DET HER SKER KUN FOR MIG ALTSÅ….!

HVAD ER DER SKET SIDEN “SELVOPTAGET”… ?!

Hey honeys, jeg håber at I har haft en god sommer med en masse sjov og kærlighed. Jeg sidder i øjeblikket hjemme på sofaen, imens Morten laver musik i rummet ved siden af, og nyder, at der kommer noget friskt vind ind ad vinduet. Sommetider kan jeg ikke forestille mig, at jeg kan lære noget nyt i livet, for jeg kan næsten ikke rumme alle de mange ting, som jeg allerede har oplevet, men så får jeg mine små åbenbaringer. For ca. en uge siden begyndte jeg at filosofere over livet, hvilket jeg måske gør for ofte fordi jeg er for observerende, og tankerne gik tilbage til “Selvoptaget” og hvor meget der er sket på 1 år siden optagelserne. Jeg har fået programmet på afstand nu og kan dele nogle af mine tanker med jer, hvilket jeg slet ikke følte mig i stand til førhen. Jeg taler kun på mine egne vegne selvfølgelig, hvilket jeg også gjorde i “Selvoptaget” og som var det sværeste program for mig og nok den periode i de sidste 3 år, hvor jeg har følt mig mest fortabt og forvirret. Det er ikke altid, at jeg har svar på alt, selvom jeg gerne vil. Og jeg ved stadig ikke, om det var det rette at medvirke i programmet, men jeg traf min beslutning dengang og tog imod konsekvenserne as usual, and as usual var de ikke de bedste, hehe. Efter meget kritik bliver man træt og jeg føler, at jeg har haft meget modstand, selvom jeg altid prøver at gøre det rette, måske er det bare ikke det rette jeg har gjort? hvorfor bane vejen for andre og tage kampen, når det ikke gavner mig?! Jeg har ikke brug for det mere? men for et år siden var jeg ikke helt der hvor jeg er lige nu.

“Chokerende, umoralsk, klasseløst? ” var nogle af udtalelserne i pressen. Det gik endda så langt, at de med vilje fejlcitere mig, mens de jublede sin vej igennem tasterne! At jeg ikke ville arbejde bag kassen (hvilket jeg selv synes, at jeg udtrykte HVORFOR jeg ikke KUNNE, vi har alle vores personlige årsager til ikke at gå tilbage til nogle ting vel), var det eneste de gad at få ud af programmet og understrege, hvilket var enormt frustrerende. Mange havde slet ikke lyst til at prøve at forstå, det er så meget federe at hate på folk i vores samfund i stedet for at udarbejde noget empati og forståelse. Jeg deltog vel for at få denne forståelse, give et indblik i hvordan jeg tænker? måske gjorde jeg det helt forkert. Der var mange reality-deltagere der ville deltage i programmet imens vi optog, da mange jo ønsker eksponering og alle tog afstand for programmet efterfølgende, i frygt for ikke at få tilbudt flere TV-muligheder. “Selvoptaget” var aldrig kritik mod TV-produktioner, de gør deres arbejde? det var mere rettet mod alle udenfor den branche? jeg ved bare ikke om det lykkedes at få folks forståelse helt som jeg ønskede det. Jeg synes ellers, at det er så klart, alt hvad der foregik og jeg følte ikke at jeg skulle skære ting så meget i pap, men det var så måske en fejl. “Selvoptaget” var ikke noget jeg havde lyst til at optage, det var ikke sjove optagelser, men jeg tog den beslutning? AT DE VAR NØDVENDIGE! Jeg burde turde vise den hårde periode også, for livet skal ikke være en dans på roser hele vejen igennem.

