SHOP MISS SELFRIDGE - NYT ENGELSK MÆRKE HOS NELLY.COM!

MINE UDDANNELSER OG DE RETTE VALG…?!

1509041_604899379579861_80077575_n

Hey hunnies! Nej, det her billede er ikke fra min praktikperiode som sygeplejerske! Men det ER sygeplejerskeuniformen på Ibiza!

Jeg har egentlig fået en del spsm. ang. min nuværende uddannelse, så tænkte at jeg laver dette indlæg, så I kan få alle svar på en gang og måske får noget at tænke over. Efter en turbulent tid i folkeskolen tog jeg gymnasiet og derefter 1-2 sabbatår, hvor jeg arbejdede og prøvede at finde ud af hvad jeg ville (nu hvor jeg ikke skulle være skøjtestjerne alligevel jo). Det der med at finde ud af HVAD man gerne vil bruge resten af sit liv på, den er altså ikke nem. Jeg prøvede at tænke på hvad jeg havde af talenter, nu hvor jeg ikke skøjtede mere?. de indebar at spise, sove, være pro partygirl, Facebook-ekspert, se serier og ligge pænt på sofaen! Tiden gik, jeg var ca. 21 år og havde ikke ligefrem andre gode idéer til hvad jeg skulle (eks. iværksætteri), andet end at jeg altså var nødt til at få mig en uddannelse. Jeg er jo vokset op med 2 lægeforældre, ja? det kræver næsten et helt andet indlæg at fortælle om det. Jeg fik tidligt interesse for kroppens anatomi og var meget ofte med min mor på arbejde, da vi boede i Ukraine, og jeg fik endda lov til at lege med pipetter og reagensglas på laboratorier (ja, det var lidt anderledes i Ukraine) og der blev snakket om læge-ting derhjemme hele tiden. For at gøre det kort – det var oplagt, at jeg ville ende med at arbejde på et hospital, og jeg kunne godt lide den verden, men jeg var ikke helt afklaret efter gymnasiet, da der skete lidt for meget i mit liv og jeg synes, at det var bedst jeg tog det lidt roligt efter min depression. Jeg var desuden usikker på, om jeg havde lyst til at læse så længe, så da jeg var klar til at læse efter en pause, så var sygeplejerske det perfekte valg. Jeg har aldrig været bange for nåle, blodbad, knogler der stikker ud etc. og kan takle stresssituationer pretty good. So here it goes?

1. SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN: Der er teori på skolen og en del praktik ude på hospitalerne. Selve pensum er ikke så tung, der er meget med menneskekontakt og jeg glædede mig bare til at komme ud og lære noget i den virkelig verden efter teoridelen. I min praktikperiode kom jeg på lungemedicinsk afdeling (hvor KOL patienter er indlagt), som var lidt uventet hård. Jeg stoppede i hvert fald helt med at ryge, mens jeg var der (det er afd. for patienter med rygerlunger). Min oplevelse er, at der bliver taget godt imod de studerende og man får lov til meget. Jeg var dengang på Helsingør Hospital i 3 måneder og jeg var generelt virkelig glad for uddannelsen. Jeg fandt dog ud af at jeg var lidt for følsom til så meget patientkontakt, især de ældre patienter havde jeg svært ved at gå fra når de havde det dårligt og det påvirkede mig meget da jeg kom hjem. Det var muligvis noget man vænnede sig til, og måske var jeg for ung. Jeg blev i tvivl om det var noget jeg kunne gøre mange år fremover, men havde jeg ikke prøvet det, så havde jeg jo heller ikke vidst det. Jeg vil virkelig anbefale uddannelsen til dem der interesserer sig for alt hvad der har med patientpleje at gøre, det er virkelig spændende og jeg har den største respekt for sygeplejersker derude.

