VELKOMMEN TIL VERDEN BABY… ♡

♡ MIN FØDSELSHISTORIE DEL 1: VEERNE GÅR I GANG…!

Hey Hunnies!

Som I ved, kommer kommer min fødsel på TV i “Mig og min mor” i denne sæson (afsnittet kommer i april, holder jer opdateret). Dog varede det hele en del længere end jeg havde regnet med og jeg vil gerne fortælle jer om det mere detaljeret på bloggen nu, da jeg jo ved, at mange af jer har ventet på det, heh. Jeg havde mine egne forventninger til det hele og har hørt en del omkring fødslelserfaringer op til og læst mig frem til ALT om fødsler jo, men må sige, at det ikke var som jeg regnede med. De er så svært at forestille sig hvordan det bliver, og når man har oplevet det, er det ret individuelt for alle. Denne her oplevelse er min personlige historie og jeg taler kun på mine vegne og kaster mig ikke ud i at generalisere det hele, den er KUN min. Vi er idag meget stolte forældre og det er DET STØRSTE nogensinde – jeg er mor! Det er for vildt, og vi har den dejligste prinsesse, så her er min fødselshistorie…

1. FREDAG D. 20. MARTS (aften og jeg begynder at mærke veer for første gang):

foto-121

Jeg har den sidste måned af min graviditet haft svært ved at nyde noget som helst, jeg kunne ikke sidde/ligge overhovedet, så jeg fik ikke rigtig sovet mere allerede der. Jeg havde smerter i mine knogler (bækken, lårknogler og deromkring konstant) og tog smertestillende hver aften. Jeg havde igen fået kvalme (dog ikke så slem, som i starten), og min appettit var ikke for vild. Jeg kunne slet ikke gå, da jeg havde plukveer all day errday nærmest? og jeg var VIRKELIG klar til, at der snart skulle ske noget og det var svært at vurdere for mig, hvornår det hele ville gå igang. Jeg havde termin d. 26. marts.

Jeg kan huske, at jeg tog billedet ovenover om dagen, hvis det nu skete den aften, så havde jeg lige et sidste billede af mig selv uden 20 poser under øjnene, hah. Naaj, jeg tror måske, at jeg intuitivt kunne mærke det. For det hele startede faktisk fredag aften, da der kom flere tegn på, at something was about to happen, på den måde, at jeg næsten ikke rejste mig op mere, havde kvalme, og begyndte at mærke svage menstruationssmerter, som nærmest toppede med et tryk bagtil i ryggen. Følelsen er svær at forklare, men så kom blødningen og der vidste vi, at nu var det igang. Morten (min kæreste) var ude den aften på job, så jeg skrev en besked til ham og lagde mig til at prøve at sove og samle energi, hvilket min mor rådede mig til (vi opholdt os jo hjemme hos mine forældre op til). Jeg fik et par timers søvn den nat og der var længe imellem jeg kunne mærke de her smerter, eller det vil jeg ikke engang kalde dem for endnu. Det var som sagt tryk bagtil med mellemrum, hvilket slet ikke var der under graviditetet, så jeg var sikker på, at det var the real deal.

2. LØRDAG D. 21. MARTS (vi tager afsted på Hillerød Hospital):

Jeg stod tidligt op og kunne godt gå rundt og være “normal” egentlig og nu var vi så sikre på, at vi nok snart skulle på hospitalet senere, da jeg blev ved med at bløde og mærke veerne hele tiden. Jeg havde pakket alt færdigt, for jeg skulle jo have ALT med og ikke mangle noget og ikke stresse! Og helst også se lidt cute ud samtidigt! Morten var kommet og vi ringede til fødegangen og holdte dem opdateret og spurgte dem til råds. Mit vand var ikke gået endnu, så vi tog det meeeget stille og roligt og timerne gik og jeg var faktisk ikke nervøs – jeg glædede mig bare til at “presse hende ud”. Om aftenen tog veerne til og nu gjorde det altså ondt og der var ca. 5 min. imellem dem i nogle timer og de varede 10-20 sekunder, så vi tog på hospitalet om aftenen. Min mor kørte bilen med Morten og jeg på bagsædet, og jeg kan huske, at hun virkede nervøs og bilen gik i stå 10 gange undervejs, hah, og Morten blev ved med at tage tid på veerne og der begyndte jeg at blive nervøs, for der gik det hele lidt hurtigt og jeg prøvede at gøre mig mentalt klar. Men det var den vildeste følelse, at vide, at nu ville vi meget snart få hende at se og jeg ville jo gøre alt for at få hende ud sund og rask.