collage

 MIN LANGE WRAP KJOLE: GREEN V-NECK LONG SLEEVE LEAVES PRINT DRESS

Vi optog i ca. et halvt år og jeg var næsten ved at hoppe fra hver uge, hehe! De første afsnit af ?Selvoptaget? viser sørgelige mennesker! Det var mit indtryk, da jeg var til gennemsyn på afsnittene, hvilket jeg var inden de blev sendt. Det virkede bare rigtig trist det hele? altså, jeg vidste jo selv godt, at jeg var nødt til at finde løsninger og komme videre i livet og egentlig var min situation meget god for programmet, men et par måneder inden boede jeg inde i Kbh med min veninde og havde fuldtidsjob og lige efter programmet uddannede jeg mig videre, for man kan ikke stå stille og bare have ondt af sig selv. Jeg har ærlig talt fået mange slag undervejs, det er ikke sådan medlidenheds-agtigt, jeg har altid klaret mig, men jeg var meget naiv tror jeg, da jeg troede at “Selvoptaget” ville gøre noget godt for mig. Jeg var ikke længere det sted i mit liv, hvor jeg havde brug for ligegyldig opmærksomhed eller nød den og jeg havde slet ikke brug for, at folk skulle dømme mig IGEN! Jeg tror til gengælde at de unge seere har fået rigtig meget ud af programmet, for jeg hører stadig super mange gode ting fra dem jeg møder og det kan jeg glæde mig lidt over, at programmet var en success. Men jeg var rigtig rigtig udmattet, da programmet var slut? udmattet af at forsvare mig selv, udmattet af at høre negative ting som jeg ikke fortjente, udmattet af uvidende mennesker og udmattet af al kritik fra showbiz omgangskredsen. Aldrig havde jeg regnet med, at der kunne komme så ondskabsfulde artikler af, at man åbner op, men det lærer jeg også nu. Der er stadig ting der overrasker mig og jeg lærer tydeligvis noget nyt hver gang jeg har et nyt projekt! Hvad jeg ellers har erfaret er, at ydmyghed er en kvalitet få besidder? ærligt, jeg er fuldstændig ligeglad med blot at være kendt for nothing, jeg er fuldstændig ligeglad om Se & Hør skriver om mig hver dag eller aldrig! Random kendisstatus vil aldrig måle sig med at stå på førstepladsen efter en konkurrence, som man har vundet.. med blod, sved og tårer og hård træning. Jeg elsker at lave TV, at udvikle mig at arbejde med nye ting, at lave radio, at få lov at lave skuespil? det er hvad jeg altid har drømt om, hvad der gør mig glad. Jeg elsker at skrive, at fortælle ting? at læse, at rejse, at drømme mig væk! 

Jeg følte ikke at jeg lavede programmet for min egen skyld og jeg lavede det slet ikke for at få kritik?! Jeg takkede nej til “Et ton Cash” efterfølgende, selvom jeg egentlig gerne ville deltage til at starte med. Jeg ville på daværende tidspunkt slet ikke have mere opmærksomhed eller eksponering eller kritik! Og det var det jeg ville få ud af programmet, og udviklingsmæssig ville det absolut ikke gavne mig personligt. Jeg havde brug for at være støttet, elsket af mine nærmeste og have positivitet og glæde i min hverdag. Jeg vidste også at det var første skridt væk fra reality, men det var hvad jeg følte jeg havde brug for. Jeg har jo lavet “Mig og min mor” siden, som er dokumentar egentlig, men var en positiv og udramatisk oplevelse, hehe og andet slags TV. Kort efter jeg begyndte at medvirke i reality-TV kom der en ?stupiditificering? af deltagerne, som blev moderne og alt fik en vild drejning og der hvor jeg troede jeg var på vej hen, var ikke længere muligt.

Idag bor jeg sammen med min kæreste, som jeg har været sammen med i et halvt år og har stadig den samme søde vennekreds. Jeg skal igang med at uddanne mig videre og er så heldig at få muligheder for at lave mere forskelligt TV og diverse PR-projekter og være prof. blogger i hverdagene. Man kan jo sige, at selvom det ikke lige har været nemt og jeg har truffet alle beslutninger baseret på min intuition, så kunne udfaldet jo ikke blive bedre. Jeg har aldrig haft lyst til at være en skandale-dronning og ramme medierne uanset hvad. Jeg kan sige tingene ligeud når nogen træder på mig (og der er ikke mange der ønsker mig noget godt, desværre), men de sider har enhver pige med respekt for sig selv. Jeg fortæller jer blot hvad jeg oplever og hvordan jeg har det – jeg har selv taget valgene, selv begået mig med de mennesker som jeg har, og jeg har selv valgt at kaste mig ud i alt det her.

collage

Det jeg har gjort sidenhen er at vente indtil alt mudderet, som jeg fik kastet på mig størknede, metaforisk sagt? det havde været nemmere at have en rig onkel der kastede penge i min retning og give udtryk for at mit liv var rosenrødt, men jeg valgte at fortælle sandheden, selvom den var nederen på det tidspunkt! Idag har jeg det awesomt, men der kommer jo altid op og nedture, hvilket er en god ting så vi kan udvikle os som menensker. Hvis I vil droppe ud af skolen, lave sextapes og stræbe efter berømmelse? så kan det sagtens lade sig gøre, er man klar til at eksponere sig selv til det maximale og har man ingen grænser, så kan I blive kendte på ingen tid! Hey, der er en i England lige nu der sælger billetter til sin egen fødsel og skaber overskrifter hver dag og får masser af penge for at medvirke interviews, alt kan lade sig gøre? man kan svine mennesker til konstant for at lave drama og kontakte pressen for at de skal skrive om det, hvis man ønsker den slags berømmelse, GO FOR IT! Det er faktisk super nemt, man skal bare fraskrive sig al etik og morale! I kan godt høre, at jeg er blevet for gammel til den slags… dengang jeg var ung for 3 år siden haha, det var sjovt, men man finder ikke ud af ting, før man prøver det! Do whatever you feel like?

