DETAILS: MIT MAKEUPLOOK FRA NYTÅRSAFTEN…!

MIN HISTORIE: JEG FIK ANGST…!

Hey beauties! For et par dage siden skrev jeg indlægget Har du brug for nogen at tale med?? Der er rigtig mange af jer, der efterfølgende har skrevet til mig om alle jeres bekymringer – og uanset hvor meget jeg ville ønske, at hjælpe hver eneste af jer, så er jeg ikke professionel på det punkt og kan ikke tage det fulde ansvar, at guide jer alle i den helt rette retning, som de kan hos Headspace.dk i den slags situationer. Men jeg kan relatere til nogle af de ting I går igennem og derfor vil jeg dele lidt med jer idag.

Blend

Som tiden er gået, er jeg begyndt at sætte mere og mere pris på min oplevelse i “Divaer i Junglen”, selvom jeg var skide sur mens jeg var dernede, haha. Det er idag et fedt minde! Der skete generelt 1000 nye ting på en gang og jeg fik en masse nye oplevelser og livserfaring i tiden efter “Fristet” og efter “Divaer i Junglen”. Måske skete der FOR mange nye ting og eftersom jeg er et passioneret menneske med alt hvad jeg foretager mig, så var det svært for mig. Det var svært, bare at have ligegyldige venskaber, for jeg er en enten-eller pige – enten har man et ægte venskab eller også så lader man bare være. Det samme med forhold og de projekter man kastede sig ud i, og det var hårdt for mig når man blev udnyttet gang på gang – jeg kunne ikke bare ryste det af mig dengang. Det blev lidt for forvirrende og jeg kunne SLET ikke skelne mellem mennesker der ville mig godt, og mennesker der virkelig ville mig ondt. Jeg blev bare generelt forvirret over situationen og hvad jeg egentlig lavede og druknede det hele i en god omgang fest hver weekend – og SHIT, der havde jeg det sjovt, den fik hele armen og man var venner med ALLE igen og ALT var godt igen, indtil man begyndte at tænke lidt klart og sådan fortsatte den onde cirkel og jeg var bare for naiv på nogle punkter, så mine følelser og tanker sejlede fuldstændig.

ANGST – jeg har ikke skrevet om det her emne før på bloggen, fordi det egentlig bliver undervurderet og jeg måske ikke var klar, fordi jeg syntes, at det var lidt pinligt til tider.  Jeg havde ikke sådan heeelt vild meget lyst til at tage afsted til junglen/Costa Rica dengang, fordi min mormor var meget syg og jeg vidste ikke om jeg kunne overskue at kaste mig ud i den slags TV-show igen, selvom jeg klart ønskede at lave mere TV. Der skete en masse i junglen, det har vi set og snakket om før og det gik jo meget godt – jeg følte mig dog som et følelsesløst menneske det sidste stykke tid dernede, den eneste normale person, som jeg kunne tale med var Samanta, og hun er stadig en af mine bedste veninder idag (takket være “Divaer i Junglen”, thank you thank you). Da jeg kom hjem, var alt så ligegyldigt, det at jeg vandt var ligegyldigt? min mormor døde desværre, mens jeg var dernede – jeg vidste ikke hvad der skulle ske nu og jeg følte, at jeg havde opbrugt alle mine emotions, følte mig lidt tom, men samtidig var der panik i mig konstant, sådan en mærkelig panisk bekymring. Jeg tror ikke, at det var pga. noget der skete nede i junglen, ved ikke hvad det skulle være, men blot noget der har samlet sig i mig undervejs. Et par måneder efter, at vi kom hjem begyndte jeg at få slem angst (vidste jeg ikke dengang) – mit hjerte galoperede, jeg var bange for ikke at kunne få luft, hyperventilerede, bange for at dø? hjernen går helt i selvsving og man kan ikke styre sine tanker. Nogle gange mistede jeg også følelsen i fingrene, ansigtet eller benene lidt, pga. for hurtig vejrtrækning. Det er kommet og gået i årene efter, men nogle gange havde jeg det næsten flere gange om ugen. Jeg ved simpelthen ikke hvad der triggede det, for jeg har aldrig haft dem før i tiden, men de blev hængende. Sidenhen har jeg selvfølgelig lært at håndtere det så godt, som jeg kan og de kommer sleeet ikke så ofte mere. Jeg ved. eks. nu at alkohol, energidrikke, for meget sukker og for meget stress og kaffe er næsten en “sikker vinder” der gør dem kraftigere, men jeg har ikke haft dem under min graviditet næsten (bortset fra 2 milde omgange i bio, efter for meget slik). Jeg har ikke taget medicin for det eller noget andet, men læst meget om det og snakket med andre mennesker, der også har dem og prøvet at finde ud af, hvordan jeg takler dem. Der er ikke mange der taler om det, men det er enormt ubehageligt at have angst.