2. RADIOGRAFUDDANNELSEN: Bare rolig, jeg vidste heller ikke hvad en radiograf var, men det har intet med radio at gøre, heh! Efter sygeplejerskeuddannelsen ville jeg så gerne finde noget der mindede om det og stødte på radiografuddannelsen. Radiografer er dem der tager røntgenbilleder, CT-scanninger, ultralyd etc. Jeg gik på Metropol skolen, hvor man også kan læse andet og det var jeg meget glad for. Der er dog rigtig meget fysik i det, da man er nødt til at have viden om maskinerne også og de er pænt indviklede, det havde jeg ikke lige regnet med, men det hele gav mere mening jo længere man kom i uddannelsen. Jeg kom også i praktik senere på Glostrup Hospital, og der fik vi også en rigtig god introduktion til det hele. Jeg lærte så meget og det var lige noget for mig, super spændende og jeg var helt afklaret om at nu har jeg fundet det, som jeg skal arbejde med. Da vi fik sommerferie, fik jeg den gode idé, at jeg jo skulle ud og opleve noget til sommer – noget vildt! Paradise Hotel 6 kørte i TV og jeg tænkte, at de der tosser på TV har det sku meget sjovt, det vil jeg også prøve! FLOT IRINA? RIGTIG FLOT! I teorien var det jo virkelig ikke særlig smart, det er jeg klar over, men jeg følger altid min intuition og jeg havde virkelig meget lyst til at prøve noget anderledes. Jeg havde en forestilling om, at jeg jo selvfølgelig ville fortsætte studiet efter sommerferien, hvilket selvfølgelig ikke skete, for nu kom der en masse nye spændende ting og nye venner og en masse fester og det blev jeg FULDKOMMEN opslugt af! Altså der blev slukket for al den seriøse tankegang, det indrømmer jeg gerne og jeg havde ikke lyst til at læse videre på noooget som helst, for jeg havde det da meget sjovere nu, hvad skulle jeg bruge uddannelse til. Det lyder mærkeligt og jeg har det heller ikke sådan idag, men jeg havde det som om reality-TV-ruset ville vare for evigt, at somehow så behøvede jeg ikke at lave noget mere! I know it sounds stupid! Gør det også for mig idag!

3. MARKEDSFØRINGSØKONOM: Idag læser jeg til markedsføringsøkonom på CphBusiness, hvilket jeg har villet længe og det er den uddannelse der passer mest til mine interesser og fremtidsplaner nu. Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle være gravid imens, men det ser jeg ikke som en forhindring. Jeg har forskellige idéer til hvad jeg vil bruge uddannelsen til efterfølgende og heldigvis KAN den bruges til en del. Altså det der med at sidde i et klasselokale fra 8-16 det er der jo ingen der synes godt om, heldigvis har jeg kun 4 timer de fleste af dagene og jeg føler selv, at det er noget brugbart viden, at jeg får, ellers havde jeg ikke gjort det. Jeg gider ikke spilde min tid, på ting som ikke interesserer mig. Jeg er super glad for uddannelsen og vil klart anbefale den, også til jer der vil opstarte jeres egen virksomhed en dag.

Så jeg droppede en uddannelse, som jeg var glad for, for at feste i 3 år og lave party-TV, så blev jeg lige gravid og nu tager jeg den uddannelse der skal sikre min fremtid! Lyder ikke så flot, hah? men jeg synes det fungerer helt fint for mig! I ved, at jeg ikke har været særlig seriøs de sidste år, men det har heller ikke været min mening. Mine interesser har selvfølgelig ændret sig de sidste 3 år og jeg har andre planer for fremtiden end jeg havde før og snart har jeg et andet menneske, som jeg også har ansvaret for. Livet kan pludselig ændre kurs helt og sådan er det. Jeg er glad for, at jeg altid følger min intuition for jeg ender altid der hvor jeg vil. Jeg ville blot dele min erfaring med jer, velvidende om, at mange vælger ikke at tage en videregående uddannelse og at det også kan lade sig gøre uden. Det er noget I helt selv skal finde ud af. I sidste ende så er man alligevel beskæftiget fra 8-16 in the real world uanset hvad man vælger! Jeg har virkelig gjort præcist hvad jeg havde lyst til og fulgt min intuition, dog altid haft i baghovedet at hvis jeg laller rundt resten af mit liv, så kan jeg bare ikke regne med at opnå de ting jeg vil. Kommer an på hvad man vil jo, blot stol på jer selv! Kys herfra. x Irina

bloglovin

   