Konsekvensen af det hele er vel, at de fleste breve jeg får i indbakken stadig er: “Må jeg se dine bryster??” for hvad andet kunne jeg da have at byde på. Og det er fint? det er hvad det er, haha! Jeg håber, at I forstå min sarkasme denne gang, alle må gøre som de lyster og jeg pakker “Selvoptaget” ned nu og har ikke behov for at tænke på det mere for det er faktisk FULDKOMMEN LIGEGYLDIGT NU og jeg er i en hel anden fase af mit liv nu! Programmet er faktisk nomineret til TV-Prisen i år, hvilket jeg glæder mig til i august. Jeg er stolt over at jeg turde være så ærlig og få lidt anerkendelse for det på den måde, håber at i fik noget ud af programmet? måske underholdning, måske satte det gang i nogle tanker!

bloglovin

   

Skriv en kommentar

  • Marie

    Selvom dette indlæg er ved at være gammelt, ville jeg lige give mit besyv med. Jeg er virkeligt overrasket over – og ked af at høre – at du har fået negativ respons på programmet. Jeg synes generelt, at Selvoptaget var et rigtig fint program, og så synes jeg specifikt, at jeg kom ind under huden på dig, og fik et rigtig positivt indtryk af dig.
    Jeg er efterhånden for gammel og for mor-agtig til realityprogrammer, og jeg er vist ikke længere i målgruppen til hverken det tv, du har lavet eller din blog, men du har alligevel formået at give mig et indtryk af en hårdarbejdende, reflekteret pige med hjertet og hovedet på rette sted.
    Alt godt fremover!
    KH Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Du er simpelthen så god til at formulere dig Irina! Det er både sjovt og lærerigt at læse denne slags seriøse indlæg du kommer med – elsker elsker elsker det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Respekt:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Det er jo forskellige deltagere der var med – Med meget forskellige liv og problemstillinger – Jeg forstår godt noget af den kritik der var af nogle af de andre deltagere – Må jeg sige. Men jeg synes for dit vedkommende, at det var meget personligt, ærligt og modigt. Alt det bedste! Ved du hvilken uddannelse du kan tænke dig?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes ‘Selvoptaget’ var et super godt program, for at vise de unge den anden side af medaljen som reality-deltager. Det var dejligt at høre alles meninger om reality livet på godt og på ondt. Jeg vil skam mene at du har valgt helt rigtigt ved at medvirke i ‘Selvoptaget’! De sure opstød fra pressen, skal du virkelig ikke tage dig af. Programmet får seere til at tænke to gange før de springer ud som realitystjerne, ved at vise fordelene og konsekvenserne ved sådan et liv. Jeg så gerne der kom endnu en sæson af ‘Selvoptaget’!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sådan! Hold nu kæft et fedt indlæg Irina. Stor respekt herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Hej Irina 🙂
    Jeg har lige siddet og set alle programmerne fra “selvoptaget” jeg syntes at de viste rigtig godt hvordan det var at være jer, vis man kan sige det sådan!
    Jeg er rigtig glad for at have set de afsnit især med dig, for jeg (tror) forstod virkelig hvordan følelserne er, og hvad dine tanker er/var omkring reallity osv.
    Jeg ved ikke om du forstår hvad jeg mener men det et sådan jeg bedst kan forklare det!
    Jeg syntes du er en hel fantastisk person, og du er en man kan se op til!
    -Emilie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicoline

    Har virkelig stor respekt for dig! Du har lavet en masse fantastisk tv, sidder bare klistret til skærmen hver gang

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Jeg har faktisk aldrig rigtig forstået kritikken af det program. Jeg elskede det! Jeg synes det var fedt at se en lidt anden side af det her reality-liv, og på mange måder så jeg det også lidt som en øjenåbner for jeres ‘rigtige’ liv. Reality-livet kommer meget let til at fremstå meget rosenrødt fordi I lever det fede liv med fest og farver, men selvfølgelig ligger der noget bag det også.
    Jeg har i hvert fald fået meget ud af at se programmet udover blot underholdning. Så selvom du måske ikke tænker tilbage på det som noget godt, så har det altså også medført andet end kritik. Det er bare kritikerne der råber højest 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kæmpe respekt til dig Irina <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Benedikte

    Super godt indlæg! Jeg forstår 100 % hvad du mener, hele vejen igennem det.. Jeg har stor respekt for dig og det du har nået efter tv :))

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DET HER SKER KUN FOR MIG ALTSÅ….!