Hvis I også kæmper med nervøsitet eller angst, så er der nogen at tale med på Headspace.dk

Sponsoreret indlæg i samarbejde med Headspace.dk

bloglovin

   

Skriv en kommentar

  • Michell

    Hej Irina.
    Jeg har selv døjet meget med angst siden jeg fik mit første barn for 5 år siden. Ved stadig ikke helt hvorfor, men tror at det er noget med angsten for at miste, at mine børn skal miste mig osv. Men det har udviklet sig til sygdomsangst, og jeg fucking HADER det. Det er så invaliderende for ens liv! Jeg ville ikke ønske det for min værste fjende..
    Jeg har haft alt muligt mærkeligt, som du nævner begynder forskellige kropsdele også at snurre og sove, samt aaaaaalt muligt andet. Men tak fordi at du sætter fokus på det, for det er skrækkeligt at gå med alene ❤️
    Mvh Michell

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altina

    Hvor er det sejt af dig at skrive alt det du har været igennem jeg er rigtig stolt over dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Det er sådan noget du gør der, som viser alle at man kan sige nok så meget, men du er godt nok en stor person. Du er en inspiration!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • marina

    Wow! Bare jeg tænker over hvordan det ville være at have den angst bliver jeg HELT bange for selv at få det!!! Jeg håber virkeligt at det stopper helt op for dig med din angst. ILY!! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Hvor er det et eller andet sted befriende at du skriver om angst – og desuden super flot!
    Jeg lider selv af angst, og har gjort det i snart tre år, og ved derfor selv hvor ubehageligt sådan et anfald er, og hvor træls det kan være når folk ikke forstår hvad det er eller undervurderer det!
    Så ja, stor respekt for at åbne op om det ☺

    Kæmpe held og lykke både med barn og angsten i fremtiden❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • irinathediva

      Tak Michelle… det er svært at forklare det for folk, når de ikke ved hvad det er…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt at du står frem. Jeg har selv haft meget angst, og lider stadig lidt af det. Tror desværre at det er et tabu, som meget få taler om. Når jeg fortæller andre om det, reagerer de som om man er den eneste på hele kloden der har angst, og det er desværre ret sørgeligt da det ikke er tilfældet. Heldigvis er jeg meget åbent om det, hvilket også hjælper mig igennem angsten. Tak fordi du er med til at bryde et tabu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    hej Irina!
    Jeg det er så stærkt at du faktisk vælger at stå frem med det! Der er flere og flere der får angst idag og det bliver skræmmende nok mere og mere almindeligt deværre! Og det er stadig lidt af et tabu måske.
    Jeg står selv og kæmper med angsten og har været nedlagt med stress og angsten oprundet af stressen! Og det er sådan ubehagelig følelse, følelsen af at man har en indre uro og næsten ikke kan være i sin egen krop!
    Vil virkelig bare give dig et skulder klap! Du er så sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Så vigtigt et indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    hvor er det stort af dig og faktisk skrive et indlæg om det

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DETAILS: MIT MAKEUPLOOK FRA NYTÅRSAFTEN…!