13 kommentarer

  • Emma

    Hej Irina,
    Ville bare spørge om du fik færdiggjort din sygeplejerske uddannelse, eller om du valgte at droppe ud?
    Jeg er lige pt igang med den, men kan ikke finde ud af om jeg skal droppe ud eller vente på det bliver bedre. Er pt i praktik et lortested..
    Hilsen Emma

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Hej Irina.
    Jeg håber at du ser denne kommentar, da jeg er meget interesseret i at høre mere om det at være gravid og læse på samme tid. Jeg begynder på markedsføringsøkonomen her til feb. og børn i den nærmeste fremtid er et stort ønske.
    Har du lyst til at uddybe hvordan du fik/får det til at hænge sammen? Specielle studieordninger med skolen osv? 🙂
    Mvh. Freja

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • irinathediva

      Hej Freja, jeg er rigtig glad for mit studie, så du skal glæde dig helt vildt, det er super spændende. Hvor skal du læse henne? Lige mht. mak. så er der rigtig meget studiearbejde og afleveringer og der er ikke noget med, at man kan tage det online. Kan huske at jeg har været til fremlæggelse og nærmest grædt af plukveer og smerter på vejen og presset mig selv for meget med afleveringer allerede en uge efter jeg havde født, hvor jeg skrev opgave hele natten og slet ikke fik søvn.

      Når jeg kigger tilbage, så kan jeg faktisk se, at jeg nok vil have gjort det anderledes idag, det er min ærlige mening. Dvs. jeg villa have valgt at gå på barsel noget før. Nu mht. graviditeten så er det jo forskelligt for alle, og nogle kan sagtens arbejde/studere helt indtil termin uden besvær. Det kommer også klart an på hvad man læser. der er mange overvejelser i det, men nu fik du lidt af mine tanker 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja

      Tusinde tak for det hurtige svar! :=)

      Jeg skal læse på erhvervsakademiet i Århus.
      Når du tager barsel på studiet, fungerer det så ikke som orlov, og hvordan fungerer det så, når du skal tilbage på studiet?
      Vi havde tænkt, at jeg skulle blive gravid nogle måneder inde i studiet. Jeg har læst på universitetet, hvor studieordningen jo er meget anderledes, så jeg er lidt lost her.
      – Freja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Hej Irina. Ved godt det er et relativt gammelt indlæg, men ville bare høre dig om, hvad du gerne vil bruge din nuværende uddannelse til mht. job 🙂
    Mange knus fra en fast følger <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • irinathediva

      jeg havde egentlig tænkt mig at blive selvstændig efterfølgende, men nu kommer det lige an på hvor jeg kommer i praktik henne. Måske ender jeg i en virksomhed alligevel efter 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er godt nok smuk. Det er et flot billede du har her på bloggen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Me

    Er du så uddannet sygeplejerske eller droppede du ud ? (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg nyder simpelthen at følge dig og dit liv! Du har så meget i dig og du er smadder klog. Det er synd for dem der hakker ned på dig – hvis de virkelig satte sig ind i din hverdag og din viden, ville de måske smide det gamle nag af hate fra din tv karriere med fristet fra sig! Gerne flere af disse “alvorlige” indlæg og gud hvor jeg glæder mig til at følge dig når du for alvor åbner op for verdenen som mama Irina! 😀

    Stort knus
    Held og lykke med din uddannelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hej Irina.

    Spændende læsning 😀
    Har du ikke mod på at fortælle lidt mere om, HVAD uddannelsen til markedsføringsøkonom indebærer?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hej Irina. Meget interessant indlæg 🙂 Jeg undrer mig over hvorfor du ikke er vendt tilbage til radiograf uddannelsen når du fandt denne interessant? 🙂 mange knus fra en fast følger 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • irinathediva

      Det ville jeg gerne engang, men nu synes jeg min nuværende uddannelse er mere MIG 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SHOP MISS SELFRIDGE - NYT ENGELSK MÆRKE HOS NELLY.COM!