Vi kom ind på hospitalet, op til fødegangen? hvilket gik meget langsomt, for jeg kunne næsten ikke tage et skridt, men jeg ville bare ind på den stue hurtigst muligt og komme igang. Jeg kom ind på sansestuen (yaaay, det kan I se på billedet hernede) og jeg prøvede allerede at finde stillinger for at klare smerten. Jeg skulle tjekkes, for hvor meget jeg havde åbnet mig og om vandet var gået, for det var jeg i tvivl om. MEN? jeg havde åbnet mig 1 cm på det tidspunkt og mit vand var ikke gået. Jeg er ikke sart overhovedet og er ikke bange for hospitaler og stoler på læger, sygeplejersker osv. Men der er mange nye ting, som man pludselig skal igennem og jeg kan huske, at den første undersøgelse var ubehagelig, hvor de skulle op med fingrene og tjekke, men slet ikke så slemt, som jeg troede. Jeg var dog  SÅ skuffet over, at det kun liiiiige var gået igang, for nu var vi kommet, jeg var klar, vi har fået en stue, men selvom der nu var gået 24 timer siden den første ve, så var der næsten intet sket, og det var simpelthen så frustrerende for mig.

foto-123

Men okay, så bliver det nok i løbet af natten tænker vi, og jeg ville virkelig ikke køre i bil igen, da det var vildt ubehageligt, så vi vælger at blive på patienthotellet natten over, da jeg har mange smerter og regner med at det sker i løbet af natten. Jeg kan huske, at jeg stadig postede lidt på min Snapchat, men det blev uoverskueligt og jeg tænkte bare på at takle veerne. Patienthotellet på Hillerød var rigtig godt, og Morten og jeg blev der natten over og fik begge fin mad og god behandling synes jeg. Jeg prøvede at spise så meget som jeg kunne stående (at sidde var helt no go) for at få energi, men det blev næsten ingenting, kunne slet ikke tænke på andet end veer. Jeg brugte god vejrtrækning hele vejen igennem, for har da øvet mig med YouTube videoer og meditationsvideoer og alt muligt og den aften hjalp de stadig. Billedet her forneden, er derfra og Morten var også udmattet, og han var ved mine side hele tiden, så dejligt. Jeg fik en stærk pille-cocktail, så jeg kunne sove lidt igennem veerne den nat og synes da også, at den hjalp. De kan selvfølgelig stadig mærkes og jeg synes selv, at jeg på det tidspunkt var meget træt og at det gjorde ondt. Det var ikke længere menstruationslignende smerter, selvom det startede som det. Men de toppede med stikkende smerter og til sidst meget trykkende bagtil. Der var 5-10 minutter imellem dem, så de var ret uregelmæssige og lige inden jeg faldt i søvn, håbede jeg faktisk, at jeg lige kunne nå at sove inden vi fortsatte, da jeg var DONE!!! Fortsættelse følger…

Læs del 2 her: MIN FØDSELSHISTORIE DEL 2: PÅ HOSPITALET I 3 DØGN?!

foto-122

xo Irina The Mommy

   

Skriv en kommentar

  • Sabi

    Har læst med, med meget spænding. Tillykke med hende og er endnu mere spændt på dit næste opslag. Skal snart igennem hele turen selv:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle Kildsgaard

    Man må ikk bare lave en halv fødselsberetning…

    Jeg husket frustrationen –
    Jeg havde veer fra start 2-4 minutter imellem og efter 12 timer stadig kun 1 cm åben. Ku ha kvalt JM

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • meg

    Gratulerer så mye. Nydelig og vakker prinsesse:) Irina the mommy;) Passer bedre nå:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VELKOMMEN TIL VERDEN BABY… ♡