DIVAER I JUNGLEN (1.11) - "GG i finalen, Amalies hævn + Susans lucky day!"

DIVAER I JUNGLEN (1.12) – “FINALEN: Irina The Diva!”

Hvem havde troet det efter de første par afsnit?! Jeg troede selv jeg ville tage hjem og prøvede at tage en dag ad gangen.

Når jeg reflekterer over jungletiden og genoplever det via afsnit er det meget terapeutisk egentlig. I en måned prøvede jeg så godt jeg kunne at være stærk og gå efter målet. I sidste ende indså jeg at det var endnu en mulighed for mig for at lære at overkomme noget, sætte et mål – udvikle mig selv psykisk endnu en gang. Nogle elskede måske at se mig have det skidt og nogle synes det er fedt jeg ikke holder en facade. I sidste ende laver jeg ikke TV for at vise hvor perfekt jeg er, jeg viser ALLE menneskelige sider af mig selv og ved også selv hvornår jeg burde have handlet anderledes og hvornår jeg kan være ligeglad.

Jeg fortrød meget min beslutning om at deltage i programmet i starten, da jeg synes at “Fristet” og alt hvad der hører til var en hård omgang psykisk spil for mig og dette ville måske minde om det. Jeg lærte dog nogle skønne mennesker at kende, så jeg håbede at det samme ville ske her. Jeg kendte ikke de andre særlig godt som de gjorde på kryds og tværs, og de havde deres eget indtryk af mig efter  “Fristet” selvfølgelig som de selv fortalte mig, men fandt dog ud af, at det var noget andet når man er sammen med mig 24/7.  Min eneste chance, troede jeg, var at være tilbageholdende så meget som muligt og det sidste, som gjorde mig følelsesmæssig ustabil var at min mormor i Ukraine var døende og jeg ikke havde kontakt til omverdenen og ikke kunne holde mig opdateret mht. det hele. Jeg ville så gerne hjem til Kasper, han elsker og respekterer mig og kender mig som ingen andre, naturligvis længes man efter det, og jeg sov med hans billede hver nat.

De gange jeg sagde at jeg ville hjem, var det ikke så meget fordi det hele var åh-så-hårdt og de andre var “dumme”, det var fordi jeg prøvede at vurdere om jeg måske havde begået en fejl ved at tage med og det gik mig på, da jeg ikke følte at jeg på nogen måde havde behov for at være der og jeg overreagerer næsten på alt pga. mine frustrationer over at være der.  Halvvejs i spillet ændrer det sig, hvor jeg lukker af for ALT og bliver til en kriger.

Jeg havde ikke lyst til at være i junglen på nogen tidspunkt for at være ærlig, jeg behøver ikke at udfordre mig selv – jeg har i mit liv oplevet en del udfordringer og jeg ved at jeg kan klare rigtig meget! Jeg vidste godt at jeg kunne vinde – jeg skulle bare ville det, så jeg bildte mig selv ind at jeg ikke kom hjem til DK igen, medmindre jeg vandt og gik efter det! Jeg følte at folk undervurderede mig og der greb min stædighed ind, jeg blev så stille som muligt for at komme langt i spillet og ingen vidste rigtig at jeg fysisk stadig var i ret god form, hvilket var min store fordel. Det føltes mega fedt at vinde, da jeg beviste over for mig selv at hvis jeg stræber efter noget rigtig meget, så lykkes det for mig! Jeg kunne ikke være foruden denne oplevelse, jeg er blevet klogere på godt og ondt og fundet skønne kvinder som jeg kan lide at være sammen med. Vi havde også mange sjove stunder i junglen, både Golden Gorillas og Sexy Tigers. Når man kigger tilbage er det jo den vildeste oplevelse for os alle – jeg havde selv aldrig taget til junglen og sovet i et telt frivilligt, haha! Jeg fortryder intet, det skulle jo ikke være nemt, det hele! Det har da været sjovt at gense det meste af det og jeg er stolt af mig selv,  jeg var mig selv og det var alt jeg kunne gøre – det var også hvad der skulle til åbenbart!

Få dage efter jeg kom hjem fik jeg desværre at vide at min mormor døde, kort efter jeg var taget afsted. Jeg brød sammen og havde ekstrem dårlig samvittighed! Det var som om jeg kunne mærke at det ikke var som det skulle være, imens jeg var der – jeg havde en stor trang til at tage hjem! Da jeg fik lov til at ringe til Kasper, havde min mor sagt til ham at han ikke skulle fortælle det til mig, for så VILLE jeg tage hjem. Jeg har accepteret det idag og måske fik jeg på en måde styrke fra hende til at gå hele vejen. Sådan vælger jeg i hvert fald at tænke.

Jeg vil udnytte denne oplevelse til en frisk start, jeg er glad for at jeg blev alligevel – man kan altid mere end man tror!!!

Jeg vil gerne takke alle dem, som har støttet mig undervejs og de mange af jer, der skriver til mig dagligt og spørger mig til råds, jeg vil fortsat blive ved med at gøre det jeg gør, kærlighed til jer <3

EFTERTANKER

– I sidste ende smiler man, giver folk ret og gør det som gør én selv glad alligevel!

– De mennesker som bringer det værste frem i dig, bør man blot holde sig fra (hvis man har den mulighed, heh)

– Omringet af kærlighed, gode venskaber og kreativitet har man motivationen til at nå sine mål!

– At lave TV har givet mig nok selvindsigt og selvtillid til at jeg skaber det liv jeg selv vil have og andres mening burde være ligegyldig, men jeg deler gerne af livserfaringer for dem som ønsker min hjælp.

   

Skriv en kommentar

  • SELVFØLGELIG vandt du! Det vidste vi da alle sammen godt! Med sådan en kampånd kommer man da langt! Vi har holdt med dig fra start! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Hej Irina 🙂 Et kæmpe tillykke til dig! Vidste Kasper og din nærmeste familie godt at du havde vundet eller fandt de først ud af det her til aften :-)?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Flemming

    TILLYKKE TILLYKKE TILLYKKE Irina, du var den bedste Diva i Junglen. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIVAER I JUNGLEN (1.11) - "GG i finalen, Amalies hævn + Susans lucky day!"