DIVAER I JUNGLEN (1.10) - "I believe I can fly... bye bye!"

DIVAER I JUNGLEN (1.11) – “GG i finalen, Amalies hævn + Susans lucky day!”

Pengekonkurrencen kapløb/tænd faklen = LAST TEAMSPIRIT!

Golden Gorillas i finalen = FORTJENT!

Rebdysten = FLODHESTEN MÅ PÅ SLANKEKUR!

Golden Gorillas kæmper mellem hinanden nu = SHIT!

Ærligt talt, jeg er mega træt fysisk på det her tidspunkt og øm i alle muskler og led.  Vi er alle bidt af at gå efter sejren, da den er tæt på og det føltes godt at vi stadig var et hold og bakkede hinanden op – hvilket der så desværre blev ændret på i dette afsnit. På den anden side er jeg stærk når jeg er alene, da jeg er vant til at konkurrere på egen hånd, tænkte jeg. Det kunne dog være dejligt med lidt energi et sted fra…

I pengekonkurrencen, som var tigrenes sidste chance, var Amalie i et kapløb mod Samanta og vi rystede af nervøsitet inden. Jeg var irriteret over at jeg skulle sidde over, da det er svært bare at kigge på, for mig, og da vi fik at vide at Sam skulle løbe, blev vi nervøse, da hun havde klaget over knæsmerter før, men da hun kom tilbage var konkurrencen egentlig glemt. På trods af konkurrencen har vi udviklet et forhold til hinanden og derfor griber det ind i pressede situationer – Sam og Amalie har kendt hinanden i lang tid og det har måske kostet tigrene dyrebare minutter, men nogle gange er konkurrencen ikke det vigtigste.

Da Gustav var i mørkerummet var jeg virkelig desperat, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle være der for ham for han kunne heller ikke sige så meget, så de andre ikke hørte det. Vi troede vi havde tabt og det hele hang bare i så tynd tråd. Da vi begyndte at tælle sekunder kunne vi decideret høre hinandens hjertebanken – det var det vildeste da vi vandt finalepladsen, alt det vi har kæmpet for som hold var endelig lykkedes os.

På Golden Gorillas har vi altid være glade for Susan, det er ingen hemmelighed, hun er nede på jorden og vores allesammens “mamma” og eftersom hun bare er nem at omgås med og støttede os selvom hun var på det andet hold, så har vi altid haft det i tankerne at hvis muligheden bød sig, så skulle hun med i finalen. På den anden side havde Amalie hjulpet Sam den dag og det betød meget for os.

En anden ting vi undrede os en smule over var, at vi efter vores fortjente finalesejr, skulle “straffes” med at forære en modstander plads i finalen og at en anden modstander kunne påvirke dysten, især Gustav og jeg var lidt gnavne, haha! Men idag er det ligemeget, alt er glemt og man smiler ad den slags – det er vigtigt at give helt slip på spillet og den verden når man kommer hjem. Man kommer tæt på bestemte mennesker og det tager man med sig hjem til DK og de forhold udvikler sig evt. hvor alt andet bliver lagt på hylden.

Jeg forstår stadig ikke hvad der skete med Sam og Gustav og deres skænderi, der har ikke været noget før, andet end at de har smådrillet hinanden. Det må have været andre frustrationer og spænding der udløste det. Måske havde de brug for at pisse territoriet af, I dont know – det var i hvert fald grimt og ting blev sagt, der ikke burde være sagt! Som så meget andet, er de kommet over det også. Men der var nerver inden dysten om finalepladsen, som vi følte kun Golden Gorillas fortjente.

Man kan tydelig mærke at det er alle mod alle inden rebdysten, og jeg følte mig ret sikker inden – og mindre sikker efter Amalies “gaver” 🙂 Grunden til at Samanta ikke fik ekstra vægt er jo som sagt, fordi de har kendt hinanden længe og er gode veninder, men altså, man er bitter når man er røget ud af en konkurrence. Vi kæmper stadig trods de ekstra kg – det var bare urealistisk for Gustav. Når man hænger i rebet var det tydeligvis en fordel at veje lidt og det kan man ikke påstå at jeg gør, efter de 25 min. havde jeg det lidt stramt må jeg indrømme, trods mine trænede arme (hvilket i forvejen var mega ømme efterhånden). Til sidst mistede jeg fodfæstet og faldt… jeg havde svært ved at acceptere at jeg ikke vandt den, da jeg havde kæmpet så meget og min chance for at komme til finalen nu var rigtig lille, da jeg var mega øm i kroppen og ødelagt og kunne ikke løfte armene efter rebdysten.

Kampen om de 100.000 kroner og titlen som junglens sejeste diva står nu mellem os fire og Susan har en stor fordel.Vi tre skal nu ud i en vild dyst, der i den grad kræver mod og hurtighed – næste afsnit byder på en vild afslutning og gensyn med resten af divaerne.

BONUSINFO

– jeg ved godt at man ser større ud på TV end real life, men guldbikinien er GROTESK!!!

– Susans knude var en hel del større end vores andres til rebdysten (JA…  dårlig taber, I know, haha)

– GG blev enige at hvis en af os vinder så er der velfortjent og vi bakkede stadig hinanden op.

– Samantas knæ blev plejet, intet skade var sket og hun var klar igen dagen efter.

– Jeg skyldte Susan BIG TIME, da hun skyndte sig at råbe Jessicas navn op efter at vi to var nomineret (det kan betale sig at alliere sig med det andet hold også), hun gjorde det nemlig for mig, jeg var ikke i tvivl om at hun skulle med i finalen, she saved my ass!

   

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIVAER I JUNGLEN (1.10) - "I believe I can fly... bye bye!"