    Nr to skreg jeg ud. Man er bare ikke selv herre over det, så det skal du ikke “skamme” dig over. Det er så pisse sej en omgang!

    (Jeg synes det værste er dagene efter fødslen, hvor man bare føler det som bavianrøv og at truttelutten har vendt vrangen ud på sig selv. Der er lige nogle dage, hvor man frygter at den del aldrig bliver normal igen 😀 )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • My

    Kan du ikke lave et indlæg omkring din amning hvordan det går med det:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UNIWATCHES TIP: DET PERFEKTE UR TIL KONFIRMATION!